Foto af
den splintrede bordkniv
I Jungs familie var der gennem flere generationer personer, der var synske og beskæftigede sig med spiritisme
Foto af
den splintrede
bordkniv
Grundlaget for Jungs interesser for det okkulte fulgte så at sige fra hans familietraditioner. Jungs morfar Samuel Preiswerk havde i sit studereværelse en særlig stol til ånden af sin afdøde første hustru Magdalena, med hvem han førte ugentlige samtaler. Samuels anden kone, Jungs mormor Augusta Preiswerk-Faber, var synsk. Hans mor Emilie havde også evner for med stor sikkerhed at have forudanelser om ting.
Jung oplevede flere ting som havde okkult karakter. Her skal blot nævnes nogle få.
I 1898 sad han i sit arbejdsværelse mens hans mor sad i naboværelset. Pludseligt hørte de et knald som fra en revolverskud. Det var bordpladen der var revnet halvt igennem, uden fysiske årsager. Hertil sagde hans mor: ”Ja, det må betyde et eller andet.“
To uger senere hørte hans mor, hans 14-årige søster og stuepigen et øredøvende brag. Da Jung kom hjem en time senere, undersøgte han hvad der kunne være sket. I brødskuffen fandt han en brødkniv, hvis blad var knækket i 4 dele. Ingen havde rørt den, og en knivsmed der undersøgte den udtalte, at den intet fejlede der kunne forårsage, at den gik i stykker af sig selv.
Et par uger senere fik han at vide, at nogle slægtninge beskæftigede sig med spiritistiske seancer med bankelyde og borde der bevægede sig af sig selv. En ung pige, der var hans 17-årige kusine Hélèn Preiswerk, fungerede som medium. Hun kunne i trance komme med meddelelser fra blandt andre hendes afdøde bedstefar Samuel Preiswerk.
Jung deltog i disse seancer i to år, indtil han opdagede at mediet nogle gange bevidst forsøgte at producere oplevelserne. Han skrev senere om disse seancer i sin afhandling ’Zur Psychologie und Pathalogie sogenanter occulte Phänomene’ (1902).
I 1916, i de år, hvor Jung blev konfronteret med sit ubevidste, oplevede familien også spøgerier.
Et nat så hans ældste datter en hvid skikkelse gå gennem rummet, en anden datter havde oplevet at ’noget’ to gange havde forsøgt at rive dynen af hende, mens hans niårige søn havde et mareridt, som han tegnede.
Dagen efter ringede det voldsomt på døren, men der var ingen udenfor, hvilket stuepigerne kunne konstatere, da de fra vinduet kunne se indgangsdøren.
Atmosfæren var tæt, som var den fyldt med ånder. Nu råbte stemmer højt i kor til Jung: ”Vi kommer tilbage fra Jerusalem, hvor vi ikke fandt det vi søgte“.
Efter dette satte Jung sig til over tre aftener at skrive et lille skrift ’Septem Sermones ad Mortuos’ (’Syv Prædikener til de Døde’).
Da skriveriet var færdigt, sluttede spøgeriet, og atmosfæren i huset blev atter normal.
Udsnit af Septem Sermones
’Septem Sermones ad Mortuos’ (’Syv Prædikener til de Døde’) er en noget mystisk tekst, der minder om gnostikernes tænken i paradokser og handler om verdens tilsynekomst ud af intetheden, om Guds forskellighed fra skabningen, og om at frelsen ikke skal søges uden for én selv, men indvendig.
Jung fik dem lavet som privattryk, som han gav til venner. De blev først offentliggjort i forbindelse med hans erindringer i 1962.
Hver af de syv prædikener (sermo) starter sådan:
Sermo I: De døde vendte hjem fra Jerusalem, hvor
de ikke fandt hvad de søgte. De krævede at komme ind til mig og forlangte at
blive belært af mig, og derfor belærte jeg dem. / Sermo II:
De døde stod om natten langs væggene og råbte: Vi vil vide om Gud, hvor
er Gud? Er Gud død? / Sermo III: De døde kom frem
som tågen fra sumpene og råbte: Tal mere til os om den øverste Gud. /
Sermo IV: De døde fyldte murrende rummet og sagde:
Tal til os om Guder og Djævle, forbandede. / Sermo V:
De døde håbede og råbte: belær os, nar, om kirken og det hellige fællesskab. /
Sermo VI: Kønslighedens dæmon møder vores sjæl som
en slange. Den er halvt menneskesjæl og hedder tankeønske. / Sermo VII: Men om natten kom de døde tilbage med ynkelige
gebærder og sagde: Endnu eet: vi glemte at tale om det, belær os om mennesket.