Anetavler og slægtskaber

Anetavle er en oversigt over en persons forfædre (aner) tilbage i tiden. I anetavler opfører man kun forældrelinjer.

Anetavle
Klik for stort billede

Den person man begynder med, kaldes probanden. Det er altså ham eller hende, hvis forfædre man skal afstamningsforholdet til.

Da antallet af personer hele tiden doblet op for hvert slægtsled (2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre), kan anetavlen hurtigt blive omfattende.

I anetavler skriver man personens navne. Man kan også tilføje fødsels- og dødsdato, samt fødested og dødssted eller begravelsessted.

• Nederst i anetavlen skrives probanden.
• I 2. række skrives de to forældre, far og mor.

Faderen og de mandlige slægtsmedlemmer skrives altid til venstre for de kvindelige.

• I 3. række skrives de 4 bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor).
• I 4. række skrives de 8 oldeforældre (farfars far, farfars mor osv.)
• I 5. række skrives de 16 tipoldeforældre (farfars farfar osv).

Herefter kan man, hvis pladsen tillader, fortsætte med de 32 tiptipoldeforældre (benævnes også tip2-oldeforældre) og så videre.

Der findes forskellige varianter af anetavler.

Den numeriske variant

Den numeriske variant betegnes som Kekule von Stradonitz' system, efter en tysk genealog. Dette system bruges mest i Danmark.

I den numeriske variant giver anerne forløbende numre. Probanden får nummer 1, hans far nummer 2, hans mor nummer 3, hans farfar nummer 4 og så videre.

Mændene vil dermed altid få et lige nummer - i modsætning til nutidens CPR-nummer, hvor kvinder har et lige endetal.

I illustrationen er disse talrækker vist med sort.

Anebrøken

Den anden variant er anebrøken, der blev introduceret af Ottokar Lorenz.

Her angiver tælleren i brøken (tallet til venstre) antallet af personer i den generation, mens nævneren (tallet til højre) er fortløbende. startende med 1 yderst til venstre for hver anegeration.

For mænd vil nævneren altid være et ulige tal, og for kvinder et lige tal. I modsætning til den numeriske variant.

Anebrøken 8/3 angiver eksempelvis, at det er probandens oldeforældre generation (der er 8 oldeforældre), og tallet 3 at det er probandens farmors mor.

Anebrøkerne er i illustrationen angivet med røde tal.

Anesammenfald opstår, når familiemedlemmer gifter sig med hinanden. Hvis fx fætre og kusiner gifter sig med hinanden. Anesammenfald vil være karakteristisk i adels- og kongeslægter, hvor det var almindeligt at man giftede sig med andre medlemmer af familien.

Et eksempel er slægten til kejser Wilhelm 2. af Tyskland. I 13. led, skulle der teoretisk være 4096 aner, men disse var kun repræsenteret ved 275 personer.

Aneforskydning opstår, hvis der er generationsforskydning mellem to beslægtede personer. Hvis fx en mand gifter sig med sin kusines datter, vil der være aneforskydning.

Slægtskaber

Slægtskaber betegnes sådan:

Probanden er betegnelsen for personen selv, inden for slægtsforskning.

■ Proband
• Barn - datter, søn
• Barnebarn
• Oldebarn

• Bror, søster
• Nevø (søskendes søn)
• Niece (søskendes datter)

• Far, mor / Stedfar - stedmor. Probandens ikke-biologiske forældre (2 slægtled)
• Bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor) (4 slægtled)
    • Oldeforældre (oldefar, oldemor) (8 slægtled)
      • Tipoldeforældre (tipoldemor, tipoldefar) (16 slægtled)
        • Tip2-oldeforældre (32 slægtled)
          • Herefter tip3-, tip4- og så videre

• Fars og mors søskende
• Onkel (farbror, morbror)
• Tante (faster, moster)
• Fætter (onkels og tantes søn)
• Kusine (onkels og tantes datter)