Sort symboliserer det absolutte, urkaos. Sort står for natten, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død. Mismod, tungsind, alvor. Siden Alexander den Stores død 323 f.Kr. har sort været sorgens farve i Vesten.
I
religionen er sort udtryk for andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse, men også et løfte om kommende opstandelse. Fornægtelsen af den jordiske forfængelighed (præstens sorte kjole). Djævelen afbildes i sort. Sorte messer som symbol på forhånelse af Gud. Judas Iskariot afbildes i nogle kirker med sort glorie.
Guder knyttet til dødsriget havde sort som symbolfarve (Hekate, Ceres, Pluto). Den hinduistiske gudinden Kali er sort, hvor farven nærmere forbindes med frugtbarhed. Zigeunernes skytshelgeninde Sarah er en mørk kvindeskikkelse.
Den indiske gudinde Kali
Sort klædedragt kan symbolisere fromhed, sædelighed, alvor. Borgerlighed og borgerskab (sort smoking, jakkesæt, kjole og hvidt).
I Kina associeres sort med elementet vand og retningen nord, og det kvindelige princip yin. Den kinesiske kejser Shi Huang-ti valgte sort som symbolfarve, ærens og dødens farve fordi 'vand slukker ild'.
Grækerne mente den sorte galde havde forbindelse med melankolien. Ved det spanske hof var det tidligere farven for alvorlig værdighed.
Det sorte ægyptiske ankh-kors symboliserer genopstandelse fra døden.
Bruges mange steder i sproget: sort uheld, ser sort ud, sort humør, sort samvittighed. Familiens sorte får, på den sorte liste, sort magi. Sort kat betyder ulykke.
I alkymien er sort (nigredo) urmateriens forvandling til de vises sten.
Dybdepsykologisk symboliserer farven ubevidsthed, hensynken i mørke og sorg. Moderkompleks, frugtbarhed, hemmelighed. I auraen er sort jeg'ets farve, egoet, selviskhed. I form af pæne linjer tydes det positivt som gavnligt.