Dronning Margrethe 2.s nytårstale 31. december 2019,
holdt
på Amalienborg slot
2019
Så er endnu et år gået. Nu ligger 2019 bag os med alt hvad det bragte: -
minder vi vil hæfte os ved, både de gode og de triste, - udfordringer, som vi
måtte tage op, både de tunge og de inspirerende.
I år var det 50 år siden, at mennesket landede på månen og vi fik vores egen
planet Jorden at se som en lille klode i det store rum: ganske alene, men så
smuk og rund og blå: Planeten, hvor vi har hjemme. For os her i Danmark er det
måske ikke så overraskende, at planeten er blå, for vi har jo havet foran os og
den blå himmel over os.
Så storslået og varieret vor Jord end kan synes, er den dog sårbar. Det er vi
ved at lære at indse, og det kan godt bekymre, ikke mindst mange unge, som ser
klimaforandringerne, der gør sig tydeligt gældende i disse år. Vi har en fælles
forpligtelse for vores smukke klode, så myldrende fuld af liv. Det er en
væsentlig udfordring for os alle i dag, og det gælder om, at vi alle er
opmærksomme på, hvordan vi lever og hvad vi gør.
I vores tid har der sneget sig en følelse ind, som kan være svær at tale om, men
som vi må sætte ord på for at komme til livs:
Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt
udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres
jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det
kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem
har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt
under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan
betro sig til. En at dele sine tanker med.
Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi
har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.
2020 bliver et år med meget at mindes. Den 9. april er det 80 år siden, at
Danmark blev besat. En begivenhed, der kom til at præge alle, der oplevede det,
og som har sat sig dybe spor i Danmarks bevidsthed. Der gik 5 år, men så kom
Befrielsen den 4. og 5. maj 1945. Den fyldte alle med en berusende glæde, der
kunne mærkes, også af en, der, som jeg, kun var 5 år gammel. Men glæden kunne
ikke deles af alle, for Bornholm måtte først gennemleve et bombardement, der gik
hårdt ud over Rønne og Nexø og medførte tragiske civile tab.
Det er længe siden, ja, og de, der oplevede det, er væk næsten allesammen. Dog
er det 5 år, som stadig bliver mindet, også med stolthed, for det sammenhold og
den offervilje, som viste, hvad vi i Danmark er i stand til. Vi skal stadig stå
på vagt for de værdier, vi kæmpede for, og som vort samfund stadig bygger på.
Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen igen stikker sit grimme
ansigt frem, også her hos os. Antisemitisme, intolerance og undertrykkelse af
anderledes tænkende hører ingen steder hjemme. Det er noget, som vi skal være
meget opmærksomme på og hjælpe hinanden med at modarbejde.
Den 10. juli er det 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Genforeningsdagen blev en mærkedag, ikke blot for sønderjyderne, men en dag, som
inddrog hele Danmarks befolkning. I tusindvis strømmede folk til fra hele landet
for at opleve Kong Christian X ride over grænsen på den hvide hest. Måske mange
i dag kan føle, at det ligger fjernt, men spørg sønderjyderne: De ved, at dér
vendte et blad sig i Danmarks historie. Det kan vi godt være bekendt at fejre,
når årsdagen kommer, og det vil vi fejre.
I sensommeren besøgte jeg Slesvig-Holsten, hvor jeg fik en varm og festlig
modtagelse, som var med til at bekræfte det stærke naboskab og gode venskab
mellem Tyskland og Danmark.
Det blev også til et uforglemmeligt møde med det danske mindretal.
I kom ikke hjem til Danmark for 100 år siden. Men Danmark er og bliver jeres
hjerteland. Det rørte mig at høre, også fra den unge generation. Det vil jeg
aldrig glemme!
Både det danske mindretal og det tyske mindretal har deres del i, at
grænselandet i årenes løb har udviklet sig så harmonisk og fredeligt. Det er
blevet et forbillede for hele verden. Jeg sender mine varme nytårsønsker til
alle i grænselandet.
Mens isen er ved at slippe sit tag om Grønland, bliver verdens opmærksomhed i
stigende grad vendt mod landet højt mod nord. Det land og det folk står mig og
min families hjerte meget nær. Vi følger altid med i hvad der sker og rører sig
i Grønland, og I er i vore tanker, både når det kniber, og når I griber fat om
problemerne med fortrøstning. Et godt og lykkeligt nytår ønsker jeg for alle i
Grønland.
Også til Færøerne går mine tanker på årets sidste aften. Også herfra har jeg og
min familie varme og gode minder. Med utrættelig iver har I forstået at
overvinde mange af de vanskeligheder, som møder et samfund, der ligger
geografisk isoleret og udsat for naturkræfterne. Jeg sender alle på Færøerne
mine hjertelige nytårsønsker.
Under fjerne himmelstrøg bidrager vore danske udsendte soldater til frihed og
stabilitet. Det skal vi huske på denne aften, hvor de er ekstra savnet
herhjemme.
Jeg sender mine varmeste hilsener og gode ønsker for det nye år til alle
udsendte og til deres familier.
Det er ikke kun ude i verden, der er folk på vagt. Min nytårshilsen går til alle
inden for forsvaret, beredskabet, politiet, sundhedsvæsenet og alle andre, der
er på arbejde i aften og i nat. Mænd og kvinder, der alle passer deres post,
mens andre kan holde fri og fejre nytåret trygt og sikkert.
Hvor i verden man end vender sig, møder man danskere. I foråret besøgte jeg
Argentina, også dér bor der mange, hvis rødder er i Danmark og som holder fast
ved den arv. Til dem og til alle andre med danske rødder, hvor i verden de end
befinder sig, sender jeg mine nytårsønsker med tak for deres trofasthed mod det
gamle land.
Hver dag gør min store familie mig glad og stolt. Kronprinsen og Kronprinsessen
har nok at bestille, og samtidig formår de at skabe et varmt hjem om deres fire
børn.
Prins Joachim og Prinsesse Marie med deres to børn er i Paris, hvor Prins
Joachim efteruddanner sig ved det franske militærakademi. Samtidig har jeg nydt
at kunne følge hans fortællinger om Danmarks historie på fjernsynet. Det tænkte
jeg nok, at han ville være god til.
I det nye år skal Prins Christian konfirmeres. Han bliver snart en ung mand og
har livet foran sig. Selv har jeg rund fødselsdag. Jeg har mange år bag mig.
Jeg er taknemmelig for alt, hvad årene bringer mig, og for al den varme, som jeg
og hele min familie stadig bliver mødt med. Det både inspirerer os og forpligter
os.
Nu står året 2020 for døren.
Endnu ved vi ikke, hvad det vil bringe. Vi linder på døren, det er som et nyt
bekendtskab med nye muligheder. Alle har vi planer, større eller mindre, og
ønsker, mere eller mindre opnåelige. Lad os gå ind i det nye år sammen. Jeg
ønsker alle et godt nyt år. Måtte det blive et godt år for Danmark.
GUD BEVARE DANMARK