Synkronicitet er et udtryk for begivenheder, der finder sted på samme tid, uden at den ene begivenhed er årsagen til den anden. De kan forekomme i forbindelse med drømme, visioner og forudanelser.
Synkronicitet er et begreb, som blev skabt af Carl Gustav Jung.
Synkronicitet er betegnelse for
meningsfulde sammenfald af begivenheder. Det kan komme til
udtryk på to måder:
• Sammentræf mellem en psykisk og fysisk begivenhed, uden at
der er nogen årsag til det. Dette ses fx når indre
begivenheder i drømme, visioner eller forudanelser har en
tilsvarende ydre realitet. Drømmen eller visionen viser sig
at være sand.
• Hvor personer på forskellige steder har de samme eller
lignende drømme eller tanker samtidig. Dette kan betegnes
kollektiv synkronicitet.
Den kollektive synkronicitet er ofte beskrevet, hvor flere videnskabsmænd på én og samme tid har gjort den samme opdagelse forskellige steder i verden.
Nogle vil kalde det tilfældigheder, men herom udtalte C.G. Jung:
”Meningsfulde sammentræf er tænkelige som rene tilfældigheder; men jo oftere de forekommer og jo større og mere nøjagtigt sammenfaldet er, desto mere daler sandsynligheden og desto højere stiger deres utænkelighed, dvs. de kan ikke længere gælde som rene tilfældigheder. Deres 'mangel på forklaring' skyldes ikke kun den kendsgerning, at årsagen er ukendt, men også at en sådan heller ikke er tænkelig ud fra vores forståelsesmuligheder”. (1)
• Lineær årsagssammenhæng
fra D > A
• Kinesisk samtidig
begivenhedssammenhæng
Synkronistiske begivenheder er sporadiske og uforudsigelige uden orden, og forstyrrer på sin vis vores opfattelse af tid. De sammenfatter på en måde noget der foregår i 'psykisk tid' med noget der sker i 'fysisk tid'.
Det var Jungs opfattelse, at da den fysiske og psykiske verden mødes i en synkronistisk begivenhed, så må der på en måde findes en enhedsverden, unus mundus, hvor bevidsthed om fortid og fremtid eksisterer.
I vores kultur har vi en livsanskuelse som er lineær og kausal. Når en ting sker, prøver vi at finde en årsagskæde tilbage til kernen, årsagen. Situation D opstår, fordi C, B og A: jeg kørte galt (D), fordi jeg var uopmærksom (C), fordi jeg var træt (B), fordi jeg har travlt på arbejde (A).
Men ved synkronicitet, er den ene begivenhed ikke årsag til den anden. Der er derimod en meningsfuld sammenhæng mellem dem.
I den kinesiske kultur, anskuer man derimod flere begivenheder på én gang. Man ser på, hvilke begivenheder, både psykologiske og fysiske, der er tilbøjelige til at ske på samme tid, og udleder heraf en helhedsbetragtning af situationens sammenhæng. Man opfatter således, at begivenhederne hænger sammen, uden at den ene forårsager den anden.
Denne kinesiske anskuelsesmåde på synkronicitet benyttes eksempelvis i Forvandlingens bog I Ching til at aflæse nu'ets situation og et muligt fremtidigt hændelsesforløb.
Den svenske naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg (1688-1772) havde fx en vision om en stor brand i Stockholm, mens han befandt sig et andet sted. Det viste sig senere, at branden faktisk havde fundet sted på det tidspunkt, hvor han havde sin vision.
Stanislav Grof, der i 1980'erne arbejdede med personer i lds-terapi, konstaterede en høj grad en synkronicitet. Herom skriver han bl.a.
”Når visse transpersonlige temaer dukker op fra individets ubevidste under den psykedeliske proces, er det ofte forbundet med en højst usandsynlig forekomst af visse ydre begivenheder, der viser sig at være direkte og specifikt forbundne med det indre tema. I en sådan persons liv er der på dette tidspunkt en slående ophobning af de mest usædvanlige sammentræf”.(2)
Når man oplever synkrone fænomener, vil de altid have en betydning på et eller andet niveau. Man kan fx pludselig komme til at tænke på en ven, som man ikke har set i 20 år, og umiddelbar efter ringer han til én. Eller man vågner midt om natten med en følelse af, at en nærtstående person er død. Dagen efter får man at vide, at personen faktisk er død, og det endda på nøjagtigt det tidspunkt, hvor man oplevede det om natten. Der er også mange beretninger om, at et ur er gået i stå på nøjagtig det tidspunkt, hvor ejeren er død.
Mennesker, som er i tæt kontakt med sine ubevidste lag, vil i højere grad have synkrone oplevelser. Dog synes synkronicitet især at indfinde sig, når personer er i pressede situationer, hvor de oplever, at der 'ikke er nogen vej ud'.
Nogle mennesker som arbejder intensivt med personlig udvikling, fx i terapeutiske forløb eller i drømmeanalyse, vil således periodisk opleve synkronicitet mellem de problemer de arbejder med i forløbet, fx arketypiske drømme, og de hændelser der sker omkring dem i hverdagen.
Når man oplever synkronicitet,
vil det ofte mane til eftertanke. Man vil tænke over,
hvorfor det skete, og vil måske derved få en større indsigt
på sit eget indre plan. Derimod vil man sjældent kunne
'gribe ind' i sin forudanelse, synkroniciteten, fordi
tingene ofte sker samtidigt - man aner måske at nogen man kender,
lige nu kommer ud for en hændelse, men i samme øjeblik sker
denne et helt andet sted i den fysiske verden.
(1) M-L von Franz, Om synkronicitet og spådomskunst, 2002
(2) Stanislav Grof, Den indre rejse 4, 1985