Mange fremmede udtryk dukker op i gamle kirkebøger og dokumenter når man forsker i slægten.
I arbejdet med slægtsforskning, støder man på mange forskellige og fremmedartede udtryk. De dukker op i ældre offentlige dokumenter, ikke mindst i kirkebøger og juridiske dokumenter. I kirken var det ikke ualmindeligt at skrive dagens latinske navn i stedet for selve datoen.
Udtrykkene var ofte på latin, der var datidens lærde sprog: Copluere, Dies Coenæ Domini, Ibidem, Nativitatis Domini og mange andre.
Her forklares betydningen af godt 400 ord og udtryk.
læs også Sogn, herred, amt
|
Indeks A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X |
|
| Fremmedord | Forklaring |
| A | ^TOP |
| A(b) | Efter |
| Absolution | Skriftemål, syndsforladelse |
| Accise | Afgift som betales til stat eller kommune ved salg af indenlandske fødevarer |
| Action | Retssag |
| Actor | Anklager |
| Ad acta | Sagen henlægges |
| A(d) d(iem) | På selve dagen |
| Ad te levavi | 1. søndag i advent |
| Ad usum proprium | Til eget brug |
| Advent | Kirkeårets begyndelse. De fire sidste søndage før 25. december |
| Adventis Domini | 1. søndag i advent |
| Aetatis. Anno aetatis | I en alder af (aeatis 50 - 50 år gammel) |
| Aetis suæ | i en alder af |
| Afbigt | Bod |
| Aftægt | Forpligtelse for besidder af landejendom til at underholde tidligere ejer eller fæster så længe de levede |
| Agnatisk | Slægtsskab i mandlige led |
| Album | Måleenhed. I landmål = ca. 57,5 kvadratmeter |
| Alen | Længdemål. 62,77 cm |
| Alle Helgens Dag | 1. november |
| Alle Sjæles dag | 2. november. Mindegudstjenester holdes første søndag i november |
| Allimentation | Bidrag til ægtefælle eller børn |
| Anm: VII | September |
| Anno | År |
| Anno domini | Årstal regnet fra Kristi fødsel |
| A(nno) Inc(arnations | År |
| Anno ut supra | Ovennævnte år |
| Annutiatio Mariae | Marie bebudelsesdag, 25. marts |
| Anonymus | Uden navn (ofte dødfødt) |
| Anstand | Henstand |
| Ante | Før |
| Appellatus | Kaldt, navngivet |
| Ascendent | Slægtning i retopstigende linie: forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. |
| Ascencio Christi | Kristi Himmelfartsdag |
| Ascensio Domini | Kristi Himmelfarts dag |
| Ascensio Xti (Christi) | Kristi Himmelfarts dag |
| Askeonsdag | Begyndelsen på fasten |
| Assertion | Påstand |
| Assumptio | Optagelse i Himlen |
| Avia | Bedstemor |
| Avus | Bedstefar |
| B | ^TOP |
| Baptimus Christi | Hellig tre Konger |
| Baptizatus | Døbt |
| Bartskær | Barber, som tidligere også var dagliglivets læge |
| B.B. | Bar barnet (M.b.B. - moderen bar barnet) |
| Beatus | Salig, afdød |
| Bededag | Store Bededag. I 1686 blev der indført en
almindelig bods- og bededag på fjerde fredag efter påske, til erstatning
for andre bededage. se også Maj - Store Bededag |
| Beneficium inventarii | Fragåelse af arve og gæld |
| Besøgelsesdag | Marie Besøgelsesdag |
| Birk | Selvstændig jurisdiktion, havde eget birketing |
| Bissextilis | Skuddag, 24. februar |
| Bol | Sønderjysk betegnelse for gård. I øvrige
land et landbrug større end et hus, men mindre end en halvgård. Bolsmand gårdmand i Sønderjylland |
