Livets midtvejskrise

Vi bruger første halvdel af livet til at tilpasse os omverden, og anden halvdel til at finde os selv.
C.G. Jung

De fleste af os, kommer på et eller flere tidspunkter i livet ud for kritiske perioder, hvor der bliver vendt op og ned på gamle kendte begreber.

Midtvejskrise. Krakelering
Sjælen krakelerer

Der er forskellige beskrivelser af, hvornår i livet vi møder sådanne milepæle, hvor der sker et skift fra et niveau til et andet.

Disse kriser kan tit være en stor hjælp til at komme videre i livet på en mere ægte og oprigtig måde.  Men det kræver personligt arbejde og indsats.

Skift omkring de 40

Mange psykologiske retninger er enige om, at et af de store skift sker midt i livet omkring de 40 år, en periode, som nogle endog kalder den anden pubertet.

Sådanne kritiske perioder, kan være præget af forvirring, angst og usikkerhed, dukker op, når der er ved at ske et skift i ens liv. Ofte med en sammenhæng mellem de ydre omstændigheder og de indre.

Fare og mulighed

weiji
wēi-jí

Vi kalder det også kriser. Det kommer fra det græske ord krísis der betyder afgørelse, dom. Kineserne har en endnu mere sigende betegnelse for krise, som de kalder wēijī et tostavelsesord, hvor første stavelse wēi betyder 'fare, risiko', mens den anden stavelse betyder 'chance, mulighed, afgørende punkt'.

En af de milepæle, som jeg specielt vil sætte fokus på, er den, som alle vil stifte bekendtskab med ,den vi støder på når vi er midtvejs i livet, det vil sige omring 35-40 års alderen. Den kendes som overgangsalderen (for kvinder), midtvejskrisen, livsmidtekrisen, den farlige alder, panikalderen. Kært barn har mange navne.

Et bedre og mere betegnende navn er nok Lebenswende som den schweiziske læge og psykiater Carl Gustav Jung (1875-1961) kaldte den. Altså livets vendepunkt.

Netop alderen mellem 35 og 45 år er mange steder i litteraturen beskrevet som livets vendepunkt. Et par eksempler fra biografierne. Den ene, hvor vi har beskrivelser af indre oplevelser ved overgange til anden livshalvdel, den anden hvor beskrivelserne går på ydre oplevelser.

Livets højdepunkt og lykke med tomhed

Midtvejs tom

Mange vil opleve, at der på dette tidspunkt sker noget i deres liv, som er anderledes, og som kan vende op og ned på de vante begreber. Både de indre og nogle gange også de ydre forhold.

Det er på det tidspunkt mange vil opleve, at de har nået eller er tæt på at nå deres højdepunkt i karrieren. På familiefronten flytter børnene måske hjemmefra, og man har fået mange af de ting, som man havde ønsket sig. Vovse, villa og Volvo. Det kan nu opleves som et tomrum i den ydre verden, som skaber forvirring. Hvad nu?

Andre kan opleve, at de på det tidspunkt begynder at få følelser og fornemmelser, som er uvante for dem. Nogle af de sider, som man ikke troede man havde, eller som man bevidst havde undertrykt, begynder at røre på sig.

Vi har måske jagtet - og fundet - den såkaldte niveau 1-lykke, der er de små, overfladiske højdepunktsoplevelser, som findes i hverdagen. Undersøgelser har vist, at disse små hverdagsagtige lykkeoplevelser - nu'ets lykke - kun holder i 15 minutter. Derfor må vi hele tiden videre til de næste. I stedet for at lede efter, og finde, de længerevarende niveau 2-lykkefølelser, som nok er mindre intense, men som varer længere, måske hele livet.

C.G. Jung's Lebenswende

C.G. Jung, der var født i 1875, brød i 1913 endeligt med Sigmund Freud (i øvrigt efter 7 års venskab!), da var Jung 38 år.
Herefter begyndte en tid med indre usikkerhed og desorientering. Han oplevede en periode hvor han fik visioner og fantasier og en overgang følte han var truet af en psykose. I sine erindringer skriver han bl.a.: ”Først hen imod slutningen af 1. Verdenskrig slap jeg langsomt fri af mørket.. Konfrontationen med det ubevidste begyndte omkring starten af min anden livshalvdel.” Denne periode af Jungs liv holdt altså ved til han var omkring 42 år.

Karen Blixen midtvejs

For Karen Blixen skete der også markante ting omkring hendes livsmidte. I årene omkring 1920-1925, da hun var 35-40 år gammel blev hun skilt fra Bror Blixen, hun var præget af mørk stemning, oplevede stor ensomhed og ængstelse, led af sygdom, forsøgte selvmord, og fik to aborter, efter at have været gravid med Denys Hatton. Store problemer omkring den afrikanske farm faldt også i denne tidsperiode.
 

Livsstil nedbrydes

Mandens hidtidige livsstil nedbrydes, han begynder at blive mere kvindagtig, medens kvinden begynder at udvikle sin mandighed, og lader følelserne træde i baggrunden. Omkring de 40 begynder vi at føle svigtende lyst til aktivitet og kamp i omverden. Vi kan føle os truet af de kommende generationer.

Desorientering, angst og depressioner kan være nogle af de udtryksformer, som viser sig.

