Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. I forbindelse med at man drømmer, optræder hurtige øjenbevægelser - REM (rapid eye movement).
Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent, hvorefter den aftager med årene. Hos voksne udgør drømmesøvnen mellem ca. 20 og 30 procent.
Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 30-40 minutter.
Tolkningen af drømme er specielt blevet kendt gennem Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Freud kaldte drømme for 'Kongevejen til det ubevidste'.
Kort sagt kan man sige, at Freuds drømmearbejde koncentrerede sig om forståelsen af drømmenes bagudrettede tolkning set i relation til dagrest og oplevelser i barndommen.
Og Jungs tolkning drejede sig om drømmenes mening for fremtiden.
Man kan overordnet inddele drømmeforståelsen efter, hvordan personen forholder sig i drømmen:
Øjne der ser. Man oplever drømmen som om man ser det på tv. Man er sig ikke problemer bevidst.
Til stede i drømmen. Man er til stede i drømmen, men er passiv. Man kender problemet, men arbejder ikke med det i dagliglivet.
Aktiv deltager. Man er aktiv deltager i drømmens handling. Problemet er kendt af personen og man arbejdet med det i dagliglivet.
Slår følge. Hvis man i drømmen slår følge eller slutter fred, kan det tolkes sådan, at der er god prognose for, at man kan løse problemet i dagliglivet.
Man slår ihjel. Hvis man slår ihjel i drømmen, har man kun løst problemet midlertidigt i dagliglivet. Kan tolkes som, at man forsøger at flygte fra problemet.
Jakobs drøm (1.Mos.28)
Der er flere tilgange til at forstå drømme. Man kan tage afsæt i nogle hovedelementer. Disse kan enten være kommentarer til gårsdagens oplevelser, kompensatoriske for at afbalancere den bevidste oplevelse, eller fremadrettede arketypiske drømme. Herudover er der de specielle lucide drømme, som kan have spirituelle aspekter.
Dagrester. Ved dagrest forstås de oplevelser, følelser og tanker, som personen har haft umiddelbart før den dag, hvor man har haft drømmen. Det kan eksempelvis være oplevelser dagen før på arbejdet eller følelsesmæssige oplevelser i forhold til ægtefællen. Sådanne drømme er kommentarer til gårsdagens hændelser.
Kompensatoriske drømme. Kompensatoriske drømme kan have indhold, som er det modsatte af, hvad personen forudgående har oplevet i dagliglivet. Har man fx dagen(e) forud haft voldsomme negative oplevelser, kan drømmene have et lyst og positivt indhold, for at kompensere for ens oplevelser, og derved stabilisere psyken.
Arketypiske drømme. Det var især Jung der arbejdede med teorierne omkring arketypiske drømme (se arketype). Det er drømme der indeholder billeder med almenmenneskelige symboler, eksempelvis om slanger, solopgang, vismænd, religiøse drømme. Arketypiske drømme har sjældent personligt indhold, men har fremtidsaspekter i sig. De kan have krav eller tilbud om ændringer af Jeg'ets moralske og etiske holdninger.
Arketypiske drømme har overordnet elementer om Personaen, Skyggen, Anima/ Animus, Selvet.
Arketypiske drømme siges i gennemsnit at have gyldighed i mellem tre og seks måneder, men kan også have gyldighed i ti år eller hele livet. Har man en arketypisk drøm, vil man derfor sjældent kunne forstå den i nuet, men måske først efter nogle måneder, hvor man i tilbageblik så vil sige: ”Nå, det var det drømmen betød”.
Jung var inde på, at børns drømme i 2-3 år alderen, kan forudgribe hele deres livsmønster, ikke i enkeltheder, men som skæbnevej.
Lucide drømme. Lucide drømme er karakteriseret ved, at man i drømmen oplever at man drømmer, eller at man i drømmen er sig bevidst, at det drejer sig om en drøm. Hvor man på en måde oplever sig selv ”udefra”. Sådanne drømme kan have spirituelle aspekter, eller indeholde varsler af fremtidsrettet karakter. Lucide drømme kan også have overnaturlige aspekter.
C.G. Jung beskriver disse på en lidt anden måde, som du kan læse på næste side.
Drømmesvangerskab er en særlig form for tematiske drømme, som kører i en cyklus på 9 måneder (heraf navnet).
Det er en serie af drømme som hænger sammen, og som til slut viser, om det er lykkedes for personen, at ændre de ting i dagligdagen, som drømmene har lagt op til.
Man kan have flere tematiske drømmesvangerskaber kørende sideløbende. Slutdrømme i et sådant svangerskab kan handle om fødsel - også i mænds drømme! Ved 'slutdrøm' forstås en af de drømme som personen har i løbet af den sidste - den niende - måned af cyklussen.
Læs mere om drømmesvangerskaber
Læs mere om
synkronicitet