Elefantordenen
Kronprins Frederiks
våbenskjold
i Frederiksborg slotskirke
Den Væbnede Arms orden
Elefantordenen er Danmarks højeste og fornemste orden fra 1400-tallet. Hertil kommer flere grader af Dannebrogordenen.
Elefantordenen
Kronprins Frederiks
våbenskjold
i Frederiksborg slotskirke
Den Væbnede Arms orden
Elefantordenen af Danmarks højeste og fornemste orden. Den menes at være oprettet i 1464 af kong Christian 1. under Guds Moders Selskab, et katolsk broderskab, der omfattede 50 adelige kvinder og mænd. I ordenstegnet hang en medaljon med billede af Jomfru Maria. Det er dog først i 1508, under kong Christian 2., man med sikkerhed ved at elefanten blev en del af ordenssymbolet.
Forklaringen på, at det blev elefanten, der kom til at symbolisere ordenen er sandsynligvis, at krigselefanten blev brugt som symbol for kristendommens forkæmper, der opflammedes ved synet af Kristi blod. Samtidig var elefanten symbolet på kyskhed og renhed.
Under reformationen forsvandt denne orden, men genopstod i 1580 under kong Frederik 2.
I 1616 blev elefanten kombineret med Den Væbnede Arms Orden, der igen blev ophævet i 1634. Der var kun 12 adelmænd der af kong Christian 4. fik tildelt denne orden for deres indsats i Kalmarkrigen.
Elefanten var atter alene i ordenstegnet. Fra 1663, under Frederik 3. blev ordenen båret i et blåt skærf, heraf betegnelsen "blå ridder".
Den endelige udformning fik Elefantordenen under Christian 5. i 1693. Disse privilegier og pligter for ridderne af Elefantordenen blev nedskrevet i 50 artikler, og de gælder stadig.
Statutterne beskriver nøje, hvordan man bliver ridder, hvad der kræves af ridderne, hvilken rangfølge de har ved officielle ceremonier og hvordan deres begravelse skal foregå.
Her er nogle uddrag fra statutterne - sammenskrevet på nudansk:
• Antallet af ridder måtte dengang højst være 30, kongens sønner undtaget, og de skulle være fyldt 30 år. Kun mænd kunne optages. Siden 1958 har såvel kvinder som mænd kunne få tildelt ordenen.
• Statutterne beskriver nøje, hvordan ordenen skal se ud. På nudansk lyder det sådan:
"På højre side skal ordenen bæres med en elefant af rent guld, hvid emaljeret, med et vagttårn på ryggen. En morian (dvs. neger) med en pil i hånden, siddende nedenfor tårnet på halsen, og på siden et kors af diamanter i et blåt silkebånd, som skal hænge over venstre skulder."
• Ordensherrerne skal blandt andet forsvare Guds ord tjenere (præster) og den sande evangeliske religion. og tage sig af fattige enker og faderløse.
• Ridderne skal få tegnet et våbenskjold, som skal ophænges på Frederiksborg.
• En gang årligt afholdes en højtid på Frederiksborg på tredje pinsedag, hvor ordensherren, dvs. kongen, spiser sammen med ordensbrødrene. Deres ordensdragt skal endvidere bæres tre gange årligt på tredje juledag, tredje påskedag og på ordensherrens fødselsdag.
• Elefantordenen må ikke forandres, sælges, afhændes, udlånes, pantsættes eller bortgives.
• Ingen ridder af Elefantordenen må uden ordensherrens, dvs. kongens, tilladelse tjene nogen fremmed hær eller tage på lange rejser.
• Man kan ikke blive Elefantridder, hvis man er dømt på ære, liv eller gods. Heller ikke hvis man er berygtet for en skammelig gerning. De der er blevet ridder, fratages ordenen af samme grunde, eller hvis de overgår fra den evangeliske religion til en anden trosretning.
• Det forventes også, at de der optages i ordenen, betænker de fattige i Hillerød ved Frederiksborg efter egen generøsitet.
