Sogn, herred, amt



Se kort over amter og sogn
(nyt vindue)

Gennem tiderne har landet haft forskellige administrative inddelinger, som man støder på i slægtsforskningen. Blandt andet sogn, herred, stift, amt, kommune og syssel.

Jeg har her - i korte træk - nævnt nogle særkender for de forskellige begreber.

 

Amt. Benævnelse der afløste lenene i 1662. Efter 1794 blev landet efterhånden opdelt i 17 amter, der med få ændringer, holdt sig sig til kommunalreformen i 1970. Se også: amtskommune.

Amtmand. Fra 1690 Kongemagtens øverste lokale repræsentant og mellemled mellem den lokale og centrale administration. Skulle føre tilsyn med jurisdiktionen, krongodset, udskrivningsvæsenet samt fæste- og skiftevæsenet.

Amtskommune. Oprettet i 1970. Svarede stort set til de gamle amter. Se også: Region.

Birk. Retskreds, der bestod overvejende af spredt liggende bøndergods. Nogle bestod af et eller flere sogne eller dele deraf i form af ejerlav. Landstingene var appelinstanser for herredstingene, birketingene og bytingene.

Ejerlav. Udgør den oprindelige basis for landets opdeling. Synonymt med ordet 'bylav'. Var oprindeligt ikke territorialt defineret, men betegnede en bestemt gruppe af personer, som var fælles om udnyttelse af et stykke jord. Gradvist kom det til at være betegnelse for selve arealet.

Herred. Retskreds, som var det oprindelige grundlag for landets retskredse, politikredse og provstier.

Kommune. Fra 1970, også kaldet primærkommuner. Købstædernes særstilling forsvinder helt.

Købstadsjorder. Inddeltes i 3 kategorier: markjorder: hørte under købstaden, og var normalt ubebyggede. Landdistrikter: beboerne var ikke borgere i købstaden, distriktets særlige anliggender blev afgjort i 'Distriktsrådet', der var underlagt amtsrådet. Landsogne: var områder, der lå uden for købstaden, men som havde fælles kirke med denne.

Len. Et offentligt forvaltningsområde, der i 1662 blev afløst af ordet amt

Lægd. (Kommer af ordet 'lægge', i betydningen 'give en vis beliggenhed'.) I 1701 indførtes en Landmilits, og et antal bøndergårde skulle udgøre ”et Lægd, hvoraf en Karl, Husmand eller Inderste, som dygtig befindes, skal optegnes og for Lægden i Rullen indføres.” Blev radikalt ændret i 1788. Skulle tjene til registrering og kontrol med den værnepligtige befolkning. En lægd bestod hyppigst af et sogn. Et udskrivningsdistrikt bestod som regel af et par amter. I 1877 igen omfattende ændring af lægdssystemet, der holdt sig i næsten 100 år. Der blev dannet 6 udskrivningsdistrikter. Lægdssystemet ophævet i 1969.

Pastorat. I senmiddelalderen blev sogne sluttet sammen i pastorater, således at to eller flere sogne blev betjent af samme sognepræst. Kirkebøgerne blev ofte ført under ét i hvert pastorat. 

Region. Ved kommunalreformen 2007 nedlægges amtskommunerne. Der oprettes i stedet 5 regioner.

Rets- og politikreds. I 1916 blev den dømmende og den udøvende magt adskilt. Ved siden af retskredsene blev der oprettet særlige politikredse. Omlægninger af retskredsene i perioden 1919-1930. I 1973 blev landet inddelt i 84 underretskredse, og herredsnavnene forsvandt definitivt. Samme år blev landet opdelt i 54 politikredse.

Sogn. Ordet stammer fra latin 'parrochia' og forekommer først i et dokument fra 1178. Det danske ord kendes fra slutningen af 1300-årene. Gejstlig inddeling af landet. Sogneinddelingen blev nogenlunde stabil med indførelsen af tiende i begyndelsen af 1100-tallet. Et sogn blev i 1891 defineret som ”Et vist Landomraade, hvis Beboere havde retslig Adgang til at søge samme Kirke og betjenes af de derved ansatte Gejstlige.” Det sogn hvori sognepræsten boede blev kaldt hovedsognet. I 1808 blev det påbudt, at ethvert sogn i gejstlige sager skulle høre under det samme amt, til hvilket det hørte i verdslige sager. I 1924 skete en opsplitning af pastorater og oprettelse af nye sogne. 

Sognekommune. I 1842 etableredes en kommunal administration. Der blev oprettet 1021 sognekommuner, hver sognekommune med op til 3 kirkesogne. Med kommunalreformen 1970 skete en markant omlægning, således at landet blev omdannet til 277 kommuner.

Stift. Øverste gejstlige myndighed, der blev bestyret af biskopperne. Siden middelalderen var Danmark opdelt i 7 stifter: Lund, Odense, Vestervig, Viborg, Aarhus, Ribe, Roskilde. Hertil kom Slesvig. Vestervig stift blev 1139 flyttet til Børglum, og i 1554 forlagt til Aalborg. Vendelbo stift fik senere navnet Aalborg stift. Lolland-Falster stift blev oprettet 1803, Haderslev stift blev oprettet i 1922 og Helsingør stift blev oprettet i 1960.

Stiftsamtmand (stiftsbefalingsmand). Boede normalt i stiftsbyerne, og var foruden amtmænd over deres eget amt, tillige overordnet de andre amtmænd i stiftet. Udgjorde, sammen med bispen i hvert stift, stiftsøvrigheden, og havde tilsyn med den gejstlige jurisdiktion, kirkeregnskaber, hospitaler og fattighuse.

Syssel. Betegnelse på såvel verdslig som kirkelig inddeling overordnet herredet. Efter reformationen i 1536 mindskedes sysselinddelingen, men blev dog bevaret som overordnet kirkelig administrationsområde i Jylland.


læs også Ordbog for slægtsforskere