Alle menneskers skæbne blev skrevet i palmeblade for mere end 2000 år siden.
Nadi Shastra palmeblade
Eksempel på
Grantha skrift
Eksempel på
Telugu skrift
Nadi Shastra er indiske samlinger af flere tusinde år gamle palmeblade, hvorpå skæbnen for hver eneste menneske på jorden er skrevet. Både de der levede engang, og de der bliver født i fremtiden.
I palmebladene står der oven i købet, hvornår den enkelte person vil komme for at få fortalt, hvad der står i dem.
Nadi betyder på tamilsk 'søge efter'.
Nadi Shastra blev oprindelig skrevet på sanskrit, men blev senere mellem 9. og 13. århundrede omskrevet til tamilsk grantha og indisk telugu sprog.
Teksten blev ridset ind i bladene med et sømlignende instrument og konserveret ved at blive gnedet med olie udvundet af blod fra påfugle.
Nogle særlige palmeblade kaldes Nadi Granthas. Det er håndskrifter, der er opdelt i 16 kapitler (kandams), som hver omhandler forskellige områder som familie, ægteskab, erhverv, rigdom, lykke og så videre.
Disse Granthas er opkaldt efter de vismænd, der har udviklet dem, fx Guru Nadi, Sutra Nadi, Markandeya Nadi. Blandt disse anses Sukra Nadi og Dhruva Nadi for at være de mest nøjagtige hvad angår livshistorier.
Nogle af disse findes stadig på de originale sprog sanskrit. De opbevares i templer og nogle er gemt bort til kommende generationer.
Når man henvender sig for at få læst sit palmeblad, kan søgningen tage fra få minutter til timer og endda år. Man kan herefter blandt andet få oplysninger om sine forældre, ægtefælles navn, fortid og fremtid, hvor man har levet, relationer og karmiske mønstre.
På nogle palmeblade er forudsigelserne skrevet i en kommenteret form, mens andre, de såkaldte Shiva Nadi, er skrevet som samtaler mellem Shiva og Mata Parvathi. De kan kun fortolkes korrekt af Nadi eksperter.
Mange Nadis er spredt over hele Indien. Nogle er dog med tiden gået tabt. Det primære sted, hvor Nadi Shastra er opbevaret er i Vaitheeswarankoli i staten Tamil Nadu i det sydlige Indien. Nogle palmeblade opbevares i dag også i Saraswati Mahal biblioteket i Tanjore, Indien.
Læs mere
Akasha-kronikken