Elefanten i ordenen er støbt af to dele i 20 karat guld og sat sammen af 15 dele. Guldkroppen er emaljeret. Korset på elefanten er diamanter.
Som den eneste har dronning Margrethe to elefanter. Den ekstra er til daglig opbevaret i Skatkammeret på Rosenborg sammen med kronregalierne.
Både kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys ordenstegn er genbrugs-elefanter. Kronprinsessen bærer dronning Ingrids elefant og kronprinsen bærer sin morfars, Frederik 9.s elefant. Kronprinsen bærer desuden sin mormors kommandørkors i kæde og bryststjerne.
Elefantordenen tildeles i dag danske prinser og prinsesser når de fylder 18 år - engang fik de den faktisk ved fødslen. Andre personer, der tillægges titel som prins eller prinsesse, modtager ordenen i forbindelse med bryllupper. Regerende fyrstehuses statsoverhoveder får den normalt ved statsbesøg, ligesom udenlandske fyrstehuses kronprinser (kronprinsesser) får Elefantordenen.
Af ikke-fyrstelige udlændinge som har fået ordenen kan nævnes præsident Dwight Eisenhower, feltmarskal Bernard L. Montgomery, præsident Charles de Gaulle, Winston Churchill, Lec Walesa, Vigdis Finnboggadóttir og Nelson Mandela.
Dog har nogle få danske borgere også fået Ordenen gennem årene. Den første borgerlige der fik Ordenen var gehejmekonferensråd Peter Hersleb Classen (1738-1825), som fik den 12. september 1823. Nummer to borgerlig var kongelig histograf Ove Malling (1747-1829) den 25. maj 1826. Herudover kan bl.a. nævnes ØK's grundlægger H.N. Andersen i 1919, professor Niels Bohr i 1947, og skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller i 2000.
Siden 1500-tallet er knap 900 personer blevet udnævnt til Ridder af Elefantordenen. I hver konges regentperiode er der i gennemsnit blevet udnævnt omkring 50 riddere. Under Christian 9. blev der dog udnævnt 151 riddere. I 2009 var der 73 nulevende elefantriddere, heraf var de 63 udenlandske fyrster og statsoverhoveder.
Man kan godt blive udstødt og få frataget sin Elefantorden. Det er hidtil overgået 13 personer, blandt andre rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1662), hertugen af Slesvig-Holsten Christian August (1848), Koreas kejser Ji-Chioung (1906) og Rumæniens præsident Nicolae Ceausecu (1989).
Læs mere Liste over alle Riddere af Elefantordenen kan ses på Europæiske Konger & Fyrster (nyt vindue).
Storkommandør
af Dannebrogordenen
Dannebrogordenen
Oprindelsen til Dannebrogordenen skete under kong Valdemar 2. Sejr i 1219. Den blev dog fornyet og reelt indstiftet i 1671 af Christian 5. Ordenen kunne da kun omfatte 50 adelige riddere.
Dannebrogordenens skærf er hvidt, heraf navnet "hvide riddere".
I 1808 besluttede Frederik 6., at alle borgere skulle kunne modtage ordenen. Kongen bestemte blandt andet:
"Adgang til Dannebrogens Hæderstegn aabnes for Enhver at Vore tro Undersaatter, uden hensyn til Stand og Alder. Den erhverves ved udmærkede Fortjenester og Handlinger; saasom: Beviser for Tapperhed... Troskab, Indsigt og Nidkærhed hos Embedsmanden... hædrende Fremskridt i Videnskaber og Kunst... almennyttige nye heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industri og Handel..."
Fra 1951 kunne kvinder også tildeles ordenen.
Dannebrogordenen inddeles i flere grader:
1) Storkommandør, 2) Storkors,
3) Kommandør af 1. grad, 4) Kommandør,
5) Ridder af 1. grad og 6) Ridder.
Storkommandørernes og storkorsriddernes våbenskjolde ophænges, ligesom Elefantridderes våbenskjolde, i Frederiksborg slotskirke.
