Løjtnant Marcher
og prinsesse Thyra. 1871
Marie med adoptionsmor
fru købmand Jørgensen. 1876
Løjtnant Marcher
og prinsesse Thyra. 1871
Marie med adoptionsmor
fru købmand Jørgensen. 1876
Den danske prinsesse Thyra fik en datter som 17-årig, en royal skandale, der siden har været megen hemmelighed omkring.
Prinsesse Thyra af Danmark (1853-1933), datter af kong Christian 9. og dronning Luise, fik ifølge mange forlydender som 17-årig i 1871 et barn før hun blev gift. Historien er blandt andet omtalt i Bo Bramsens bog 'Huset Glücksborg'. Her nævnes en pige ved navn Marie Pløyen-Holstein, der kunne være Thyras datter. Det mente datteren selv. Datterens far skulle være en premierløjtnant, og hun skulle være født i Grækenland.
Andre har siden gentaget denne historie. Men historien, der har været omgivet af megen hemmelighedskræmmeri, er hidtil ikke blevet bekræftet.
Men hvem var denne Marie Pløyen-Holstein så? Jeg har fulgt i hendes fodspor.
Marie blev født den 8. november 1871 i Adelby i Slesvig, og døbt Marie Catharina Johanntine Regine Jensen den 19. maj 1872 i Adelby kirke.
Dåbsregistret i Flensburg
I Dåbsregistret for Adelby-Flensburg står følgende om Maria:
„Dies nativ: An. 1871, Novb. 8; Dies acc. Bapt. 19. Mai 1872:
Maria Catharina Johanntine Regine Jensen,
uneheliche Tochter der Auguste Sophia Catharina Maria Johannsen in
Tastrup, einer Tochter des Johann Christian Johannsen in Tastrup und der Maria
Johannsen.
Der angegebene Vater des Kindes ist der Arbeiter Sören Peter Jensen aus
Ferslev auf Seeland.
Gev.[Faddere]
1. Catharina Maria Johannsen in Flensburg
2. Maria Johannsen in Flensburg
3. Johann Christian Johannsen in Tastrup “
Her har hverken Marias mor Auguste eller angivne far Søren nogen relation til prinsesse Thyra.
Men hermed stopper mystikken ikke. Johann Christian Johannsen (1819-1887), faderen til Maries mor Auguste Sophia, havde fået syv døtre og en søn mellem 1845 og 1862. De af hans døtre, der var blevet gift, er i kirkebogen opført med husbondens navn samt deres børns navne.
Men ved Marias mor Auguste Sophia Catharina Marie (født 12. juli 1845 i Handewitt ved Flensburg) står blot, at hun var blevet gift i København med kusk Peter Jensen og de havde to børn - hvoraf det ene således skulle være Marie; men ikke noget om hvad disse to børn hed. Auguste og Peter skulle altså, ifølge kirkebogen, været blevet gift efter at Maria blev født - hvis altså Marie er deres datter.
Og i Ferslev sogn under Frederiksborg Amt findes der heller ikke nogen ved navnet Søren Peter Jensen, som skulle være den angivne far til Marie. Heller ikke i København findes der i folketællingerne 1880 nogen Søren Peter Jensen der kunne passe. Eller nogen Auguste Catharina Johannsen, endskønt de var blevet gift i hovedstaden.
Faderen skulle imidlertid efter vedholdende forlydender være Wilhelm Frimann Marcher der var premierløjtnant og fungerende adjudant hos krigsministeren. Han var født 19. oktober 1839 i Sonnerup ved Roskilde, og døde ved selvmord 5. januar 1872.
Marie Cathrine blev i 1875 adopteret af den 49-årige cand.pharm., købmand og brygger Rasmus Jørgensen og hans 38-årige hustru Anna Marie født Bang, der i 1880 boede Nørregade 72, Odense, og i forvejen havde en plejedatter. Dermed fik Marie efternavnet Jørgensen. Adoptionspapirer fulgte dog først 22. juni 1878. I 1890 var familien flyttet til Nørregade 58.
Også omkring adoptionsforældrene Rasmus Jørgensen og Anna Marie er der nogle besynderlige pudsigheder. I 1890 boede de i Nørregade 72 sammen med Rasmus' bror Niels Adolf Jørgensen, de drev fælles købmandsforretning efter faderen Povel Jørgensen. Niels Adolf var gift med Louise Caroline Bang, der var søster til Anne Marie Bang. Begge søstre kom fra Vium ved Viborg. Niels Adolf og Louise havde tilmed en datter, som også hed Marie Katrine Jørgensen, der dog var født i 1863 i Odense, og altså 8 år ældre end 'Thyras' Marie Cathrina Johansine. Og så blev broderen Niels Adolf Jørgensen - ikke Rasmus Jørgensen - udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.
Hun blev konfirmeret i Sct. Hans kirke i Odense den 1. søndag efter påske, 17. april 1887. Familien boede da Nørregade 58, Odense. Ved konfirmationen var hun opført med fornavnet Marie Cathrine Johansine Regine som adoptivdatter af Rasmus Jørgensen og hustru. Hendes kundskaber var til mg, mens opførslen var til ug, fortæller kirkebogen.
Efter de foreliggende oplysninger har den hemmelige datter Marie Catharine
således tre forældre:
1. prinsesse Thyra og Wilhelm Frimann Marcher,
2. Auguste Sophia Johannsen og Peter Jensen,
2. adoptivforældrene Rasmus Jørgensen og Anna f. Bang.
