I juni 1902 var både Aarhuus Stiftstidende og Jyllands-Posten på pletten, da der skulle refereres fra prins Christian og prinsesse Alexandrines besøg i Århus i anledning af overdragelsen af Marselisborg slot til prinseparret.
Prinseparret modtaget på Århus Havn
Juni 1902
Her er uddrag af artiklerne om selve modtagelsen af prinseparret. Udeladte tekster er markeret med (...).
Sammen med Aarhuus Stiftstidendes artikel bragtes et billede af det originale skøde på slottet.
Først Aarhus Stiftstidendes beretning den 7. juni 1902.
Trods den fyldige omtale af prinseparrets modtagelse i Århus, fik Stiftstidende på samme side den dag også plads til historier om: Preusseriet i Sønderjylland, En uhyggelig Tildragelse, Landbrugets gode Tider, Brygger Jacobsen vil ikke have en ny Skylle, Danske Ofre for de franske Millionsvindlerier, Alliancen skal opretholdes, Indbrudstyve i Aarhus fortsætter, Post- og Befordringsvæsenet kommer ind under Indenrigsministeriet og Den sindssyge Lærer.
Modtagelsen ved havnen
Udsnit af dagens avis
Det havde set truende ud med Vejret, det stadigt faldende Barometer varslede alt
mulig ondt. Men paa Trods af alle bange Anelser klarede Himlen op i Løbet af
Formiddagen og viste sit mest smilende Aasyn.
Udsmykningen ved Havnen tog sig Pragtfuld ud. Langs de lange
Moler løb tætte Flagalleer, der ved Anlægskajen dannede en halvcirkelformet
Plads til Publikum. og derfra fortsattes op mod Skolegyde. Her var rejst en
imponerende og ganske ualmindelig smuk Æreport, hvorover en hvid Gibsløve med
det danske Vaaben gjorde ypperlig Effekt. Samtlige Skibe i Havnen var rigt
flagsmykkede og ogsaa Lystsejlerflaaden vuggede sig lige over for Anlægspladsen
i deres fineste Pynt.
Kongeskibet "Danebrog" med de høje Rejsende afgik i Aftes Kl.
8½ fra Bellevue og naaede ved Morgengry ind paa Aarhus-bugten. "Danebrog" søgte
da ind i Begtrup Vig for derfra at afvente den fastsatte Tid for Modtagelsen Kl.
12.
Allerede ved halv Ellevetiden begyndte Folk at strømme ned
til Havnen, og snart var hele Havnepladsen sort af Tilskuere, hvis Tal stadig
øgedes. Kl. 11 begyndte Vognene med de galaklædte Herrer og Damer at komme, og i
Løbet af tre Kvarter var alle Byens fineste Køretøjer og samtlige Notabiliteter
samlet paa Pladsen.
De fleste af Byraadets Medlemmer med Borgmesteren,
Stiftamtmand, Kmhr. Dreyer i Spidsen for Komiteen for Slottet, den kommanderende
General, Generalløjtnant Meldahl, General Kranold, samtlige Bataillonschefer med
Adjudanter, Politimesteren og samtlige Byens civile Embedsmand, Postinspektøren,
Toldinspektøren, Overførsteren osv. Iøvrigt bemærkedes ogsaa her Lensbaronerne
Juul-Rysensten og Gyldencrone, Etatsraad Meulengracht og Købmand Hans Broge,
Overlæge Weiss. Pastorerne Lindhardt, Seidelin, Lyngby og Zahrtman osv. De
fleste Herrer havde deres Damer med i lyse Sommertoiletter. I det hele frembød
Havnepladsen kort før Kongeskibets Ankomst et særdeles broget og livligt Skue.
De mange kønne Dametoiletter og Uniformerne paa Baggrund af den omgivende
Menneskemasse gjorde god Virkning - alt i alt et Sceneri, der var Aarhus
værdigt.
Kl. 11½ stod Kongeskibet "Danebrog" ud af Begtrupvig og en
god halv Time senere svingede det ind i Aarhus Havn under stærke Hurraraab fra
Skibene og Mængden paa Kajerne.
