Johan Paul Jung
CG Jungs far
Dette er et overblik over Jung-slægterne.
Johan Paul Jung
CG Jungs far
Familierne var meget omfattende, så oversigten kan ikke betragtes som fuldstændig.
Jung-slægten er ført tilbage til Mainz og dr.jur. Carl (Simon) Jung, der døde i 1654.
• Carl Gustav Jungs oldefar var Franz Ignas Jung (1759-1824). Han var læge på et felthospital under Napoleons-krigen og blev gift to gange. Anden gang med Maria Josepha Ziegler, kaldet "Sophie", der var Jungs oldemor. Hun led af en mental sygdom. De fik to børn, Sigismund og Carl Jung (I.). Franz flyttede fra Mainz til Mannheim. Han havde en bror, Sigismund von Jung (1745-1824), der blev adlet og var kansler i Bayern.
• Farfaderen Carl Gustav (I.) Jung (1794-1864) var læge og professor. Han var født i Mannheim og uddannet i Heidelberg i Tyskland. Fra Tyskland fik han i 1821 arbejde som kirurg i Paris. I 1822 flyttede han til Basel i Schweiz som professor i kirurgi ved universitetet. Her blev han i 1824 statsborger. Han grundlagde senere en institution for åndssvage børn, 'Anstalt zur Hoffnung' i Basel.
Han blev gift tre gange. Først med Virgine de Lassaux (1804-1830), med hvem han fik fire børn, hvoraf det ene hed Anna. Efter den første kones død, havde han anmodet Basels borgmester Frey om at blive gift med hans datter Sophie. Dette blev afslået, og i protest giftede han sig så med en tilfældig servitrice på et studenterværtshus, Elisabeth Cathrine Reyenthaler, med hvem han fik tre børn, hvoraf den ene var datteren Karoline, den anden sønnen Karl (1833-1873). Elisabeth Cathrine døde 5. januar 1833.
Efter disse ægteskaber, hvor Carl Gustav (I.) Jung havde fået syv børn, hvoraf flere var døde umiddelbart efter fødslen, forsøgte han sig igen hos Sophie Frey (1812-1855). Denne gang accepterede hendes far, og de blev gift umiddelbart efter Elisabeth Cathrines død i 1833. De fik yderligere seks børn. Udover Carl Gustav II's far, Johann Paul Achielles i 1842, var det Rudolf der døde som 21-årig, Fritz der døde som 24-årig, Max, Ernst (1841-1912) og Sophie (1852-1938).
Sophie (f.1852), der var Johan Pauls søster, blev gift med Robert Ernst Fiechter. De fik en søn, Ernst Robert Fiechter (1875-1948), der således blev Carl Gustav (II.) Jungs fætter. Han blev uddannet arkitekt og stod for byggeriet af huset i Seestrasse 228, Küsnacht. Ernst Robert Fiechter blev en ledende skikkelse i Rudolf Steiners antroposofisk-teosofiske bevægelse.
Ifølge familielegenden var Jungs farfar illegal søn af digteren Johan Wolfgang Goethe. Dette skulle være Jungs oldemor Maria Josepha Ziegler, der med Goethe skulle have fået et barn udenfor ægteskabet, som skulle være Carl Gustav (I.) Jung. Hvilket man dog aldrig har kunnet finde bevis for.
• Jungs farmor, Sofie Frey, født 1812 i Basel, var datter af Basels borgmester Johan Rudolf Frey-Stickelberger.
Farmoderen Sofie døde i 1855, og farfarderen Carl Gustav (I.) i 1863. Carl Gustav Jung har således ikke mødt sine bedsteforældre.
• Faderen Johann Paul Achilles Jung, kaldet Paul, blev født 21. december 1842. Han blev uddannet teolog, dr.phil. Han studerede som ung orientalske sprog i Tyskland, og blev især god til arabisk. Han blev præst i den evangelisk-reformerte kirke.