Herudover blev i 1806 indstiftet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, der kunne tildeles "enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere [snæver] Kreds har gavnet Fædrelandet". Det blev afskaffet i 1952 og afløst af Dannebrogordenens Hæderstegn. Dette hæderstegn gives kun til danske statsborgere, der i forvejen har fået Dannebrogordenen.
se også Oversigt over danske ordener
Fortjenstmedalje i sølv
Udover ordenen findes der mange forskellige medaljer, hvoraf nogle er tildelt i forbindelse med særlige begivenheder i kongehuset. Her skal blot nævnes fortjenstmedaljen, som blev indstiftet af Christian 8. i 1845. Den kan gives for fortjenstfuld indsats i dansk offentlig stilling, erhverv og ombud. For eksempel kan den gives til personer, som har været ansat 40 år ved samme private eller offentlige virksomhed.
Fortjenstmedaljen findes i guld (ekstraordinær guld med krone) og sølv (ekstraordinært sølv med spænde).
I 1808 bestemte kongen, at enhver Ridder skulle indsende en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, der administreres af en historiograf. Siden 1981 har man også opfordret modtagere af Fortjenstmedaljen og den kongelige Belønningsmedalje til at indsende levnedsbeskrivelser.
Uheldigvis gik alle levnedsbeskrivelser tabt under Christiansborgs brand i 1884. Siden er der oparbejdet en samling på mere end 40.000 beskrivelser.
Tilgængeligheden af disse beskrivelser bestemmes af hver enkelt forfatter ved afleveringen. Hvis en levnedsbeskrivelse ikke er klausuleret, træffer ordenshistoriografen afgørelse herom, eventuelt efter at have indhentet efterslægtens samtykke. Normalt håndhæves en 50 års grænse.
Der udleveres omkring 1000 medaljer og 300 ordener om året.
Alle ordenstegn tilhører ordensherren, dvs. kongehuset. De er altså ikke personlig ejendom. De skal leveres tilbage til Ordenskapitlet efter indehaverens død eller i tilfælde af frakendelse af ordenstegnet.
Hvis de ikke tilbageleveres, f.eks. hvis de ikke findes i boet efter afdøde, skal de erstattes. I 2005 var erstatningsværdien for et ridderkors 1.975 kr., et ridderkors af 1. grad 21.525 kr., et kommandørkors 41.400 kr., et kommandørbrystkors 6.890 kr. og for bryststjernen til storkorset 4.190 kr.
Indehavere af danske ordener og medaljer kan efter deres navn anvende disse forkortelser (f.eks. Direktør Hans Peter Jensen, R.1.):
- Ridder af Elefantordenen - R. E.
-
Storkommandør af Dannebrogordenen - S.Kmd.
-
Storkors af Dannebrogordenen - SK.
-
Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen - K.1.
-
Kommandør af Dannebrogordenen - K.
-
Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen - R.1.
-
Ridder af Dannebrogordenen - R.
-
Dannebrogsmændenes Hæderstegn - D.M.
-
Dannebrogordenens Hæderstegn - D.Ht.
-
Fortjenstmedaljen i guld - F.M.1.
-
Fortjenstmedaljen i sølv - F.M.2.
- Medaljen Ingenio et Arti - M.i&a.
Blandt de fornemste udenlandske ordner, der kan sidestilles med Elefantordenen, kan nævnes:
• Island - Falkeordenen (Hin Islenzka Fálkaorda)
• Sverige - Serafimerordenen (Kungliga Serafimerorden)
• Norge - Sankt Olav Ordenen (Sanct Olava Orden)
• Finland - Frihedskorsets orden (Vapaudenristin ritarikunta)
• Storbritannien - Hosebåndsordenen (The Most Noble Order of The Garter)
• Nederlandene - Den Civile Fortjenstorden (De Ordre van de Nederlandse Leeuw)
• Belgien - Leopold Orden (Ordre de Léopold)
• Spanien - Carl 3.s Orden (Muy Distinguida Orden de Carlos III)
• Frankrig - Æreslegionen (Ordre national de la Légion d'honneur)