Carl Gustav Jung udviklede en psykologisk typologi, som opdeler psyken i fire bevidstfunktioner og to indstillingstyper.
C.G. Jungs typologi er ret omfattende, hvorfor dette kun er en overordnet orientering om de grundlæggende principper. Nogle bruger den typologiske model i forskellige personale- og organisationstest, fx Meyer-Briggs test.
Vi har en bestemt indstillingstype, som er medfødt: vi er enten overvejende introvert (indadrettet) eller extravert (udadrettet). Det er måder, hvorpå vi reagerer på impulser, som kommer indefra eller udefra. Vi vil opleve omverden ensidigt ud fra den indstillingstype som vi nu er. Som introvert handler vi ud fra os selv, som extravert tilpasser vi os flertallets meninger.
Den introverte person henter sin energi fra sine indre følelse, tanker og fornemmelser og relaterer sig til sit eget indre, hvor indtrykkene fra den ydre verden er noget sekundært.
Han har et negativt forhold til objektet.
To indstillingstyper
Extravert henter
sin energi udefra
Introvert henter
sin energi indefra
Han orienterer sig i højere grad mod sin indre verden, ved hjælp af sine tanker, følelser, ideer osv. Påvirkninger udefra vil i første omgang få ham til at trække sig tilbage, før han reagerer. Han kan være tøvende i sine reaktioner, fordi han først skal føle indad, inden han handler.
Han gør sig sine egne tanker og følelser om det han oplever, og er derved subjektiv i sine bedømmelser af situationen. Han søger et formål og et motiv bag handlinger eller væremåder hos andre.
Han kan derfor virke fjern, langsom, reserveret og uengageret i andre mennesker ('professor-typen').
Den extraverte person henter sin energi fra det ydre miljø, andre personer og aktiviteter, og relaterer sig mest efter ydre, kollektive normer og adfærdsmønstre - 'man-holdninger'. Har brug for at spejle sig i omgivelsernes opmærksomhed omkring sine tanker og handlinger. Han trives bedst i dialog med andre, og er mest interesseret i den ydre verdens reaktioner på sig selv.
Den extraverte orienterer sig i forhold til den ydre verden og interesserer sig for mennesker og ting som optager ham, politisk, socialt, økonomisk. Han kan opleves som åben, aktiv, engageret og imødekommende.
To indstillingstyper
Fire bevidsthedsfunktioner
Herudover orienterer vi os i verden ud fra én af fire typer, kaldet bevidsthedsfunktioner: tænken, følen, fornemmen (sansning) eller intuition. Selv om mennesket i princippet besidder alle funktionerne, er der kun én hovedfunktion, som vi hovedsageligt bruger i vores psykiske kompas, og som bestemmer hvilken type vi er.
Den modsatrettede funktion ligger som en hjælpefunktion i det ubevidste. Tænketypen har således følen som hjælpefunktion og vice versa, fornemmetypen har intuitionen som hjælpefunktion og vice versa.
Bevidsthedsfunktionerne er til stede som anlæg i ethvert
individ. Funktionerne bruges til at modtage og forarbejde de
indhold, som vi modtager udefra og indefra, og til at
tilpasse os begivenhederne i hverdagen.
Normalt vil et menneske ikke være i stand til at orientere
sig ved hjælp af alle fire funktioner.
C.G. Jung forklarer
typerne sådan:
Sansning fortæller os, at noget
eksisterer. Tænken fortæller dig, hvad det er.
Følelsen
fortælle dig, om det er acceptabelt eller ikke.
Intuitionen fortælle dig, hvornår det kommer, og
hvor det går hen.
Tænke-typen er rationel og bruger logikken og intellektet. Personer, som er tænketype, forholder sig rationelt til virkeligheden, de vurderer om det er sandt eller falskt, rigtigt eller forkert.
Føle-typen er også rationel, men vurderer tingene ud fra en emotionel vinkel. Føletypen vurderer ud fra princippet lyst eller ulyst, kan lide eller kan ikke lide. Deres måde at tænke på, tager udgangspunkt i følelserne.
Fornemme-typen (også kaldet sanse-typen, der ikke må forveksles med intuitionens 'fornemmen') er irrationel og realitetsorienteret. De er konkrete, det er de sansbare facts der tæller. De opfatter tingene som de er, uden vurdering. Sansetypen bruger, selvsagt, de fem sanser til at opfatte tingene.
Intuitions-typen er irrationel. De tager også tingene som de er, uden at vurdere dem. Men i modsætning til sanse-typen, interesserer de sig ikke for materielle facts, men har en ubevidst indre opfattelse af de muligheder, der ligger i tingene. De interesserer sig for helheder, mere end detaljer. De har næse eller anelse for noget, men ved ikke hvad der ligger bag det de oplever.
På denne måde vil
vi kunne opdeles i otte forskellige typer, fordi de fire
bevidsthedsfunktioner altid står i relation til de to
indstillingstyper. Vi kan således enten være
- introvert
eller extravert tænketype,
- introvert eller extravert
føletype,
- introvert eller extravert sansetype,
- introvert
eller extravert intuitionstype.
Eksempelvis vil den introverte føletype have svært ved at forholde sig til omverden. Han søger indad efter dyb intensitet, kan være lukket og sart, og kan tage afstand fra den rå verden. Men hans medfølelse for andre vises ikke udadtil.
Den
extraverte føletype vil undgå
konflikter. Han kan blive opfattet som en vendekåbe, fordi
hans meninger farves af omgivelserne. Denne type skifter
hurtigt, når den ydre situation ændres. Han er afhængig af
et godt følelsesmæssigt fællesskab.