| Bods- og bededag | Det samme som Bededag |
| Borgerskab | Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og blev ført til protokols. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten at vinde borgerskab. Det blev også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Næringsloven fra 1862 gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt |
| Boslod | Den halvdel af boet, som tilkom hver ægtefælle i formuefællesskabet |
| Brystsyge | Tuberkulose |
| Brøstfæld | Dårligt vedligeholdt |
| Bygfæld | Dårligt vedligeholdt |
| C | ^TOP |
| Cabdelarum | Kyndelmisse |
| Caemeterium | Kirkegård |
| Candelarum, Missa | Kyndelmisse |
| Cantate | 4. søndag efter påske |
| Cfr. | Jævnfør |
| Circumcisio Domini | Kristi omskærelsesdag, 1. januar |
| Circumcisio | Nytårsdag, 1. januar |
| Citant | Ansøger |
| Coena Domini | Skærtorsdag |
| Cognomen | Tilnavn |
| Commater | Kvindelig fadder |
| Compater | Mandlig fadder |
| Comparent, Comparentinde | Vidne |
| Com omnibus pertinentibus | Med alt tilliggende |
| Conf(ormatus) | Konfirmeret |
| Conf(irmandus) | Konfirmand |
| Confirmatio | Bekræftet |
| Confirmeret | Bekræftet |
| Confitens | Altergæst |
| Conjux | Ægtefælle |
| Consul | Borgmester |
| Continuere | Fortsætte |
| Copulatus | Viet |
| Copuleret | Viet |
| Corpus delicti | Tegn på begået forbrydelse |
| Cras(tino die) | Dagen efter |
| Culpa | Skyld |
| Cum curate marita | Med ægtemanden som værge |
| Cum curate patria | Med faderen som værge |
| Cum omnibus pertinentis | Med alt tilhørende. Al jord og ejendom er indbefattet i overdraggelsen |
| Curator | Formynder |
| Curriculum vitæ | Levnedsløb |
| D | ^TOP |
| Danske kancelli | Regeringskontor. Ophævet 1848, herefter justits- og kultusministeriet |
| Datum ut supra | Dato som ovenfor |
| Deducta | Bevis, følgeslutning |
| Defensor | Forsvarer i kriminalsag |
| Defunctus | Afdød |
| Deleatur | Slettet. Forkortes ofte: del. |
| Delicta | Forbrydelse |
| Delikvent | Forbryder |
| Demitteret | Fratrådt |
| Denatus | Afdød |
| Deponent - Dept. | Vidne |
| Descendenter | Efterkommere. Børn, børnebørn, oldebørn o.s.v. |
| Desponsatus | Trolovet |
| Dictus | Kaldet, omtalt |
| Dies | Dag |
| Dies accepti baptismi | Dåbsdag |
| Dies Coenae Domini | Skærtorsdag |
| Dies Dominica | Søndag |
| Dies eodem | Samme dag |
| Dies Jovis | Torsdag |
| Dies lavationis | Lørdag |
| Dies Luna | Mandag |
| Dies Martis | Tirsdag |
| Dies Mercuri | Onsdag |
| Dies mortis | Dødsdag |
| Dies natalis | Fødselsdag |
| Dies Parasceves | Langfredag |
| Dies Sabbatum | Lørdag |
| Dies sepulturae | Begravelsesdag |
| Dies Veneris | Fredag |
| Dies Viridum | Skærtorsdag |
| Disculperet | Frikendt |
| Dom. 1 p.trin | 1. søndag efter Trinitatis |
| Dom. Benedicta | (Trinitatis) |
| Dom. Cantate | 4. søndag efter påske |
| Dom. Esto mihi | Fastelavns søndag |
| Dom. Exaudi | 6. søndag efter påske |
| Dom. Invocavit | 1. søndag i Fasten |
| Dom. Jubilate | 3. søndag efter påske |
| Dom. Judica | 5. søndag i fasten |
| Dom. Laetare | Midfaste søndag |
| Dom. Misericordia | 2. søndag efter påske |