Første og anden livshalvdel

C.G. Jung har sagt, at vi bruger første halvdel af livet til at tilpasse os omverden, og anden halvdel til at tilpasse (finde) os selv. Det der sker midt i livet er, at de dele af vor psyke, som ikke hidtil har fået plads, begynder at gøre krav på, at komme frem i livet. Fordi de sider af os, også vil leves.

Personaen krakelerer

Måske har vi i første livshalvdel være alt for tilpasset omverden. Facaden har været i orden, vi har levet som man bør og skal i forhold til omverdens krav, men har glemt at tage hensyn til egne ønsker og behov. Så er det nu, i livsmidten, denne facade, Personaen, begynder at krakelere.

Vore ubevidste sider kræver sit. Det kan også være at mændenes følelsesmæssige sider begynder at vækkes til live. Mandens indre kvinde bliver levende. For kvinderne er det de maskuline sider, som begynder at træde frem.

Synkronicitet

I første omgang vil vi selv registrere det ude i omgivelserne. Vi synes dem er i forhold til dem, der er noget galt, måske tror vi ligefrem det er omgivelserne der er forkert på den. Men i virkeligheden sker der det, at der sker et sammenfald mellem de ting vi oplever indefra og de ting som sker i vore omgivelser. Det kaldes synkronicitet.

Synkronicitet forklarer C.G. Jung, som det særlige aktive princip, når tingene på en eller anden måde finder sted samtidig og opfører sig, som om det var ét og det samme, selvom vi det ikke umiddelbart ser sådan ud.

Når synkrone fænomener dukker op, er det ofte fordi, der er et sammenfald mellem bevidsthedens og det kollektivt ubevidstes behov for forandring eller bevægelse.

Netop fordi disse følelser og oplevelser giver forvirring og desorientering, vil vi være tilbøjelige til at finde syndebukke, at give andre skylden ”Konen forstår mig ikke”, ”Chefen er begyndt at opføre sig anderledes”.

Klimakteriet, overgangsalderen

Kvinde
Klimakteriet - kvindens ildprøve

Mange kvinder henter trøst i klimakteriet, der jo får skyld for at være kvindens ildprøve. Flere nyere forskningsresultater tyder dog på, at kvindens klimakterium ikke er årsager til de mange psykiske ubehageligheder, som man hidtil har troet.

Blandt andet skriver den svenske psykiater Johan Cullberg, at det psykologiske klimakterium er en reaktion, som hænger sammen med oplevelsen af, at hun ikke mere kan få børn, samt en reaktion på oplevelsen af den begyndende alderdom. Klimakteriet er ikke årsag til stemningssvingninger og depressioner. De hormonale forandringer som kvinder oplever omkring de fyrre, kan derfor ikke alene forklare kvindens psykiske svingninger.

Værdikrisen

Man er kommet i en værdikrise, hvor man skal til at vurdere sin selvværd ud fra indre, eksistentielle værdier, frem for de hidtidige ydre præstationer og værdinormer. Hvis man tager disse følelser alvorligt, har man her alle tiders tilbud om at gå ind i en sand udvikling, hvor man kan blive bedre til at leve i overensstemmelse med sig selv, som et hellere menneske. At man nu også prøver at tage hensyn til, og leve de sider af en selv, som man har puttet godt og grundigt i første livshalvdel.

Nem at beskrive,  svært at forstå

Hvis man selv står med problemer midt i livet, kan det være en trøst at vide, at man ikke er alene om det. Det er i og for sig en del af livet. Men hvert enkelt menneske oplever det på sin måde, og må forholde sig til det ud fra sit eget liv. At vide, at andre også kan have tandpine, er en trøst, men det hjælper jo ikke på ens smerter, mens de opleves.

Det er ulig nemmere at beskrive de mange symptomer på livsmidtens krise, end det er at beskrive, hvordan man kommer igennem den - for kriser skal man komme igennem, ikke komme over. Den hollandske professor i socialpædagogik og psykologi Bernard Lievegoed beskriver det ganske godt således:

”Lige siden jeg var 30, har jeg syslet med disse problemer (om livskriser) rent teoretisk. Jeg vidste præcist, hvad jeg kunne vente mig, og troede, jeg skulle klare krisen med glans, hvis den kom. Men virkeligheden blev en anden. Viden om bestemte processer, fritager ikke én fra at gennemgå og gennemlide krisen, når man konfronteres med den. Jeg har opdaget, at det meget ofte er sådan, at impulsen (til at ændre sit liv) skal komme udefra til én. Men man reagerer ikke, hvis man ikke er tilstrækkelig moden til det.”

7-års kriserne

livsrytme
Sådan kunne livskvaliteten
i en 7-års livsrytme se ud
 

Når man snakker om livsmidtekrisen, peger man ofte på et tidsinterval mellem 35 og 45 år. Jung fastsætter den mere præcist til at være fra det 36.-40. År. Det er min opfattelse, at man endnu tydeligere kan sætte mere konkrete årstal på.

De første rystelser vil mange opleve omkring 35-års alderen. Hvis man ikke gør noget alvorligt ved det, vil det hyppigt ske, at den næste bølge at krævet selvudvikling fra det ubevidste sætter ind omkring 42-års alderen. Og ved 49-års alderen kommer de sidste chancer for at få ændret det der burde ændres i livsførelsen.

Herefter toner det noget ud, og man må til at affinde sig med den måde, man nu har valgt for sit liv.

Læs mere om det i artiklen om 7-års rytmer.