• Jungs morfar Samuel Preiswerk (1799-1871) var en anerkendt teolog og kirkeleder - der i den reformerte kirke i Schweiz kaldtes 'antistes' - i Basel og kender af hebræisk sprog og litteratur, som også plejede omgang med åndeverdenen og spøgelser.
Samuel blev først gift med Magdalena Hopf, der døde i 1825. De nåede at få syv børn, det ene var sønnen Samuel Gottlieb. Han blev herefter gift med Augusta Faber, kaldet 'Gustele' (1805-1862) fra Nürtingen i Württemberg, med hvem han fik yderligere seks børn. Udover Carl Gustavs mor Emilie, var det Eduard, Gustav Adolph, Rudolph, Wilhelm, Maria-Sophia og Augusta Dorothe, kaldet 'tante Gustele'.
I sit studereværelse havde Samuel 'Antistes' en særlig stol til ånden af sin første hustru Magdalene, med hvem han førte ugentlige samtaler.
Hans anden kone Augusta havde også spirituelle evner.
Samuels og Augustas søn, Rudolph Preiswerk, blev gift med Celestine Allenspach med hvem han bl.a. fik datteren Hélèn Preiswerk, kaldet 'Helly' (1881-1911), der blev Carl Gustav Jungs kusine. Hun fik en særlig betydning, idet hun som 17-årig var medium i spiritistiske seancer, som Jung over et par år overværede. Disse seancer blev senere grundlaget for hans afhandling om psykologien og de såkaldte okkulte fænomener.
• Jungs mor Emilie Preiswerk blev født i 1848. Hun var, som hendes senere ægtemand Johann Paul, ligeledes den 13. i en søskendeflok. Emilie Jung-Preiswerk døde i februar 1923.
• I 1869 blev Johann Paul Achilles Jung gift med Emilie Preiswerk. Efter giftermålet flyttede de til Kesswil, hvor han blev præst. De fik, som tidligere nævnt, tre børn der døde kort efter fødslen, og herefter i 1875 Carl (Karl) Gustav II. Jung, samt i 1884 datteren Johanna Gertrud.
Johannes Rauschenbach
Emma Jungs far
• Emmas farfar var Johannes Rauschenbach (I.) (1815-1881), der blev gift med Maria Barbara Vogel (1815-1895), datter af Vogel-Habicht. De fik to børn, datteren Anna-Bendel og Johannes (II.).
Johannes Rauschenbach købte i 1880 'Internationale Uhrenfabrik' i Schauffhausen, der var grundlagt i Schweiz i 1868. Han var maskinfabrikant og aktionær i firmaet og købte det på auktion for 280.000 Sfr.
• Emmas far Johannes Rauschenbach (II.) blev født 21. november 1856. Ved faderens død i 1881 overtog han urfabrikken nu under navnet 'Uhrenfabrik von J. Rauschenbach'.
• Emmas morfar Johannes Jakob Schenck (1823-1902) ejede et gasthof ved Laufen. Han blev gift med Elisabeth Müller (1826-1863), der var datter af bager Müller-Grie. Udover Emmas mor Rosina Bertha Schenck, fik Johannes Jakob og Elisabeth fire børn.
• Emmas forældre, Rosina Bertha Schenck og Johannes Rauschenbach blev gift den 2. juli 1881. De fik to døtre: den 30. marts 1882 Emma Maria Rauschenbach, og den 7. juli 1883 Bertha Marguerite, kaldet 'Gret', der blev gift med Ernst Jakob Homberger. Bertha døde i 1962.
Emmas far Johannes døde 2. marts 1905, og moderen Rosina Bertha døde den 6. marts 1932.
Efter Johannes Rauschenbachs (II.) død, overtog konen Rosina, døtrene Emma og Bertha samt svigersønnerne Ernst Jakob Homberger og Carl Gustav Jung urfabrikken under navnet 'Uhrenfabrik von J. Rauschenbach's Erben' - der senere fik navnet 'TWC International Watch Factory.
• I 1901 blev Carl Gustav Jung forlovet og den 14. februar 1903 gift med Emma Maria Rauschenbach.