Johann F. Struensee
Dommen over Johann Friedrich Struensee og beretningen om henrettelse.
Johann F. Struensee
Johann Friedrich Struensee blev i 2012 aktuel med filmen "En kongelig affære".
På mit netsted Europæiske Konger & Fyrster kan du se hele Struensees slægt. Her lidt baggrundsviden om ham:
Johann Friedrich Struensee blev født 5. august 1757 i Halle, Sachsen, Tyskland. Han var søn af teologen Adam Struensee (1708-1791) og Maria Dorothea Carl (1716-1792). Johann Friedrich var deres tredje af syv børn.
Han forblev ugift, men havde affære med kong Christian 7.s kone, den engelske prinsesse af Wales Caroline Mathilde (1751-1775), der blev Danmarks dronning. Man mener, at Struensee var biologisk far til Caroline Mathildes datter Louisa Augusta der blev født i 1771. Louisa Augusta blev senere mor til Carolina Amalie (1796-1881) der i sit ægteskab med kong Christian 8., blev dronning af Danmark.
I Johann Friedrich levetid havde man kvægpest i Danmark, Det kongelige Teater blev opført i København, Berlingske Tidende udkom første gang, Lissabon i Portugal blev næsten udslettet af jordskælv, dampmaskinen blev patenteret og James Cook opdagede Australien.
Johann Friedrich Struensee blev dødsdømt fordi han havde et seksuelt forhold til dronningen. Han blev henrettet 28. april 1772 på Øster Fælled i København.
Henrettelsen var en offentlig begivenhed med mange tilskuere. Først fik han hugget højre hånd af, herefter hovedet. Indvoldene blev taget ud. Liget blev herefter fragtet til pladsen uden for Vesterport, hvor ligdelene blev lagt på vognhjul og pæle, det kaldes på hjul og stejle. Her kunne de endnu ses to år senere.
Hvad der senere blev af ligresterne er stadig et mysterium. De blev ikke lagt i indviet jord, men sandsynligvis begravet på stedet. I 1896 fandt man ligdele på Enghavevej, som man mente stammede fra Struensee. Senere undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved dette.
Hele mysteriet om Struensee's lig kan læses i magasinet Siden Saxo nr.1 2014.
Berlingske 1772
Billede af henrettelsen:
Samtidigt træsnit
Se stort billede i
»
Det Kgl. Bibliotek (klik her)
Berlings Avis - eller som den hed 'De til Forsendelse med Posten allene priviligerede Kjøbenhavnske Tidender' - der udkom første gang i 1749, kunne den 27. april 1772 meddele den fulde ordlyd af dommen over Struensee:
"Ifølge Danske Lovs 6. bog, 4. Kapitel 1. Artikel bør Grev Johann Friedrich Struensee sig selv til velfortjent Straf og andre ligesindede til Eksempel og afsky have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans grevelige og al anden ham forundt Værdighed, samt hans grevelige Vaaben af Skarpretteren sønderbrydes, saa bør og Johann Friedrich Struensees højre Haand af ham levende afhugges, og dernæst hans Hoved. Hans Krop parteres og lægges på Stejle og Hjul, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage."
Danske Lovs 6-4-1, som han blev dømt efter, lød:
"Hvo som laster Kongen, eller Dronningen, til Beskæmmelse, eller deris og deris Børns Liv eftertragter, have forbrut Ære, Liv og Gods, den højre Haand af hannem levendis afhuggis, Kroppen parteris og læggis paa Stægle og Hjul og Hovedet med Haanden sættis paa en Stage. Undkommer Misdæderen, og ikke kand lide paa Legemet, da bør Straffen at Skee paa hans Billede og Efterlignelse. Er Misdæderen af Adel, eller højere Stand, da skal hans Vaaben af Bødelen sønderbrydis, og alle hans Livs Arvinger miste deris Stand og Stamme."
Den 1.maj berettede samme avis om selve henrettelsen:
"Den 28. April gik Eksekusionen for sig uden for Øster Port paa Fælleden med Greverne Struensee og Brandt, og hvor den afsagte Dom blev udført i alle dens Dele. Grev Brandt blev først henrettet (...) Derefter traadte Skarpretten til, sønderbrød hans grevelige Vaaben med de Ord: Dette sker ikke omsonst, men efter fortjeneste. Han afførte sig derefter sine Klæder, og lagde sig paa Blokken, hvorpaa hans højre Haand blev først afhugget, dernæst Hovedet og Kroppen parteret. (...) Grev Struensee, som under denne Eksekusion holdt neden for Skafottet, traadte derefter ud af Vognen, blev modtaget og gelejdet op paa Skafottet af Herr Pastor Münter, og udstod paa samme Maade sin straf (...) Da han endelig laa paa Blokken og skulle modtage det dødelige Hug, blev han af Pastoren herligen opmuntret med de ord: 'Halt in Gedähtnisss Jesum den getreuzigten.' De Henrettedes Kroppe blev kørt uden for Vester Port til Retterstedet, hvor den murede Galge staar, hvor Kroppene blev straks lagt paa Stejle og deres Hoveder og Hænder paa en Stage. Det Skafot, hvorpaa Brandt og Struensee blev henrettet, er i Onsdags ved de uærlige Slaver blevet nedrevet."