Kan folk blive syge, hvis de tror på, at noget er skadeligt? Og kan sundhedskampagner dermed fremme sygdom? Svaret er ja, hvis man skal tro teorien om nocebo-effekten.
Hvorfor skal sundheden altid sættes i lyset af sygdom og død? Hvorfor skal de skæres over læsten ”Hvis du ikke gør sådan og sådan, så bliver du syg og dør”?
Gennem sundhedskampagnerne får vi til stadighed slynget en masse tal i hovedet om dødeligheden.
Så og så mange dør af alkohol, endnu flere dør at rygning.
Det står heller ikke for godt til med dem der spiser fedt, for slet ikke at snakke om dem, der undlader motionen.
Sommetider tænker jeg på, hvor mange der helt kunne undgå døden, og få et evigt liv, hvis de levede et ordentligt og sobert liv.
Ville det betyde, at gennemsnitslevealderen ville stige drastisk - eller ville vi blot risikere at dø af noget andet?
Kampagnerne mod rygning er et godt eksempel. For ikke så længe siden kunne man i ugebladene se en annonce der advarede mod rygning. Den bestod af et helsidesbillede, der havde en række kors på en kirkegård. Budskabet var ikke til at misforstå. Heller ikke når man på tobakspakker kan læse, at rygning er årsag til dødelige sygdomme, at rygning giver kræft og så videre. Og det er ganske vist, for Sundhedsstyrelsen har skrevet under.
Alligevel må vi til vor undren, og beklagelse, konstatere, at disse kampagner har liden effekt. Både sundhedspersonale, sygeplejersker og kirurger på kræftafdelingerne ryger. Og alkoholikerne ved udmærket godt, at alt over 21 genstande om ugen er farligt - men alligevel...
Når vi plagede danskere skal trues til (og på) vor sundhed, er det så fordi, at sundheden ikke er noget i sig selv? Er sundhed kun for de syge? Er den slags sundhedskampagner i sig selv sygdomsfremkaldende?
Placebo-effekten er velkendt. Det er den positive effekt, det kan have, hvis man tror at kalktabletten er en hovedpinepille. Hovedpinen forsvinder. Ikke på grund af pillen, men på grund af troen på den. Undersøgelser har vist, at man alene på grund af placebo-effekten vil kunne registrere en virkning, der er op til 35% bedre.
Knap så kendt er nocebo-effekten (af latin, at volde skade), som første gang blev beskrevet i 1961. Det er den effekt der, populært sagt, kan gøre folk syge, hvis de tror på, at noget er skadeligt. Det er påvist, at 'narremedicin' har kunnet fremkalde fysiske dårligdomme. En stærk og grundlæggende nocebo-stimulus er netop angsten. Den negative forventning kan i sig selv fremkalde sygdom. Ekstreme eksempler på nocebo-effekten har vist, at den endog kan fremkalde dødsfald.
De mange budskaber om risikoen for sygdom og død kan betyde flere ting, blandt andet:
- at sygdom fremmes af sundhedskampagnerne om rygning, om at spise fedt eller undlade motionen, fordi vi til stadighed har fået at vide, at det forholder sig sådan.
- at vort psykiske immunforsvar sætter ind og blokerer for budskaberne.
Vi nægter at lytte til dem, fordi vi et eller andet sted fornemmer, at vi kan blive syge af dem. Det vil da være et sundhedstegn.
Men det betyder også, at det kan være en af årsagerne til, at sundhedskampagnerne på sigt mister deres effekt, fordi vi bliver immune overfor dem.
Vi mennesker vil jo ikke se sygdom og døden i øjnene. Det er naboens sag.
Hvorfor ikke gøre sundheden til noget i sig selv? Gøre det tillokkende at holde op med at ryge, fordi man får en bedre smagsoplevelse, fordi duftoplevelsen i naturen mangedobles, fordi man kan klare trappeturen til 4. sal uden at puste (synderlig meget).
Eller fortælle hvor sjovt det er at være med til festen, hele festen, uden at være fuld; hvor rart det er dagen efter at kunne nyde morgenrundstykkerne sammen med familien, mens man, uden bondeanger, snakker om gårsdagens fest, som man kan huske i detaljer.
Vejen til mandens hjerte går gennem maven, siger man. Vejen til danskernes forståelse går gennem humoren. Tag bare Squash-reklamerne.
Det er ikke så dødssygt.