| Dom. Oculi | 3. søndag i fasten |
| Dom. Palmarum | Palmesøndag |
| Dom. Paschati | Påskesøndag |
| Dom. Pentecosta | Pinsesøndag |
| Dom. Quintana | 1. søndag i Fasten |
| Dom. Qvasimodogeniti | 1. søndag efter påske. I ældre tid fast konfirmationssøndag |
| Dom. Reminiscere | 2. søndag i fasten |
| Dom. Rogate | 5. søndag efter påske |
| Dom. Septuagesima | 9. søndag efter påske |
| Dom. Sexagesima | 8. søndag efter påske |
| Dom. Vocem jucunditatis | 5. søndag efter påske |
| Dominica, Dom., Dca. | Søndag |
| Dominica Palmarum | Palmesøndag |
| Dominica Sancti Domini | Påskesøndag |
| Dørns | Stuehus |
| E | ^TOP |
| E. (ex) | Fra |
| Edom die. | Samme dag, samme dato |
| Ejusdem die, e.d. | Samme dag |
| Emmerdag | Tamperdag. Hver af de 4 kvartårlige fastedage |
| Eodem die, e.d. | Samme dag |
| Epiphania | Hellig tre konger |
| Epitafium | Mindetavle over afdød |
| Eragte | Afsige kendelse |
| Esto mihi | Fastelavns søndag |
| Et c(etera) | Osv. |
| Ex | Fra |
| Examinatus juris | Dansk jurist. Person de havde bestået juridisk eksamen for ikke-studenter. Havde adgang til lavere juridiske embeder |
| Exaudi | 6. søndag efter påske |
| Extradere | Overdrage, udlevere, tilbagevise |
| F | ^TOP |
| Facultas testandi | Speciel kongelig tilladelse til at oprette testamente, før 1845 |
| Fag | Rummet mellem to bindinger i et bindingsværkshus og mellem to par spær i tagrummet |
| Fastelavns søndag | To uger efter Septuagesima. Falder tidligst 1. februar og senest 7. marts. |
| Fasten | Tiden fra askeonsdag (onsdag efter fastelavns søndag) til påske |
| Favn | Måleenhed. 188,21 cm |
| Feldbereder | Garver der garvede med fedtstoffer |
| Feria | Hverdag. Ugedagene mandag - fredag: Mandag: Feria secunda. Tirsdag: Feria tertia. Onsdag: Feria quarta.Torsdag: Feria quinta. Fredag: Feria sexta. |
| Feria 2da | Mandag |
| Festo eucharistio | Kristi Legemsfest, 2. torsdag efter Pinse |
| Festo Liberationis Patriæ | 11. februar (taksigelse for stormen på København 1659) |
| Festo Michaelis | Sct. Michaels dag, Mikkelsdag 28. september |
| Festum annuntiatio Mariae | Marie Bebudelsesdag |
| Festum archangeli Michaelis | Mikkelsmesse |
| Festum Assumptio Christi | Kristi Himmelfartsdag |
| Festum Candelarum | Kyndelmisse, lysets højtid |
| Festum Cicumcisionis Domini | Nytårsdag |
| Festum Nativitas Christi | 1. juledag, 25. December. Se Jul. |
| Festum nativitas Johannis Baptistae | Skt. Hans dag |
| Festum Nativitatis Domini | 1. Juledag |
| Festum novi anni | Nytårsdag |
| Festum omnium sanctorum | Alle Helgens dag |
| Festum Paschatos | Påskesøndag |
| Festum purificatio | Kyndelmisse |
| Festum resurrectionis Domini | Påskesøndag |
| Festum Sancti Spiritus | Pinsedag |
| Festum St. Johannis Evangelistae | 3. juledag, 27. december. Ophævet som helligdag i 1770 |
| Fideikommis | Formue der er båndlagt til et bestemt formål til en slægt, således at kun én person ad gangen er begunstiget. Kapitalen kan ikke røres. Se også stamhus |
| Filius, filia, filii | Søn, datter, børn |
| Fjerding | Måleenhed. Rummål for øl = 32,848 liter.
