Hoffets personale og titler

Dronning Margrethe og prins Henrik
med jæger og løber

I Kongehuset er der mange titler, som ikke bruges uden for slottets mure. Her gennemgås i alfabetisk orden de forskellige stillinger ved det kongelige danske hof, som de ser ud i dag.

Adjudant - Adjudantstaben hører under Forsvarsministeriet, der er stillet til rådighed for Dronningen. Adjudantstaben, der har grad af major eller orlogskaptajn, er det formelle bindeled mellem Kongehuset og forsvaret og er en selvstændig del af hofstaten. Adjudanten spiser med ved det kongelige spisebord. Det er adjudanten, der noterer alt ned i den daglige journal, som Dronningen beskæftiger sig med i sit virke. Adjudanten og regentparret har et meget tæt samarbejde, og han overnatter altid på det slot, hvor Dronningen opholder sig. Adjudanter er på arbejde i syv dage ad gangen 24 timer i træk.

Ceremonimester - Er hofmarskallens stedfortræder og den, der tager sig af alt det praktiske ved statsbesøg både herhjemme og i udlandet efter Hofmarskallens anvisninger. Det er også ceremonimesteren, der danner fortroppen og undersøger alt f.eks. på de årlige sommertogter. Ceremonimesteren holder ofte møder med regenten.

Chauffør - Der er ansat et antal chauffører, hvoraf to fast kører for Dronningen. Livrister kan også fungere som chauffører, især for prinserne. Kongehusets benytter forskellige krone-nummerplader, bl.a. Store krone uden nummer til Rolls Royce Silver Wright og krone 121 der er Dronningens Rolls Royce Silver Spur.

Hofchef - Er leder af en hofadministration, især for en (enke)dronning, kronprins eller kronprinsesses hofstat. Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys hofstat er ledet af en hofchef. Indtil tronskiftet i 1972 var tronfølgeren, prinsesse Margrethes og prins Henriks hofstat ligeledes ledet af en hofchef. Hofchef er dog ikke er det samme som en hofmarskal.

Hofdame - Dronningen har fire hofdamer, som på skift er i tjeneste. De er alle personligt udpeget. Hofdamen fungerer som Dronningens (eller prinsessens) personlige assistent og sekretær, ledsager majestæten, og sørger ved besøg for, at Dronningen får talt med de relevante mennesker. De er altid med på rejser, men overnatter kun i nødvendigt omfang på slottene. De spiser ofte sammen med de kongelige. Hofdamen bærer en særlig hofdamenål på venstre skulder.

Hoffourer - En ledende funktionær der er ansvarlig for løsningen af de praktiske opgaver ved hoffet, herunder tilrettelæggelsen og afviklingen af gallamiddage og fester. Ordet kommer af fransk 'fourrier', der betyder 'den der skaffer foder'.

Hofjægermester - En ærestitel som Dronningen efter eget skøn især tildeler udvalgte godsejere. I 1997 blev der for første gang også udnævnt en kvindelig hofjægermester.

Hofmarskaluniform
med marskalstav

Hofmarskal - Er chef for den regerende dronnings/konges hofstat og den øverste ansvarlige for økonomi, personale, officielle pligter med videre. Hofmarskallen er Dronningens daglige samarbejdspartner og holder dagligt møde med regenten. Hofmarskallatet er sekretariatet for Dronningen. Det tager sig af hoffets daglige administration, herunder detailplanlægningen af regentens besøg af fremmede statsoverhoveder, gallamiddage, festforestillinger i Det kongelige Teater m.m.
• Alle Kongehusets hofmarskaller siden 1658 kan ses på siden Europas Konger og fyrster.

Hofofficiant - Er betegnelse for særligt betroede hoffunktionærer ved Dronningens hof. Det omfatter hoffourerer, taffeldækkere, hovmesteren på Dannebrog, kammertjenere, kammerjomfru og den tilsynsførende ('slotsforvalter') ved Marselisborg Slot.

