Prinsesse Isabellas fødedag . Den 21. april 2007

Kl. 16:02, lørdag den 21. april 2007, på årets 111. dag,  fik Kronprinsesse Mary og  Kronprins Frederik en datter, en ny prinsesse. Hun vejede 3350 gram og målte 50 cm. Født 553 dage efter sin bror prins Christian.

Prinsessen blev den 1. juli 2007 døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.
Prinsessens titel er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella, prinsesse til Danmark, og fra 2008 også Komtesse af Monpezat.


Prinsesse
Prinsessen 23. april 2007

Florentius dag

Prinsessen er født på Florentius dagen - eller den latinske betegnelse: Misericordia Domini Florentius, dvs. den medfølende herre Florens. Sankt Florentius var en gudfrygtig mand, der i 1540 blev brændt i Paris efter mange pinsler, fordi han havde fordømt pavekirkens magtmisbrug.

I Sverige er dagens navn Anneli og Annika.

Navnets betydning

Isabella er spansk-portugisisk form af Elisabeth, der betyder 'Gud har svoret'. Navnet Isabella kendes i Danmark fra det 15. århundrede. Dronning Margrethe I samt Christian II's dronning Elisabeth, blev begge benævnt med Isabella. Henrietta kommer fra fransk og er dannet til mandsnavnet Henri (dansk: Henrik, der betyder 'hjem - mægtig'). Ingrid betyder 'smuk'. Margrethe er græsk-latinsk form af persisk, der betyder 'perle'.

Der er ingen navnedag for Isabella i Danmark, men i Sverige er det den 30. oktober.

Begivenheder den 21. april

Ifølge traditionen blev Rom grundlagt i 753 f.Kr. af Romulus og Remus.

Det var også på den dag, at Danmarks Akvarium i Charlottenlund blev indviet i 1939.

kong frederik 1947
Ingrid og Frederik
som ny  konge 1947

Den 21. april 1947 blev det kundgjort, at prinsessens oldefar besteg tronen som kong Frederik IX, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldeborg.
Hendes tipoldefar, kong Christian X, var død dagen før, den 20. april 1947, kl. 23:04.

I 1960 fik den nyanlagte by Brasilia status som Brasiliens nye hovedstad efter Rio de Janeiro.

I Grækenland overtog militærjuntaen i 1967 magten ved et militærkup.

I Frankrig fik kvinderne valgret i 1944.

Andres fødselsdage

Prinsessen deler fødselsdag med blandt andre:

Dronning Elisabeth 2. af Storbritannien, der blev født i 1926. Den franske digter Charles Baudelaire, der fik stor betydning for udviklingen af den moderne lyrik med 'Syndens blomster', blev født i 1821 i Paris.

I Danmark fødtes
I 1815 Louise Christine Rasmussen - bedre kendt grevinden Danner, dronning til Frederik 7.  Den socialdemokratiske politiker og senere statsminister Hans Hedtoft blev født den 21. april i 1903 i Århus General Kjeld Hillingsø, en ven af kongehuset, blev født i 1935 I 1837 blev den danske forfatter og modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer født.

Af andre fødselarer den 21. april kan nævnes:
Fhv. generalsekretær i WHO, Halfdan Mahler (1923) Balletchef og solodanserinde Elsa Marianne von Rosen (1924) Skuespilleren Finn Nielsen (1937.

I Tyrens tegn

Prinsessen er født med solen i 8. hus i Tyrens tegn (1°8') og med ascendanten i Jomfruens tegn (28°14'). 

Læs mere Royale titler og arvefølge