Denne stamtavle giver et overblik over sammenhængen mellem kongehusene i Danmark, Norge, England, Grækenland og Sverige.

Kongefamilie. Christian IX.
udsnit af L. Tuxens maleri

Stamtavlen viser kun de regerende konger og dronninger i hvert slægtled, ikke kongernes øvrige børn. Dog er tronarvingerne Frederik, Håkon, Charles og Victoria med nederst i diagrammet. Pavlov af Grækenland tituleres formelt også som kronprins til Grækenland.
Kongehusene i Danmark, Norge, England og Grækenland har deres oprindelse fra kong Christian 9. (1863-1906) og dronning Louise, der regerede fra 1863-1906. Deres ene søn blev Frederik 8. til Danmark, den anden søn blev kong Georg 1. til Grækenland, mens deres datter Alexandra blev dronning af England, da hun blev gift med kong Edward 7.
Gorm den Gamle (død 958) er i øvrigt tip28-oldefar til dronning Margrethe 2. Det vil sige hun er det 28. slægtled til ham.
Den danske og norske kongeslægt har fælles aner via kong Frederik 8., idet hans ene søn blev kong Christian 10. til Danmark og den anden Carl Håkon 7. til Norge.
For at finde forbindelsen mellem det svenske kongehus og de øvrige, skal vi tilbage til Frederik 1. Fra ham går linjen gennem forskellige fyrstebiskopper af Lübeck og hertuger af Gottorp, hvorefter kongelinjen af Sverige starter.
Kong Karl 14. Johan (født 1763 Jean Baptiste Bernadotte - død 1844) var den første af den nuværende Bernadotte-slægtlinje.
Dronning Ingrid var datter af kong Gustaf 6. Adolf af Sverige (1950-1973) og dronning Margareta (markeret med lyseblå pil). Hendes bror Gustaf Adolf - der døde i 1947 ved flyulykke, og ikke nåede at blive konge - er far til nuværende svenske kong Carl 16. Gustaf. Han blev derved konge efter sin farfar Gustaf 6. Adolf.
Frederik 9.'s datter prinsesse Anne-Marie blev dronning af Grækenland, da hun blev gift med den græske kong Konstantin 2. (markeret med rød pil).
Årstallene angiver monarkernes regeringsperiode.
Tilden (~) betyder gift med.
Læs mere Kongehuset | Kongehusets anetavle som pdf |
Europæiske kongehuse database
