Model over psyken
Model over psyken
Personaen er, som psykologisk begreb, den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv. Det er den opførsel vi udviser i vores omgang med verden.
Således har man en persona i forhold til sit arbejde og den funktion man har i hverdagen. Problemet opstår, når man identificerer sig med sin persona, sin rolle, så man ikke optræder med sin egen personlighed.
Personaen er det man egentlig ikke er, men som man selv og andre tror man er. Det er dog i dagliglivet nødvendigt at optræde med en vis form for maske/ rolle/ persona.
Hvis den rolle man påtager sig, er i modstrid med de indre kvaliteter, kan det give psykiske problemer.
Skyggen er, som psykologisk begreb, de sider af personligheden som mennesket ikke vil være ved de har, fx mindreværdige karaktertræk.
Den manifesterer sig i Jeg'et, men i ubevidst form, og er tæt forbundet med instinkt-verdenen. Skyggen personificerer alt det, personen ikke vil vedgå sig, og som altid vil trænge sig på direkte eller indirekte.
Menneskets skyggesider dannes tidligt i barndommen som dispositioner der er uforenelige med den livsform eller det miljø, hvorunder man lever. De kan også optræde i kollektiv form, således at en gruppe personer undertrykker følelser og væremåder, fordi de er uforenelige med det omgivende samfunds normer.
Skyggen fra H.C.Andersen
Skyggesiderne kan manifestere sig i hverdagen som ubevidste handlinger eller fortalelser. Ofte projicerer man sine skyggesider over på andre personer. Denne projektion kan ske på såvel det personlige som det kollektive/ samfundsmæssige plan (”Det er de andres skyld”).
I psykoanalysen vil skyggesiderne ofte være noget af det første, der skal arbejdes med, før man kan arbejde med de modsatkønnede sider (se Anima).
I drømme optræder Skyggen oftest som personer af modsat køn med negative karakteregenskaber. Litteraturen har flere eksempler, hvor skygge-begrebet omtales. Bedst kendt er nok H.C.Andersens eventyr Skyggen.
Anima billede
Anima. I følge Carl Gustav Jung er anima den kvindelige side i mandens ubevidste, og repræsenterer samtidig det billede, han bærer i sig af den kvindelig natur i det hele taget, i form af den kvindelige arketype. Den første projektion af mandens anima gælder moderen og senere kvinder som vækker hans følelser negativt eller positivt. Eller som et ordsprog siger: ”Enhver mand bærer sin Eva i sig”.
Om mandens anima, skriver C.G. Jung blandt andet:
”Enhver mand bærer i sig et billede af en kvinde, ikke billedet af denne bestemte kvinde, men af en bestemt kvinde. Dette billede er i grunden en ubevidst arvemasse fra urtiden, indgraveret i det levende system, en 'type' (se arketype), med alle anerækkens erfaringer om det kvindelige væsen, et nedslag af samtlige indtryk af kvinden, et nedarvet psykisk tilpasningssystem... Anima er livets arketype. Manden behersker livet med sin forstand, men livet lever i ham ved anima.”
I drømme kan Anima manifestere sig som mild jomfru, gudinde, heks, engel, dæmon, tiggerske, skøge, amazone. Som mere dagligdags billeder som en ko, en kat, en tiger, et skib, en hule. Anima vil ofte fremtræde som enkeltfremtoning af symboler, fx som en enkelt kvinde, i modsætning til kvindens Animus der optræder som flerhed (se nedenfor).
Animus. Tilsvarende er animus den mandlige side i kvindens ubevidste, og symboliserer den mandlige arketype.
Kvindens første projektion af animus gælder faderen og efterfølgende de mænd som berører hende positivt eller negativt.
Om animus, skriver C. G. Jung blandt andet:
”...Det samme gælder for kvinden; også hun har et medfødt billede af mænd, medens der hos manden synes at være et billede af kvinden. Da dette billede er ubevidst, er det altid ubevidst projiceret i den elskede figur, og er en af de væsentligste årsager til lidenskabelig tiltrækning og det modsatte... Kvindens hemmelighed er den, at livet kommer til hende gennem animus' åndelige form, selvom hun mener det er Eros, som giver hende livet. Det virkelige liv, i hvilket hun også er offer, kommer til kvinden gennem forstanden, som i hende er legemliggjort ved animus.”
I drømme kan Animus viser sig som ørn, tyr, løve, eller som lanse, tårn eller en eller anden fallisk figur. Animus vil ofte fremtræde som en flerhed af figurer, fx soldater, piloter ,fodboldspillere eller en forsamling af fædre eller øvrige autoriteter.
Selvet
Selvet er den centrale arketype for orden, og er menneskets helhed. Det indeholder ikke kun den bevidste, men også den ubevidste del af psyken.
I følge Carl Gustav Jung, er Selvet livets mål, fordi det er det mest fuldstændige udtryk for den skæbnekombination, man kalder individ.
At nå frem til eller få en erkendelse af Selvet, er individuationens ideelle mål, som fælles midtpunkt mellem bevidstheden og det ubevidste. Når dette centrum er fundet og integreret, kan man tale om en afrundet personlighed. En sådan erkendelse vil betyde en total forandring af personens livsindstilling og livsopfattelse. Men, skriver Jolande Jacobi: ”Det er en overmåde vanskelig, såvel etisk som intellektuel opgave, hvis løsning på rette måde vel kun lykkes for dem, der er særligt egnet dertil, og som tillige har evnen til udholdenhed.”
Robert Assagioli har i sin psykosyntese derimod udvidet Selvets begreb. Han betegner det, som Jung kalder Selvet, for 'det bevidste Selv', og mener der er en overbygning, nemlig et 'Højere Selv'.
Drømme fra Selvet kan vise sig i symbolske og (symmetriske) abstrakte former, som fx cirkel, kors, kvadrat, mandala. Eller som ukendte personer med særlig religiøs udstråling.
Læs mere: Skyggen og syndebukken