For smør = 28 kg |
| Fod | Måleenhed. 31,385 cm. Før 1875 kunne det variere mellem 28 og 33 cm |
| Frater | Broder |
| Fæsteprotokol | Registratur, hvor alle fæstebreve med alle aftaler blev indført |
| Fæster | Person som fik brugsret over en gård eller et hus, som tilhørte jordejer. Det modsatte af selvejer |
| G | ^TOP |
| Geheimearkivet | Rigsarkivet |
| Gens | Slægt |
| Geworben soldat | Hvervet soldat i modsætning til udskrevne nationale landsoldater. Ophævet 1803 |
| Gods | Betegnede oprindeligt fæstegods i modsætning til hovedgården. Senere blev det fællesbetegnelse for hovedgården og dens fæstegods |
| Grat(iarim) | Tagsigelses(fest) |
| Gæsteret (GRS) | Sag hvor en af parterne hører hjemme i anden jurisdiktion |
| H | ^TOP |
| H.a. | Hoc anno: dette år |
| Hartkorn | Måleenhed for grundejendommens værdi. Blev brugt til beskatning. Betegner 'hårdt korn' rug og byg i modsætning til havre. |
| Hellig tre Kongers dag | 6. januar. Før 1771 var det officiel helligdag |
| Herred | Retskreds |
| Herredsfoged | Den stedlige juridiske øvrighed. Senere afløst af underretsdommer |
| Hovedgård | Herregård hvorunder der hører andre gårde
(fæstegårde). Hovedgårdsbegrebet indebar oprindeligt, at gården ejedes af en adelig og havde en række privilegier, såsom tiendefrihed og delvis skattefrihed. Senere indebar begrebet også, at den var hovedgård for et gods. Det betragtedes som en hovedgård, hvis en adelig slog sig ned på gården eller lod den drive af en foged, fordi privilegierne fulgte personen og ikke gården. |
| Hora | Time (5 hora - klokken 5) |
| Hujus | Denne måned |
| Humatus | Begravet |
| Hvidetirsdag | Tirsdag efter fastelavn |
| Hører | Latinskolelærer |
| I | ^TOP |
| Ibidem, ibid. | Sammesteds |
| I(d) e(st) | Dvs. |
| Illigitimus | Uægte barn |
| Imputere | Beskylde for |
| Incarnatio | Jesus blev menneske |
| In casu | I dette tilfælde |
| Inderste, indsidder | Person som bor til leje |
| Indherere | Påstå |
| Infra | Inden |
| Inquisit | Tiltalt |
| Introduktion | Barnets indførelse i kirken efter fødslen Også kvindens første kirkegang efter en fødsel |
| Inventarium | Fortegnelse over løsøre og besætning |
| Invocavit | 1. søndag efter fasten |
| Item | Ligeledes |
| IX br | November |
| J | ^TOP |
| Jeiunium | Fasten |
| Johannes Baptistae Nativitas | Skt. Hans |
| Johannis Evangelistae, Festum St. | 3. juledag |
| Jordebog | Fortegnelse over samtlige ejendomme under et gods |
| Jovis, Die | Torsdag |
| Jubilate | 3. søndag efter påske |
| Judica | 5. søndag efter fasten |
| Jul | Juleaften: 24. december. 1.- 3. juledag:
25. - 27. december. Fra 1770 blev 3. juledag, Festum St. Johannis
Evangelistæ, ophævet som helligdag. se også artikler om julen |
| Jus | Ret, rettighed |
| Jurisdiktion | Retskreds |
| K | ^TOP |
| Kalendaf | 1. i måneden |
| Kancelli | Ministerium før 1849 |
| Kersdag | Kyndelmisse, 2. februar |
| Kirurg | Indtil 1838 betegnelse for læge der ikke var uddannet på universitetet, i modsætning til medicus. |
| Kodicil | Tillæg til testamente |
| Kognat | Kvindelig slægtning i lige linie |
| Kongetiende | Se Tiende |
| Konsumtion | Forbrugsskat på indenlandske varer til 1851 |
| Kontributioner | Hartkornsskatter |
| Krongods | Ejendom som kongen (kronen) administrerede, men som ikke var hans private ejendom |
| Kristi fødselsdag | 1. Juledag |