Hofstat - Er det hofpersonale, der er tilknyttet en kongelig person og kongehusets familiemedlemmer. Ved det danske Kongehus har man: Dronningens hofstat, prins Henriks hofstat, Kronprinsparrets hofstat, prins Joachim og prinsesse Marie hofstat samt prinsesse Benediktes hofstat.

Hovmester - Er med på kongeskibet Dannebrog når regentparret er ombord. Han er en del af de såkaldte hofofficianter.

Jæger - De er Dronningens hjælpere med forskellige opgaver. Ved officielle selskaber er jægerne placeret bag Dronningens og statsoverhovedernes stole. Han står også bag Dronningen ved karetture. Jægeren er arbejdslederen på det daglige vagthold. Tidligere deltog han også i jagterne, hvilket han ikke gøre mere.

Jagtkaptajn - Jagtkaptajnen er chef på kongeskibet Dannebrog og er Dronningens direkte kontakt til Søværnet og rådgiver i maritime spørgsmål. Ordet 'jagt' kommer fra tysk 'jacht' og engelsk 'yacht', som er betegnelsen for et hurtigt skib.

Kabinetssekretær -Yder juridisk og politisk bistand til Dronningen med blandt andet forberedelse af Statsråd, forelæggelse af sager vedrørende lovgivning og er forbindelsesleddet til regeringen og det politiske liv. Han arbejder sammen med Dronningen omkring officielle taler. Han har ansvar for audienser og er ordenssekretær. Kabinetssekretæren er leder af Kabinetssekretariatet.

Kammerherrens
nøgle
ældre model

Kammerherre, Kammerdame - Ærestitler, som kongehuset tildeler personer, der er ledende medarbejdere ved Hoffet, cheferne for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet, udvalgte godsejere samt enkelte fremtrædende erhvervsfolk. En kammerherre ledsager ambassadører til regenten, når disse introduceres første gang i Danmark. De bærer en særlig uniform med en gylden nøgle, der bæres på højre frakke- eller kjoleskøde. I gamle dage var denne nøgle til kongens mest personlige værelser. Kammerdamerne bærer ikke uniform, men et embedstegn, udformet som en broche. Den første kammerdame i Danmark blev udnævnt i forbindelse med Dronningens 25-års Regeringsjubilæum i 1997.

Kammerjomfru - Sørger for at Dronningens tøj er i orden, at de rette smykker er lagt frem og gør rent i Dronningens private gemakker.

Kammertjener - Har samme funktioner som kammerjomfruen, blot for prinsgemalen.

Kok - I det kongelige køkken er der en køkkenchef og en eller flere kokke med et antal hjælpere. 

Kommunikationschef - Er ansvarlig for presserelationer. Kommunikationsafdelingen udarbejder tillige Kongehusets årsrapport og redigering af hjemmesiden. Kongehuset fik sin første kommunikations- og pressechef i 2004.

Kongelig Konfessionarius - Den kongelige konfessionarius er Dronningens personlige sjælesørger og kongefamiliens egen præst, blandt andet ved begivenheder som fødsel, konfirmation og bryllup.

Livrist - Er tjenere ved hoffet. Der er i dag omkring otte livrister ansat, som er i tjeneste to ad gangen i henholdsvis dag- og aftentimerne en uge ad gangen. De opvarter, serverer, går i byen og udfører forskelligt arbejde, bl.a. passe hunde. Livristerne kan også fungere som chauffør for de kongelige. Ordet kommer af fransk 'livré' der betyder tjener.

Løber - Opvarter for den danske regents ægtefælle ved et officielt arrangement. Han ses bag prinsgemalens stol ved store selskaber, eller bag prinsen i kareten. Løberen starter som livrist og avancerer. I tidligere tider var løberen den der ved et optog ledsagede regentens karet i løb og brugtes til at gå ærinder, eller som ved festlige lejligheder, i højtidelige optog, skulle løbe foran og ved siden af herskabets vogn.

