Arkiv . Nyhedsbreve 2017

nyhedsbrev

Her er en opsamling af alle tidligere nyhedsbreve, som har været skrevet under Velkommen i 2017. Opsat efter måned.

Linkene i teksten kan være ændret siden nyhedsbrevet blev skrevet.
De arkiverede nyhedsbreve er her uden de oprindelige illustrationer m.v.

Jan.| Feb. | Mar. | Apr. | Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |

Juni 2017

Ny slotsforvalter på Marselisborg. Marselisborg slot i Århus har fået ny slotsforvalter - eller tilsynsførende som den officielle titel er. Det er Per Højgaard-Jensen, der er tiltrådt i maj 2017. Han har været 42 år ved Forsvaret, senest som kommandørkaptajn ved Arktisk Kommandos Forbindelseselement på Færøerne, og før dette blandt andet været ved Søværnets Operative Kommando i Århus.
Per Højgaard-Jensen afløser Jørgen Hansen, der har været ansat i stillingen siden 2008.
Samtidig er man i gang med en fuldstændig renovering af forvalterboligen (portnerhuset) på slottet, der blandt andet har været plaget af skimmelsvamp.

Maj 2017

Kom Maj du søde Milde. Oprindelig tysk vise "Komm, lieber Mai, und mache die Bäume wieder grün", skrevet af Christian Adolph Overbeck (1755-1821), der, udover at være digter, også var diplomat og borgmester i Lübeck. Melodien er skrevet af Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791). Den stammer fra sidste sats af Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B-dur ("Sehnsucht nach dem Frühlinge"), der blev uropført i Wien den 4. marts 1791.
Bearbejdet og oversat til dansk af D. Jæger.

 

Dansk: Kom Maj du søde milde

1.Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj,
hvor gerne igen i marken gå.


2. Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.
3. Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.
4. Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

Tysk
: Komm, lieber Mai, und mache

1. Komm, lieber May, und mache
Die Bäume wieder grün,
Und laß mir an dem Bache
Die kleinen Veilchen blühn!
Wie möcht’ ich doch so gerne
Ein Blümchen wieder sehn!
Ach, lieber May! wie gerne
Einmal spatzieren gehn!




2. In unsrer Kinderstube
Wird mir die Zeit so lang!
Bald werd’ ich armer Bube
Vor Ungeduld noch krank!
Ach bey den kurzen Tagen
Muß ich mich oben drein
Mit den Vokabeln plagen,
Und immer fleißig seyn!
3. Mein neues Steckenpferdchen
Muß jetzt im Winkel stehn;
Denn draußen in dem Gärtchen
Kann man vor Schnee nicht gehn.
Im Zimmer ist’s zu enge,
Und stäubt auch gar zu viel,
Und die Mama ist strenge,
Sie schilt aufs Kinderspiel.
4. Am meisten aber dauret
Mich Fiekchens Herzeleid!
Das arme Mädchen lauret
Auch auf die Blumenzeit!
Umsonst hol’ ich ihr Spielchen
Zum Zeitvertreib heran;
Sie sitzt in ihrem Stühlchen,
Und sieht mich kläglich an.
5. Ach! wenns doch erst gelinder,
Und grüner draußen wär!
Komm, lieber May! Wir Kinder,
Wir bitten gar zu sehr!
O komm, und bring vor allen
Uns viele Rosen mit!
Bring auch viel Nachtigallen,
Und schöne Kukuks mit!
 

