Kronprinsparrets tvillinger 2011

Lørdag den 8. januar 2011 fik kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tvillinger.



prins 2011
Prinsen 14.1.2011

prinsesse 2011
Prinsessen 14.1.2011

mary frederik tvilling
Kronprinsesse Mary
og kronprins Frederik
med hhv. prinsen og prinsessen

Prinsen blev født  kl. 10:30 på Rigshospitalet i København. Han vejede 2674 gram og målte 47 cm. Han blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander den 14. april 2011 i Holmens Kirke, København

Prinsessen blev født  kl. 10:56 på Rigshospitalet i København. Hun vejede 2554 gram og målte 46 cm. Hun blev døbt Josephine Sophia Ivalo Mathilda den 14. april 2011 i Holmens Kirke, København.

Navnenes betydning

Vincent - fra latin vincere, betyder den sejrende.
Frederik - betyder fred, hersker
Minik - på grønlandsk er det et udtryk for en klæbrig tran som bliver brugt som forsegling for skindbåde. Også i betydningen bruskstykke eller ørevoks.
Alexander - kommer af græsk, og betyder hjælper, værge, mandlig
Josephine - af hebraisk Joseph: Gud skal forsøge
Sophia - af latin og betyder visdom
Ivalo - af grønlandsk ivalu eller ivalorsuaq, hvor det betyder sene, bånd, tråd.
Mathilda - kommer af tysk og betyder magt, kamp

Den 22. januar er dansk navnedag for Vincent. Der er ingen dansk navnedag for Josephine, men den 19. marts er navnedag for Joseph. I Sverige er den 19. marts navnedag for både Josef og Josefina.

Erhards dag

Navnedagen for den 8. januar er Erhard, opkaldt efter en irsk munk fra 600-årene, som rejste til Regensburg i Tyskland. Han blev ærkebiskop i Trier og grundlagde et kloster i Niedermünster. Han blev kaldt tilbage til Rhinlandet for at døbe hertugdatteren Odilia, der var blind fra fødslen, men fik synet tilbage ved dåben. I 1052 blev Erhard af pave Leo IX kanoniseret som helgen. Hans relikvier findes i en krypt i Niedermünster kirke i Tyskland.

I Sverige er dagens navn Erland.

I Stenbukkens tegn

Prinsen er født med solen i 11. hus i Stenbukkens tegn (17º44') og ascendanten i Fiskens tegn (8º45').

Prinsessen er født med solen i 11. hus i Stenbukkens tegn (17º45') og ascendanten i Fiskens tegn (27º36).

Begivenheder den 8. januar

• 1297 Opnår Monaco selvstændighed med familien Grimaldi.
• 1324 Den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo dør.
• 1642 Astronomen Galileo Galilei dør.
• 1665 Findes den første annonce i en dansk avis.
• 1677 Taber Danmark slaget ved Rügen.
• 1735 Händels Opera 'Ariodante' uropføres i London
• 1959 Charles de Gaulle bliver præsident for Frankrigs 5. republik.
• 1930 Kong Umberto 2. af Italien bliver gift med Marie José.
• 1981 Det kgl. Bibliotek får overrakt Martin Andersen Nexøs
           samlede efterladte skrifter fra DDR.

8. januar er Nationaldag for østaterne Northern Mariana Islands der ligger i Stillehavet.

Andres fødselsdage

Den 8. januar blev disse personer født:
• 1875 Fyrstinde af Liechtenstein Elizabeth von Gutmann (g.m. fyrst Franz 1.) • 1927 Forfatteren Thorkild Hansen • 1935 Sangeren Elvis Presley • 1937 Sangerinden Shirley Bassey • 1941 Skuespilleren Ole Søltoft • 1942 Fysikeren Stephen Hawking • 1947 Sangeren David Bowie.

Af royale personer med fødselsdag i januar kan nævnes:
• 14.1.1131 Kong Valdemar den Store • 26.1.1763 Sveriges kong Carl 14, stamfaderen til Bernadotte-slægten • 29.1.1749 Kong Christian 7. • 28.1.1768 Kong Frederik 6. • 5.1.1921 Storhertug Jean 1. af Luxembourg • 5.1.1938 Kong Juan Carlos 1. af Spanien • 31.1.1938 Dronning Beatrix af Nederlandene.

Tvillingefødsler

Blandt danske konger synes kun to at have fået tvillinger - begge falder dog uden for den egentlige slægtslinje til kronprins Frederik:
• Kong Christian 4. med Kirsten Munk (til venstre hånd), der fik Christiane og Hedevig 15.7.1626.
• Kong Christian 2. med Isabella (Elisabeth), der fik Maximillan og Philip 4.7.1519; deres børn døde dog samme år.

Greve Flemming af Rosenborg (1922-2002), oldebarn af kong Christian 9. fik 24.1.1950 tvillingerne Birger og Valdemar.

I Danmark blev der i ti-året 1999-2008 født 13.644 tvillinger. Flest i  2008 med 1433 tvillinger. Tidligere var antallet af tvillingefødsler: 1991: 840, 1981: 519, 1971: 764, 1961: 931. For 100 år siden, i 1911, blev der født 1131 tvillingebørn.


Læs mere Royale titler og arvefølge