| Kristi Himmelfartsdag | 6. torsdag efter påske. 2. torsdag før pinse. Falder tidligst 30. april og senest 3. Juni |
| Kristi åbenbarings dag | Første søndag efter nytårsdag |
| Kurator | Værge for ikke myndig |
| Kvartermester | Befalingsmand der varetog regimentets pengesager |
| Kyndelmisse | 2. februar. Til minde om Marie renselse efter Moseloven og Jesusbarnets fremstilling i templet. |
| L | ^TOP |
| Ladefoged | Leder af det daglige arbejde på hovedgård |
| Ladegård | Avlsbygning på større landejendom |
| Landgilde | Årlig produktafgift bønderne svarede til godsejerne |
| Langfredag | To dage før 1. påskedag |
| Lateris | Summen af de på en side anførte poster |
| Lavværge | Værge for enke |
| Legitimus | Legitime, dvs. ægtefødte børn |
| Lejermål | Samleje udenfor ægteskabet |
| Lepra | Spedalskhed |
| Liber daticus | Præstens embedsbog |
| Lispund | Måleenhed. ca. 8 kg |
| Litaniæ minores | Gangdage |
| Locus sigilli, L.S. | Seglets plads i dokument |
| Luna, Die | Mandag |
| Lysning | Afløsning for trolovelse |
| Lægd | Landområde af nærmere fastsat størrelse, som skulle stille en bondesoldat. Svarede stort set til sogneinddelingen |
| Lætare | Midfaste, 4. søndag i fasten |
| M | ^TOP |
| Madame | Frue, om folk uden for bondestanden |
| Malefikant | Forbryder |
| Mandant | Klient |
| Manu propria, m.p. | Med egen hånd, egenhændig underskrift |
| Marie Bebudelses Dag | Dagen blev før 1701 fejret 25. marts. Fra 1701 blev dagen lagt til 5. søndag i fasten. |
| Marie Besøgelsesdag | 2. juli |
| Marie Renselsesdag | 2. februar |
| Maritus, marita, mariti | Ægtemand, hustru, ægtefæller |
| Mariae annuntiatio | Marie Bebudelsesdag |
| Mariae visitatio | Marie besøgelselsdag, 2. juli |
| Mark | Møntenhed. = 16 skilling. I 1873 omregnet til 33 1/3 øre |
| Mater | Moder |
| Martini | Mortensdag, 11. november |
| Martinus ep. conf. | Mortensdag. 11, november |
| Martis, Die | Tirsdag |
| Matrimonium | Ægteskab |
| Matrikel | Fortegnelse over landets faste ejendomme |
| Matrina | Gudmoder |
| M.b.B. | Moderen bar barnet (ved dåb) |
| Medicus | Indtil 1838 en universitetsuddannet læge |
| Meus, mea, mei | Min, mit, mine |
| Mercurii, Die | Onsdag |
| Meus | Min |
| M.f.p. | Med ført pen. Når underskrift skrevet af skrivekyndig, når personen ikke selv kunne skrive |
| Michaelis | Mikkelsdag, 29. september |
| Midfaste Søndag | 4. søndag i fasten. |
| Mikkelsdag, Mikkelsmesse | 29. september. St. Michaels Dag, som er dagen hvor høsten skal være i hus |
| Mil | Længdemål. 7,53248 km. Officielt afskaffet 1907 |
| Misericordia | 2. søndag efter påske |
| Missa candelarum | Kyndelmisse |
| Monsieur | Herre. Om folk uden for bondestanden |
| Mortifikation | Ugyldighedserklæring |
| Mortuus | Død |
| M.p. | Manu propria. Med egen hånd, egenhændig underskrift |
| M. p. p. | Med påholdt pen. Det samme som M.f.p. |
| N | ^TOP |
| Nat(alis dies) | Fødselsdag |
| Natalis Domino | Juledag. 25. december |
| Nativitatis Domini, Festum | 1. Juledag |
| Naturalisation | Lovfæstet optagelse af en udlænding som statsborger |
| Natus | Født |
| Nativitas Christi/ Domini | 1. juledag, 25. december |
| Nom. Nomen | Navn |
| Nomen impositum | Givet navn |
| Nomine | Ved navn |
| Novi anni, Festum | Nytårsdag |
| Novus annus | Nytår |
| Nuptiae | Vielse |
| Nytårsdag | Nytårsdag er i dag 1. januar. Dagens
kirkelige navn er Festum circumcisio Domini, Kristi omskærelsesdag.
