
I farvespektret ligger violet i bølgeområdet 380-440 mµ.
Den violette farve, der er en blanding af rødt og blåt, forbindes med bod, anger og selvransagelse.
Den repræsenterer spiritualitet og er forbundet med offerblodet. Det er også nostalgiens og erindringernes farve. Og den kan symbolisere sublimering og resignation.
Det er formidlingsfarve mellem kærlighed og visdom.


Pineal chakra
Violet er Kristus passionsfarve. Frelseren bærer en violet kappe. I den katolske liturgi står den for kongemagt og guddommelighed.
I kirken anvendes violet i bods- og fastetiden, anden og fjerde søndag i advent, nytårsaften, fra septuagesima til midfaste søndag, skærtorsdag, Store bededag.
Purpur, som er en variant, var kejsernes pragtkåbers farve.
I folkloren er det troskabens farve.
Pineal-chakraets farve er indigo-violet, der repræsenterer indsigt og intuition, men også blafrende uro. Dette chakra (og dermed farven) sættes i forbindelse med clairvoyance.
Indigo er en violet-mørkeblå farve der udvindes af planten indigofera anil. Betyder 'farven fra Indien'. Er fundet på mumiers klæder i Ægypten.