Prins Christian i Garderuniform med Prinsesse Alexandrine i
hvidt Sommerkostume stod tæt under Kommandobroen og havde travlt med at hilse
til alle Sider. Prinsen og Prinsessen gik hurtigt i Land
efterfulgt af deres Børn, og idet de satte Foden paa Kajen, udtalte den
kommanderende General Meldahl et "Velkommen til Jylland", efterfulgt af kraftigt
Hurraraab for Prinsen og Prinsessen Medens Hurraerne forplantede sig ud over
Mængden, begyndte Prinseparret at hilse paa de forsamlede Honoratiores.
Generalinde Meldahl overrakte Prinsessen en mægtig Buket pragtfulde Roser, og
medens Damerne omringede Prinsesse Alexandrine, gik Prins Christian nu smilende
og livligt passiarende omkring til Herrerne, vekslede et Ord med de fleste og
viste særlig Glæde ved at gense forskellige Kendinge. Saaledes fik Købmand Hans
Broge et varmt Haandtryk, ledsaget af en venlig deltagende Forespørgsel til hans
Helbred. Derefter begav Prinsen sig hen til de opstillede Forenings-Deputationer,
hilste paa hver enkelt og fik sig en lille Passiar med nogle særlig Udvalgte,
som f. Eks. Kammerraad Nielsen.
Efter at denne Kur havde varet en lille halv Timestid, steg
de kongelige Personer og deres Følge til Vogns. Prins Christian og Prinsesse
Alexandrine med deres to Børn i den første Vogn, og medens Musiken spillede og
Hurraerne paany brød løs, rullede Vognene af Sted op igennem Flagalleen under
den smukke Æreport.
I dette Øjeblik passerede der en lille Begivenhed. som blev
bemærket af mange og vakte stor Opmærksomhed. I Flugt ude fra Riis Skov kom
sejlende højt i Luften en Flok paa 12 Storke. De tog et Sving hen over Æreporten
netop da Prinseparret passerede igennem den, og fløj derefter Retning syd paa
mod Marselisborg. Et Par Damer forsikrede om, at det fra gammel Tid har været
kendt som et Varsel om stor Lykke. Da Vognen i Skridt havde passeret Æreporten,
gik Vejen hen langs Domkirken over Clemenstorv og Clemensbro. Overalt var der
Masser as Flag, men paa Søndergade mødte der de kgl. Personer en ny
Overraskelse. Her var Gaden paa et langt Stykke overspændt med grønne Guirlanter,
der dannede som en hel Løvgang og endte ved Østergade med en Korsguirlande med
Flag.
Flag ved Flag og Hoved ved Hoved var der herfra den hele Vej
gennem Byen ud til Slottet.
Modtagelsen paa Slottet
Det blev der sunget
(uddrag)
Mel.: Jylland mellem tvende Have (P. Heise).
Somren drager over Lande,
Bøgen staar i Brudedragt,
Og langs Bugtens høje Strande
Blinker det i Straalepragt,
Mens derude Bølger gaa
Dybe som Violer blaa.
Og mod Kvæld blandt ranke Stammer
Lyser det med gyldent Skær.
Men har Fugl sit Sovekammer
Fundet højt i Skovens Træer,
Stiger op af Bølgens Skød
Maanen med sin milde Glød.
Her i Jyllands Skoves Skygge,
Her, hvor Bøgen springer ud,
Bad vi Dig at bo og bygge,
Kongeætling, med Din Brud!
Bad Jer være Jyllands Gæst
Ved vor Sommers lyse Fest.
_________
Mel.: Jylland mellem tvende Have.
Gid da Gud med al sin Naade
Signe Eders Sommerlijem,
Skærme det mod Sorg og Vaade,
Kalde Livets Blomster frem.
Lade Stammens yngste Skud
Foldes frisk og herlig ud!
_____
Mel.: Evig Naturen skænker.
Velkommen hid til Jyllands Kyster være
I, som er kaldet Kronens Ring at bære.
I, som skal dele Danmarks Kaar og Ære,
Hil og Velkommen!
____
Mel.: Kong Christian.
Beskærm vor Konge, store Gud !
Beskærm hans Slægt!
Lad Skjoldungstammen høj og prud
Bestandig skyde friske Skud!
Beskærm vor Konge, store Gud!
Beskærm hans Slægt!