^top

Februar 2017

Hellere på papir end digitalt. Måske skulle denne hjemmeside udgives som bog i stedet for digitalt på nettet.
Langt de fleste læsere foretrækker nemlig at læse længere tekster på papir i stedte for digitalt. Hele 77% foretrækker papiret. Blandt læsere mellem 18 og 29 år (kaldet den digitale årgang) er det tilmed hele 83% der foretrækker at læse på papir.
Det viser en undersøgelse Bjerg Kommunikation har lavet i 2017.
Hjernen glemmer digital information. Man kan blandt andet også læse i undersøgelsen: - danskerne brugte 2 timer 25 minutter på nettet om dagen i 2015. - Unge mellem 25 og 29 år brugte 7 timer 14 minutter med en skærm.
Vi har sværere ved at koncentrere os om at læse på digitale medier end på papir, fordi hjernen har nemmere ved at koncentrere sig om papir end om en skærm.
Dette skyldes, at vi læser "dybt" når vi læser på papir, fordi vi samtidig kan bearbejde det vi læser.
Når vi læser tekster på en skærm, bliver hjernen afbrudt, fordi vi har mulighed for at gøre noget andet, samtidig med at vi læser. Hjernen afbryder sig selv, for at tjekke eller søge anden information.
Afbrudt læsning aktiverer vores korttidshukommelse, som kun lagrer informationen fra et millisekund og op til et par minutter. Korttidshukommelsen bruges for eksempel når vi kører bil eller skal huske et telefonnummer i kort tid.
Slukket computer sletter information. Så måske skal vi ikke lave klikbare link midt i en tekst, fordi læserne derved bliver forstyrret, ved at hoppe væk fra resten af teksten. I stedet skal vi sætte henvisningslinkene i slutningen af en tekst.
Måske virker det også sådan, at når vi slukker for computeren, slukker vi samtidig for hjernens hukommelse af det, vi lige har læst.
Hele undersøgelsen kan hentes her som pdf-dokument på Bjerg K - undersøgelser.

^top

Januar 2017

Dronningens længste nytårdtale. Dronning Margrethes nytårstaler er gennem årene blevet længere og længere.  Talen nytårsaften 2016 var på 1789 ord, og den længste hun nogenside har holdt. Den var mere end dobbelt som lang, som den første hun holdt i 1972, der var på 807 ord. På andenpladsen af lange taler var den i 2004 på 1743 ord. Gennemsnittet af nytårstalernes længde gennem årene har været:
i 1970'erne:  881 ord - længste tale 1082 ord
i 1980'erne: 1057 ord - længste tale 1217 ord
i 1990'erne: 1179 ord - længste tale 1328 ord
i 2000'erne: 1394 ord - længste tale 1743 ord
i 2010'erne: 1515 ord - korteste tale 1297 ord.
Gennem alle årene 1972-2016 har hendes taler sammenlagt været på 54.652 ord, eller i gennemsnit 1199 ord pr. tale.
Til sammenligning var kong Christian 10.s nytårstale i 1941 på 245 ord, mens kong Frederik 9.s nytårstale i 1971 (hvor han i øvrigt var syg) var på 454 ord.

Runde år i kongehusene. I 2017 er der mange runde år, der kan fejres i de europæiske kongehuse.
60 år: Født 23. januar 1957, Prinsesse af Monaco Caroline Louise Marguerite Grimaldi
80 år: Født 21. februar 1937, Kong Harald 5. af Norge
10 år: Født 21. april 2007, Prinsesse til Danmark Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
50 år: Født 27. april 1967, Kong Willem-Alexander af Nederlandene
60  år: Født 15. maj 1957, Prins af Luxembourg Jean Felix Marie Guillaume
50 år: Født 20. maj 1967, Kronprins Pavlos af Grækenland
50 år guldbryllup: Gift 10.juni 1967,Dronning Margrethe 2. og prins Henrik kan fejre deres guldbryllup
80 år: Født 4. juli 1937, Dronning Sonja af Norge
50 år: Født 12. juli 1967, Greve Jefferson-Friedrich von Pfeil und Klein-Ellguth (gift med prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg)
40 år: Født 14. juli 1977, Kronprinsesse af Sverige Victoria Ingrid Alice Désirée
70 år: Født 17. juli 1947, Hertuginde af Cornwall og Rothesay Camilla Rosemary Shand (Bowles) (gift med prins Charles)
50 år guldbryllup: Gift 30. juli 1967, Fyrste Hans-Adam 2. af Liechtenstein og fyrstinde Marie Theresia Kinsky kan fejre deres guldbryllup
80 år: Født 11. september 1937, Dronning Paola af Belgien
70 år jernbryllup: Gift 20. november 1947, Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien  og prins Philip kan fejre deres jernbryllup
40 år: Født 6. december 1977, Alexander Johannsmann (gift med prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg)

^top