Tangegaard som Marie
og Frode flyttede ind på
Maries adoptivfar Rasmus Jørgensen døde i 1892. Herefter flyttede Marie med adoptivmoderen til København. Moderen døde i 1911.
Marie Cathrine blev gift 16. maj 1902 i Frederiks kirke, København med sekondløjtnant Frode Hjalmar Christian Pløyen-Holstein, der 30. januar 1872 var født på Christiansminde i Ågerup ved Holbæk. I 1917 flyttede hun og Frode, der nu var blevet premierløjtnant, fra Hellerup ind på Tangegaard hovedbygning ved Lundeborg lidt nord for Svendborg på Fyn, hvor de som tyende havde ansat to søstre, Johanne Marie Magelund (født 1898) og Ruth Nielsine Magelund (født 1902).
Frode døde den 25. juni 1942 på Tangegaard, mens Marie Cathrine først døde barnløs som 93-årig den 14. august 1964 i Lundeborg.
I kirkebogen står der ved Marie Cathrines død:
"Maria Cathrina Johanntine Regine Pløyen-Holstein født Jørgensen. ... Født 1871, 8. november i Tastrup sogn. Døbt 1872, 19. maj i Adelby ved Flensborg. Enke efter premierløjtnant Frode Hjalmar Christian Pløyen-Holstein. Sidste fælles bopæl Lundeborg. Datter af Auguste Sophie Catharina Maria Johannsen og udlagt barnefader arbejdsmand Søren Peter Jensen af Ferslev, Sjælland."
Det siges, at prinsesse Thyra aldrig så sin datter igen.
Tiden må vise, om det er den Marie Cathrine, som var prinsesse Thyras datter. Som Bo Bramsen skriver i bogen 'Huset Glücksborg':
"Hvad skete der med Prinsesse Thyra's datter? Det er næppe til at sige med sikkerhed, fordi alle spor, så omhyggeligt er tilsløret ... Sagen vil næppe blive fuldt opklaret, før der bliver adgang til Christian 9's korrespondance med kong George I, som henligger i Rigsarkivet."
Schloss Cumberland
Prinsesse Thyra
og ægtemanden Ernst August
med deres 6 børn
omkr. 1888
Det kan dog give stof til eftertanke, at det ene af hendes navne Regine på latin betyder dronning (!), og at hun først blev døbt 6 måneder efter fødslen. At hun så også blev født og døbt i Adelby er kun et kuriosum.
I bogen 'Kongstanken, Haakon & Maud' fra 2002, sætter den norske forfatter Tor Bormann-Larsen dog spørgsmålstegn ved rigtigheden af, at Thyra skulle have fået et uægteskabeligt barn i dølgsmål. Han mener ikke det kan passe ind i tidsplanen omkring hendes rejser. Han skriver blandt andet:
"I selskap med kongen og blant flere broren Villy, forlot Thyra og moren København den 8. august 1871. Etter knapt tre måneders opphold på familieslottet Rumpenheim, skulle mor og datter, omkring slutten av oktober ha begitt sig videre til Glucksborg slott i Slessvig. Her ble angiveligt prinsesse Thyra og løytnantens barn født den 8. november 1871, hvoretter barnet ble adopteret bort...
Samtidens kilder viser noe ganske annet: Ifølge Berlinske Tidende skjette det alminnelige oppbrudd fra Rumpenheim allerede omkring den 24. september. Kong Christian returnerte til Danmark, mens dronningen og prinsesse Thyra bega seg til Venedig for, sammen med Villy, å dra videre til Grekenland. Den 1. oktober telegraferte The Times at de reisende var ventet til Korfu, hvor de samme dag skulle mottas av dronning Olga og den russiske storfyrstinne Maria (Minny), som oppholdt seg hos sine slektnnger. Den 11. oktober meldte Ritzaus Bureau at hele følget var ankommet til Athen den 10. oktober.
De private kilder bekrefter de offentlige. Etter at søsteren Minny hadde tatt farvel og var vendt tilbake til Russland, skrev hun et brev, dateret 1. november, hvor hun takket Thyra for den deilige Tid de hadde tilbrakt sammen og håbet at Ridetoruene med Villy fortsatt gjorde hende gott.
I desember kom kong Christian selv til Grekenland, hvor han ble offentlig mottatt av familie (inklusive prinsesse Thyra), samt en talrik og jublende Menneskemasse.
At prinsessen i denne perioden med stor og synlig aktivitet skulle ha fullført et hemmeligt svangerskap på den andre siden af europakartet, faller på sin egen urimelighet".
Prinsesse Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna's liv forløb i øvrigt sådan: hun blev født 1853 i Det Gule Palæ på Amalienborg slot i København, som den ene af kong Christian 9.'s seks børn. Den ene bror blev kong Frederik 8., den anden kong Georg 1. af Grækenland, søster Alexandra blev dronning af England, søster Marie Sophie zarina af Rusland, mens bror Valdemar forblev prins af Danmark.
Hun blev i 1878 gift med kronprinsen af Hannover Ernst August Wilhelm Adolf Georg Friedrich, født 1845, med hvem hun fik 6 børn: Marie Louise (1879-1948), Georg (1880-1912), Alexandra (1882-1963), Olga (1884-1958), Christian (1885-1901) og Ernst August (1887-1953).
Familien boede hele livet i Gmunden i Østrig, hvor manden Ernst August lod Schloss Cumberland opføre.
Ernst August døde i 1923, og prinsesse Thyra ti år senere, i 1933 i Østrig.
Læs mere Thyras og Marie Cathrines slægtsforhold på Europæiske Konger og Fyrster.