Med Blomster i sit Sølverhaar,
Han bære, styrket Aar for Aar,
Saa let som i sin Undgoms Vaar,
Sin Krones Vægt!
Herude var der allerede samlet en stor Mængde Mennesker. Her skulde Slottets
højtidelige Overlevering foregaa. og her var det altsaa Slotsfamilien. der var
Vært og havde udstedt Indbydelser. Komiteen bestaar af Kammerherre, Stiftamtmand
Dreyer, Amtmand Hoppe, Borgmester Vestergaard, Etatsraad Meyer, Overretssagfører
Kier og Læge Ørum. Iøvrigt var her samlet en Mængde Honoratiores fra
Hovedstaden, fra Land og By, Embedsmand og Adelsmand med deres Damer i elegante
Toiletter. Vi nævne i Flæng: Dr. Carl Jacobsen, Etatraad Claus L. Schmidt,
Vekselmægler Lorck, Landstingsmand, Konferensraad Koch, Kammerherre Lüttichau.
Grev Knuth, Vosnægaard, Baron Juul, Mejlgaard. Kammerherre Knud Sehested,
Hofjægermestrene Ahrenstorff, Overgaard, Ræder, Palstrup, Skeel, Birkelse,
Dinesen, Katholm, Baron Rosenkrantz, Sofiendal, Amtmændene Skrike, Feddersen og
Ahnfeldt, Herredsfoged Krarup, Generalmajor Zahlmann, Stiftfysikus Bünger, kgl.
Bygningsinspektor Kampmann, Maleren Hansen Reistrup o. m. fl.
Da Prinsen og Prinsessen kom kørende op til Slottet,
eskorteret af de Aarhus Dragoner, og hele Selskabet rejste sig i spændt
Forventning, var der ualmindeligt Liv og Stemning over Billedet. Det lyse
Sommerslot, den glimrende Forsamling, Prinseparret i den elegante Vogn med den
røde Kusk og de blaa Dragoner med de blinkende Hjelme, alt omgivet af den
henrivende Natur, belyst af den blændende Sol fra en Sommerhimmel - det var et
Indtryk af stor malerisk Virkning.
Prinsen og Prinsessen havde taget Plads, blev følgende
Kantate afsungen:
[... Se faktaboksen til højre]
Musiken er behændigt arrangeret af Direktør Makwarth; hvem
Forfatteren til Kantaten er, er foreløbig en Hemmelighed. Det var "Brages"
Sangkor, som afsang Kantaten, medens dens Soloparti udførtes af Læge Frisch, en
køn og og stemningsfuld Indledning til den Festtale, som Kammerherre Dreyer
derefter holdt, saaledes som den ordret er gengivet paa Forsiden. Da
Kammerherren havde sluttet sin Tale, afsang Koret sidste Afdeling af Kantaten:
[... Se faktaboksen til højre]
Da Sangen var forbi, overrakte Kammerherre Dreyer Prins
Christian det smukt udarbejdede Skøde, for hvilket Lærer Ølgaard er Mester.
Da
Prins Christian havde modtaget Skødet, og Folk atter havde
placeret sig. traadte Prinsen frem og talte. Frit og frejdigt, højt og sikkert
talte han, en Tale, der baade var kønt formet og blev baaren frem af en
smittende Stemning. Han sagde omtrent følgende:
" Forinden jeg frembærer min personlige Tak, har jeg en Hilsen at bringe fra Hs. Maj. Kongen. Han har paalagt mig at udtale sin stor Påskønnelse af den Opmærksomhed, som her i Dag vises det danfke Kongehus ved Overdragelsen af Marselisborg til mig. Kan det paa nogen Maade forenes med Kongens Planer for hans Hjemrejse fra Udlandet, kommer han sikkert hertil for personligt at se denne Folkegave.