Tidligere blev 25. december, Festum nativitas Domini, fejret som årets
første dag. se også artikel om nytår |
| Næstsøskendebørn | Børn af ens fætre og kusiner. Næstsøskende er en ældre betegnelse for fætre og kusiner. Ordet næstsøster brugtes tidligere om kusine. |
| O | ^TOP |
| Obiit | Hun/ han døde |
| Octava | 7 dage efter fest |
| Oculi | 3. søndag i fasten |
| Oldermand | Leder af landsby. Formand for et håndværkerlaug |
| Olim | Forhen, tidligere |
| Omnium animarum | Alle sjæles dag, 2. november |
| Omnium sanctorum | Alle Helgens fest, 1. november |
| Onera. Onus | Afgifter, skatter |
| Onirebus | Med alle påhvilende skatter |
| Onus (Cum omnibus) | Byrde. Skat |
| Opbudsbo | Bo hvor skyldneren overlader sine ejendele til kreditorerne |
| O.S. | Ordinær sag |
| O.v. | Oplæst og vedtaget |
| P | ^TOP |
| Pag(ina) | (på) side |
| Palmarum, Dominica | Palmesøndag |
| Palmesøndag | Søndagen før påske |
| Parasceves, Dies | Langfredag |
| Parentes | Forældre |
| Pascha | Påske |
| Passato | Forrige, afvigte måned (købmandssprog) |
| Passio Domini | Langfredag |
| Pastor loci, P.l. | Stedets præst |
| Pater | Fader |
| Patrinus | Mandlig fadder |
| Patronymer | Fadernavn, efternavn (Hans > Hansøn) |
| Pauli conversio | 25. januar |
| Pensionarius | Forpagter |
| Pentecoste | Pinse. 7. søndag efter påske se også artikel om pinsen |
| Per procura | Efter fuldmagt |
| Perinentibus | Tilliggende |
| Pertinentia | Tilliggende jord |
| Pervigilum | 2. dag før festdag |
| Pestilens | Pest |
| Philippi et Jacobi | Philips og Jacobs helgendag, 1. maj |
| Physicus | Læge |
| Plakat | Mindre vigtige love, før 1849 |
| Pleuritis | Lungebetændelse |
| Pomeridiana, Pom. | Eftermiddag |
| Post | Efter |
| Posthumus | Født efter faderens død |
| Post(ridie) | Dagen efter |
| Pot | Rummål. 0,966 liter |
| Principalter | Først og fremmest |
| Pri die | Dagen før |
| Privat | Hemmeligt rum. Retirade. Lokum |
| Proband | Hovedpersonen som anetavle eller efterslægtstavle opstilles for |
| Proclama(tio) | Lysning |
| Profestum | Dage før festdag |
| Pro memoria | Notat, betænkning |
| Prokurator | Sagfører |
| Prossimo | Med det første (købmandssprog) |
| Proveniens | Oprindelse |
| Præceptor | Lærer, huslærer |
| Pub(lice) | Offentligt, åbent |
| Publicatio | Bekendtgørelse |
| Puerbe | Barselskone |
| Puerpa | Barselskone |
| Purificatio Mariae | Marie renselsesdag, 2. februar |
| Påske | 1. søndag efter første fuldmåne efter
forårsjævndøgn. Falder tidligst 22. marts og senest 25. april se også artikel om påsken |
| Q | ^TOP |
| Quadragesima | 1. søndag i fasten |
| Quarta | Onsdag |
| Quasimodogeniti | 1. søndag efter påske |
| Quinquagesima | Fastelavns søndag |
| Quinta | Torsdag |
| Qvæstion | Spørgsmål |
| R | ^TOP |
| Ratihabere | Godkende |
| Reassumere | Genoptage |
| Recens | Nuværende |
| Reminiscere | 2. søndag i fasten |
| Repartition | Fordeling af indtægt og udgift mellem flere personer |
| Reskript | Kongelig befaling |
| Revers | Genpart, pantebrev |
| Reversal | Arkivbetegnelse |
| Ridefoged | Proprietærens stedfortræder som leder af godsets administration. Også benævnt forvalter eller inspektør |
| Rigsbankdaler | Møntenhed. = 6 mark á 16 rigsbankskilling. Fra 1873 omregnet til 2 kroner |
| Rode | Skattedistrikt i købstad. Længdemål = 9,85 m |
| Rogate | 5. søndag efter påske, bønnesøndag |
| S | ^TOP |
| Sabbatum, Die | Lørdag |
| Salarium | Salær, vederlag |
| Salvo titulo | Med forbehold af titlen. I bl.a. breve for at undgå at opregne en persons titler |
