Stamtavle. Indrykningssystemet
Klik for stort billede
Stamtavle. Generationsvis
Klik for stort billede
Stamtavle. Tabellarisk
Klik for stort billede
En efterslægtstavle er en oversigt over en persons eller et ægtepars efterkommere frem til nutiden. Den person, som danner grundlaget for efterslægstavlen kaldes stamfaderen.
Stamtavle. Indrykningssystemet
Klik for stort billede
Stamtavle. Generationsvis
Klik for stort billede
Stamtavle. Tabellarisk
Klik for stort billede
I efterslægtstavlen medtages alle efterkommere, også de der er født uden for ægteskab. Adoptivbørn medtages både i de biologiske forældres tavle og i adoptivforældrenes tavle.
I modsætning til anetavlen, medtages i efterslægstavlen alle personer der er i slægt med stamfaderen.
En variant af efterslægstavlen er stamtavlen, der kun medtager efterkommere af mandsled (såkaldt agnatisk descendens). Døtre medtages, men ikke deres børn. Hvis en mand ikke efterlader sig sønner, erklæres hans slægtslinje for uddød, hvilket kan betyde, at man kan stamme fra en uddød slægt, hvis man stammer fra kvindelinjen.
Endelig er der legatstamtavlen. På denne optages alle, der opfylder betingelser for at modtage et bestemt legat, fx at de er født i ægteskab og er direkte efterkommere af legatstifterne.
Opbygning af efterslægstavler
Efterslægstavler kan opbygges efter forskellige principper.
Systemet opbygges sådan, at det først behandler det ældste barn, derefter dettes ældste barn, indtil denne linje ikke har flere børn. Så behandles næstældste barns linje, og så videre.
Hver generation rykkes et stykke til højre i forhold til forældregenerationen, mens søskende står i samme position. Generationerne betegnes med skiftevis bogstaver og tal, og man kan variere betegnelsen, fx A,B,C, næste generation 1,2,3, næste a,b,c og så videre.
Indrykningssystemet blev meget brugt i ældre slægtslitteratur.
I den generationsvise opstilling behandles hver generation for sig. Først behandles første generation (forældrene), dernæst anden generation (børnene) og så videre.
Dette system benyttes ofte i nyere trykt slægtslitteratur.
Alle personer får et løbenummer, der benyttes til både at henvise fra forældre til børn og omvendt.
I den tabellariske opstilling - der minder om den generationsvise opstilling - behandles børnene sammen med forældrene på en tavle. Når børnene selv får børn flyttes de til en ny tavle, hvor de starter som forældre.