Kommandørkorset
giver plads på ranglisten
Samfundets øverste lag opdeles i fem rangklasser og betalte engang rangskat.
Kommandørkorset
giver plads på ranglisten
Rangfølgen bruges ved officielle begivenheder fx ved hoffet, og bestemmer hvordan personerne eksempelvis placeres i bordplanen.
De fineste sidder nærmest højbordet nær kongehuset.
På samme måde som man ved et almindeligt borgerligt bryllup skal finde ud af, hvor onkel Peter og tante Amalie skal placeres i bordplanen.
Ved lov af 26. marts 1870 skulle personer i de forskellige rangklasser betale en årlig rangskat. Rang af 1. klasse skulle betale 160 kroner, 2. klasse 140 kroner, 3. klasse 80 kroner, 4. klasse 48 kroner, 5. klasse 36 kroner, 6. klasse 30 kroner, 7. klasse 24 kroner, 8. klasse 16 kroner og 9. klasse 12 kroner.
Beløb der i dag kan lyde yderst beskedent. Men 160 kroner i slutningen af 1800-tallet svarer til godt 10.000 nutidskroner, mens 12 kroner svarer til omkring 1000 nutidskroner.
Dog skulle de, der var placeret i en rangklasse i kraft af deres embede eller stilling, ikke betale rangskat.
Disse rangskatter var gældende helt op i 1960'erne . Den bortfaldt først ved indførsel af kildeskatten i 1968.
Lov 190 af 31.maj 1968 indeholder følgende bestemmelse: § 22. Stk. 2. De gældende bestemmelser om rangskat ophæves med udgangen af finansåret 1969-70.
Deres Nåde og Excellence
Bordplan efter rang
Personer af 1. rangklasse tiltales fortsat "Excellence", mens damerne af denne klasse tidligere tiltaltes "Deres Nåde". Nogle personer i 2. rangklasse havde også engang titel af "justitsråd" eller "konferensråd" - digteren H.C. Andersen fik eksempelvis titel af konferensråd. Man tiltalte også tidligere de sidste fire rangklasser som "velædle og velbyrdige herre".
Med Grundloven i 1849 afskaffedes enhver forret knyttet til adel, titel og rang, men medlemmerne af de adelige familier beholdt enkelte personlige rettigheder, som fx titlen.
Rangfølgen blev første gang besluttet ved kongelig forordning i 1671, og er senest ændret i 1971.
Der var oprindeligt 9 rangklasser, der i dag er reduceret til 5 klasser.
Listen over titler, der er indplaceret i rangklasserne, er alenlang, hen ved 1000 forskellige titler fra greverne Danneskjold, adelen, statsadministrationen og militæret. Her er et lille udvalg:
Kongehusets familie er uden for rangklasserne, men er overordnet disse (se kongehusets titler).
1. klasse er blandt andre greverne af Rosenborg, grevinde Alexandra af Frederiksborg, præsidenten for Højesteret, generaler, riddere af Elefantordenen og storkommandører af Dannebrogsordenen.
2. klasse er blandt andre hofmarskallen, kammerherrer, dommere i højesteret, ambassadører, biskopperne, rektor for Københavns Universitet, afdelingschefer i ministerierne, formanden for landsskatteretten, departementschefer, rigspolitichefen, administrationschefen for byggeadministrationen for de højere læreanstalter og Vemmetofte klosters priorinde.
3. klasse er blandt andre baroner som er tidligere besiddere af lensbaronier, oberster, administrerende direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, direktørerne ved Rigshospitalet, dronningens og tronfølgerens adjudanter og professorer ved Det jyske musikkonservatorium.
4. klasse er blandt andre tjenestemænd i 26. lønningsklasse i udenrigstjenesten, politiinspektører, forstandere ved statens skoler for døve og svært tunghøre, tjenestemænd i 26. lønningsklasse i statsbanerne, post- og telegrafvæsenet samt vandbygningsvæsenet og kontorchefer i Den kgl. grønlandske Handel.
5. klasse er blandt andre tjenestemænd i 23. lønningsklasse i ministerierne, landinspektører og matrikelinspektører i de sønderjyske landsdele, taksatoren ved Assistenshuset, fiskeriinspektører, søløjtnanter af 1. grad af maskinlinjen, fuldmægtige ved Meteorologisk institut og bogholderen i veterinærdirektoratet.
Læs mere Kongehuset og kongehusets titler