| Sc(ii) - Scilicet | Nemlig |
| Secunda | Mandag |
| Seigneur | Herre. Om fornemme personer i 1700-tallet |
| Septuagesima | 2. søndag før fastelavns søndag |
| Sepultus | Begravet |
| Sequestere | Lægge beslag på |
| Sexagesima | 1. søndag før fastelavn |
| Sexta | Fredag |
| Sic | Således |
| Sive | Eller |
| Skilling | Mindste møntenhed. = 1/16 mark. Fra 1873 omregnet til 2 øre |
| Skt. Hans dag | 24. juni se også artikel om Skt. Hans |
| Skt. Michaels Dag | Mikkelsmesse, 29. september |
| Skrå | Vedtægter for en gruppe mennesker, f.eks. et håndværkerlaug |
| Skærtorsdag | Tre dage før 1. påskedag |
| Slegfred | Samlever |
| Slegfredsbarn | Barn født uden for ægteskab |
| Sletdaler | Gammel møntenhed. = 4 mark. |
| Smst. | Sammesteds |
| Socer | Svigerfar |
| Soror | Søster |
| Sorteris | Langfredag |
| Sponsatus | Trolovet |
| Sponsores | Forlovere |
| Sportel | Gebyr for embedsforretning |
| Spurius | Uægte barn |
| S.T. | Se Silvo titulo |
| Stamhus | Et fideikommis (se dette) som ikke ejes, men kun besiddes, således at besidderens ret indskrænkes til godsets afkast, mens salg eller pantsætning er forbudt. |
| Stephanus Protomartyr | 26. december |
| Stervbo | Dødsbo |
| Store Bededag | 4. fredag efter påske |
| Subskribere | Underskrive |
| Sub hypoteca bonorum | Med pant i ejendommen |
| Susceptrix, Suscept. | Gudmor |
| Sædegård | En hovedgård, hvor ejeren boede |
| Sættedommer | Midlertidig dommer, der er sat i stedet for den sædvanlige, hvis denne er inhabil |
| Søskendebørn | 1.
barn af ens bror eller søster, dvs. en nevø
eller niece. 2. barn af ens fars eller mors søskende, dvs. en fætter eller kusine |
| T | ^TOP |
| Tamperret | Domstol der behandlede ægteskabssager |
| Tertia | Tirsdag |
| Testere | Bevidne |
| Testes | Vidner |
| Tiende | En afgift til kirken på en tiendedel af landbrugets produkter. I Middelalderen gik 1/3 til præsten, 1/3 til biskoppen og 1/3 til udgifterne ved kirken. Ved Reformationen i 1536 overtog Kronen bispetiendet, der herefter blev kaldt kongetiendet. Adelens sædegårde blev fritaget for tiendepligt i 1536 |
| Tingsvidne | Vidnesbyrd afgivet i retten |
| Trinitatis Dominica | Hellig Trefoldighedssøndag (Trinitatis) |
| Trinitatis. Trin. Trinit. | Søndag efter pinse. Hellig Treenigheds fest |
| Tønde | Rummål: 1 Tønde korn = 139,1 liter 1 Tønde øl = 131,39 liter 1 Tønde kul = 185,5 liter 1 Tønde tjære = 115,8 liter Arealmål: 1 tønde land, jordstykke hvor der kunne sås en tønde korn. Senere fastsat til 8 skæpper = ca. 5516 kvadratmeter |
| U | ^TOP |
| Underslåning | Underslæb |
| Ungefær | Cirka, omtrent |
| Ut supera | Som ovenfor |
| Uxor | Hustru |
| V | ^TOP |
| Valborgs dag | 1. maj |
| Veneris, Die | Fredag |
| Ventilation | Drøftelse, behandling |
| Venia sexus (ætatis) | Myndighedsbrev til kvinde (mand), med dispensation fra bestemmelse om umyndighed |
| Vide | Se |
| Vid(elicet) | Nemlig |
| Viduus, vidua | Enkemand, enke |
| Vigilia | Aftenen før en festdag, fx lillejuleaften |
| VIII br | Oktober |
| Visitatio Mariae | Marie besøgelsesdag, 2. juli |
| Visum repertum | Obduktionserklæring |
| Vita anteacta | levnedsbeskrivelse før en sags opkomst |
| Vocem jucunditatis | 5. søndag efter påske |
| Vulgo | Kaldet, (Vulgo Smed - kaldet Smed) |
| Værneting | Den retslige myndighed, som en person hører under. Typisk er det dér, hvor man bor |
| X | ^TOP |
| X | December |
| Xbris | December |
| Xsti | Christi |
| Xtus, Xti | Christus, Christi |