Ligeledes fra min høje Fader Kronprinsen skal jeg bringe en hjertelig Tak. Han føler sig ved mange Baand knyttet til Jylland ogsaa fra sine forskellige Besøg herovre, og han føler ogsaa for sit Vedkommende denne Gave som et nyt Kærlighedsbaand mellem sig og Jylland. Personligt for min Hustru og mig vil jeg da sig: Vi staa dybt rørte ved denne store og enestaaende Gave. Da jeg til-bragte det Aar her i Jylland, som blev mig saa lykkeligt, anede det mig ikke, at jeg efter saa kort Tids Forløb skulde møde en saa stor Ære ved den Gave, der i Dag er overrakt mig. Den er et saa storslaaet Vidnesbyrd om trofast Hengivenhed fra Folkets Side, at den saa vel indenfor Kongehuset som langt ud over Landets Grænser har vakt dm største Interesse og Paaskønnelse. Og jeg føler personlig Trang til at rette en varm Tak til Komiteen, der har forestaaet dette Slots Opførelse, til hver meste Bidragyder, til hver Kunstner, Arkitekt og Haandværker, som med Aandens Snille og Hændernes Flid har skabt dette smukke Slot. Maa jeg saa til Slut bede Dem med mig at udbringe et Leve for vor gamle Konge, uden hvis Tilladelse jeg ikke havde kunnet modtage denne Gave.
Gud bevare Kongen! Hans Majestæt Kong Christian den Niende leve "
Ni rungede Hurraraab og Fanfarer fulgte, efter denne Tale,
og som et umiddelbart Udslag af den begejstrede Stemning i Forsamlingen fulgte
nu herfra et: "Leve Prins Christian og Prinsesse Alexandrine". Atter rullede
Hurraerne med kraftig Klang hen over Haven og Markerne ind under Skovens Kroner.
Det var maaske ikke efter Programmet men netop derfor virkede det saa ypperligt.
Der var nu atter Kur. Komiteen og dens Damer blev forestillet
for Prinseparret, og Prinsen søgte selv personlig rundt i Forsamlingen og lod
sig forestille for en stor Mængde af de forsamlede Damer og Herrer.
Efter en halv Times Ophold begav Prinsen og Prinsessen sig,
fulgt af Komiteen rundt om omkring Slottet og gik derefter ind i deres ny
Sommerbolig. Idet Selskabet brød op, udbragtes der paany et begejstret Leve for
Prinseparret.
Saavel Prins Christian som Prinsesse Alexandrine udtalte med
Overbevisningens Varme deres Glæde og Begejstring over Slottet, dets skønne
Ydre, dets stilfulde Indre og dets hele praktiske Indretning. Gid da det første
festlige Indtryk, som Dag er blevet forskønnet ved alle ydre Omstændigheder, maa
blive det varige, saa at "Marselisborg" Sommerslot kun maa blive et Hjemsted for
lykkelige og lyse Minder for det unge Fyrstepar!
Også Jyllands-posten var på pletten ved indvielsen af Marselisborg
slot.
De kunne den 8. juni 1902 fortælle om deres
oplevelse af prinseparrets besøg i Jylland.
Kongefamilien på Marselisborg
i juni 1902
Kongeskibet
'Dannebrog' med
Prinsefamilien om Bord ankrede i
Gaar Morges Kl. 3 op i Begtrupvig
og blev liggende der saa længe, at
Ankomsten til Aarhus Havn først
fandt Sted ved Middagstid.
Allerede ved Titiden begyndte
Folk at strømme til Havnepladsen, og
efterhaanden samledes der flere Tusende Mennesker paa den store Plads
nord og øst for Toldkammerkomplexet.
Og paa samme Tid blev der lagt
den sidste Haand paa Udsmykningen
af Gaderne, gjennem hvilke Udkjørslen skulde finde Sted. Skibene i
Havnen fik alle Flag til Vejrs, og ligeledes anlagde Molerne og Havnepladsen sit Flagsmykke. Ved Skolegyden
var der rejst en Æreport, og gjennem Søndergade og Ryesgade var der
mange Steder spændt Guirlander over
Gaden. Alle Steder vajede der selvfølgelig Flag.
Den nærmeste Plads omkring Landgangsstedet var afspærret for
Publikum. Her samledes - med Kammerherre, Amtmand Dreyer i Spidsen -
efterhaanden alle Byens civile og militære Autoriteter, alle i Gala,
Byens Præster i Ornat, Byraadet og Havneudvalget. Af Fremmede saaes
Lensbaron Juul Rysenstebn og Hofjægermester Qvistqaard samt et Par
udenbyen herredsfogder. Paa Pladsens søndre Side havde
Haandværkerforeningens Bestyrelse med Fane samt Vaaben- og
Forsvarsbrødrene og de konservative Vælgerforeninger, alle med Faner,
taget Opstilling. Derefter fulgte et Æreskompagni Infanteri og den
Afdeling Dragoner, der skulde eskortere de kongelige Ekvipager til
Marselisborg.