Nytårskur - Nu er dette jo ikke en titel. Men kongehuset holder hvert år nytårskur. Kur kommer fra fransk 'cour' der betyder gård, hof og følge. Det er beslægtet med det franske 'cortège' der betyder følge eller optog. Kuren er et udtryk for, at underordnede personer møder hos en overordnet f.eks. en regent for at sige tak eller aflægge et ærbødig visit ved en særlig højtidelighed som nytår, en fødselsdag eller et jubilæum.

Oldfrue - Har overopsynet med rengøring og blomster o.l. indendørs på slottene. Oldfruen har stuepiger under sig, som også afløser kammerjomfruen under ferier.

Ordenskapitlet (De Kongelige Ordeners Kapitel) - Står for tildeling og administration af ordener. Tildeling af ordener er 'et kongeligt prærogativ' der betyder, at det er regenten alene der bestemmer. Ordenskapitlet administreres af en ordenskansler (der normalt er en af kongehusets medlemmer), en ordenssekretær, en ordensskatmester og en sekretariatschef. Til Ordenskapitlet er tilknyttet en ordenshistoriograf der bl.a. tager sig af levnedsbeskrivelser for de dekorerede personer.

Stald-Etat, Den Kongelige har ansat en vognmester, der er ansvarlig for bilerne, og en staldmester der har ansvar for hestene.

Svejtser (schweizer)- hoffunktionær, der varetager porttjeneste på Amalienborg. Navnet har rødder flere hundrede år tilbage, da flere europæiske stater anvendte hærafdelinger af lejetropper fra Schweiz. Vatikanet har haft schweizergarder siden 1505.

Taffeldækker - Har ansvaret for at borddækning til hverdag og ved de store gallamiddage. Under taffeldækkerne hører også sølvkammerbetjente der dækker bord, pudser sølvtøj og sørger for bestik, porcelæn og glas.

Økonomichef - Er ansvarlig for Hoffets og de kongelige fondes budgetter og regnskaber, ejendomme, IT, den interne sikkerhed og hofprædikaterne. Økonomichefen har endvidere det overordnede ansvar for Hoffets driftsenheder.

_____________________________

Ældre titler

Udover disse hoftitler har man i Danmark tidligere haft nogle ærestitler, som især blev tildelt adelen.

Etatsråd. Dansk honorær, dvs. ulønnet hæderstitel, som blev uddelt til især embedsmænd af kongen - men også til andre, bl.a. til digteren H.C. Andersen. Titlen gav rang i 3. rangklasse. Blev afskaffet i 1909.

Gehejmeråd. (Af tysk geheim 'hemmelig, fortrolig'.) Det var på Christian 4.'s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste fortrolige rådgivere uden for rigsrådet. Titlen blev afskaffet i Danmark i 1808.

Gehejmekonferensråd. Var en titel der indførtes i det 18. århundrede ved siden af gehejmeråd. Den nye titel var fornemmere, men dog under virkelig gehejmeråd. Afskaffet i 1808.

Kammerråd. Tidligere dansk betegnelse for en embedsmand ved Rentekammeret (Statens finansvæsen). Senere brugt som en ærestitel til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats.

Kancelliråd. Tidligere medlem af Kancellikollegiet (daværende regeringskontor, svarende til nuværende ministerier). Senere blev titlen tildelt personer såvel i som uden for statstjenesten. Tildelingen af titlen ophørte i slutningen af 1800-tallet.

_____________________________

Det danske Kongehus - Organisationsdiagram 2016

Forretningsgangen i 1855

Organisationen i Kongehuset har ændret sig flere gange gennem tiden. Her en oversigt over forretningsgangen, som den blev beskrevet i 1855, da Frederik 7. var konge.

Se også Fyrstelige titler.

| ◄ROYALT forside |
© LUNDSKOV.dk 2001 |  Senest ændret 01.2022