Paa Slaget Tolv svingede 'Dannebrog' ind i nordre Havn, hilst
med Hurraraab fra Mængden. Paa Dækket, bag Kommandobroen, saaes
Prinseparret og de to smaa Prinser, der viftede ihærdigt med deres
Lommetørklæder. Prins Christian var i Garderuniform med Elefantordenens
blaa Ordensbaand, Prinsessen i Hvidt.
Da Prinsen besteg Landgangsbroen, traadte Generalløjtnant
Meldahl frem, ønskede Prinseparret Velkommen til Jylland og udbragte et
"Prins Chrstian og Prinsesse Alexandrine Level" der modtoges med
rungende Hurraraab.
Medens Militærmusiken istemte Honnørmarchen, gik Prinseparret
i
Land, hvor Generalinde Meldahl overrakte Prinsessen en pragtfuld
Blomsterbuket. Derpaa hilste Prinseparret paa de til Stede værende
Notabiliteter, og medens Prinsessen
underholdt sig med Damerne, hilste Prinsen videre paa de repræsenterede
Foreninger for endelig at passere Æreskompagniets Front.
Saa steg de kongelige Herskaber op i den første af de
ventende kongelige Ekvipager, medens Adjudanten, Ritmester, Kammerjunker
Rothe og Hofdame, Frøken Grevenkop Castenskjold fulgte i den anden
Ekvipage.
Et Kvarter efter Landstigningen satte Toget sig i Bevægelse
og rullede under Mængdens Hurraraab op gjennem den flagsmykkede By.
Ved Marselisborg Slot. Medens dette foregik inde i
Byen samledes ude ved Prinseboligen de der var indbudte til at overvære
Slottets Aflevering, i et Telt, der var rejst paa Gaardspladsens vestre
Side. Indbudte var Underskriverne at den første offentlige Opfordring
til Opførelsen af Prinseboligen samt en større Kreds af Bidragydere. Til
Stede var henimod 300 Herrer og Damer, der dog ikke Alle kunde rummes
inde selve Teltet, men dettes Front var aaben, og foran det var der
udmærket Plads.
(...)
Strax efter følger Drs. kgl. Højheder, hvis Ekvipage eskorteres af en
Deling Dragoner under Premierløjtnant Johansen; efter Eskorten kommer en
Vogn med Følget, Ritmester Rothe og Hofdame, Frk. Grevenkop Castenskjold.
Drs. kgl. Højheder staar af Vognen udenfor Teltet, hilser paa
hver enkelt af Komiteens Medlemmer og tager derefter Plads, medens
første Del af nedenstaaende til Dagens Anledning forfattede Kantate
afsynges.
(...)
Saa rejser Stiftamtmand, Kammerherre Dreyer sig, træder hen
foran Ds. kgl. Højheder og taler: "Deres kongelige Højheder! Højtærede
Forsamling! ..."
Stiftmanden overrækker Prins Christian det kunstnerisk
udførte Skjøde, der er udført af Lærer Ølsgaard og er indbundet i et
smagfuldt Bind.
(...)
Prinsen og Prinsessen rejser sig under levende Hurraraab og
hilser paa en Mængde af de Tilstedeværende Ledsagede af Komiteen og
under fornyede Hurraraab spatserer det høje Par derpaa en Rundgang om
Slottet, fra hvis Tag Splitflaget vajer. Efter saaledes at have beset
Slottet udvendigt, træder de for første Gang over dets Tærskel,
modtagende en Afskedshilsen i nye Hurraraab, og ere saaledes dragne ind
i deres jydske Hjem.
I Ds. kgl. Højheders Taffel i Gaar deltog 'Dannebrog's
Officerer. Til Taflet i Eftermiddag er tilsagt: Stiftamtmand Dreyer,
Borgmester Vestergaard, Etatsraad Meyer. Etatsraad Lorck,
Overretssagfører Kier, Læge Ørum, Baron Rosenkrantz til Sofiendal og
Godsejer Neergaard til Aakjær. Alle med Fruer.