Livskvalitet er mange ting. Der er mange måder at bevare livskvaliteten og sundheden på. Selv om vi ofte kan få det indtryk, at det er nemmere at blive syge. Her er nogle bud på, hvad der kan højne livskvaliteten.
Det er med til at skabe vor sundhedsoplevelse, hvis vi tør synde med et smil! At vi accepterer de små synder vi laver, fordi vi kan lide dem. Når vi har lyst til at ryge, spise chokolade, sove længe, drikke kaffe. Så gør vi det af lyst, og uden dårlig samvittighed, uden at være tynget af skyld, fordi ”man” mener det er forkert og forbudt. Det kan godt være, det er usundt at spise for meget smør på brødet, men hvis vi samtidig har dårlig samvittighed når vi alligevel gør det, er denne skyldfølelse med til at fremme det sundhedsskadelige.
Skyldfølelse stresser, stress nedsætter immunforsvaret, og nedsat immunforsvar fremmer sygdomme.
Det er med til at fremme sundhedsoplevelsen, hvis vi rydder op så snart problemerne er der. At vi handler, får løst problemerne. Et problem der er løst - det være sig en løst opgave, en konfrontere konflikt eller udløst vrede - frigør energi. Vi føler os lettet, bliver gladere, får overskud, og får forbedre vores overblik.
At have det godt, har også noget med den indre rytme at gøre. At vi følger den rytme, som vi føler fra vores indre, fra vores krop. At glide med, når det er signalet, holde igen, når det kræves.
- Synd med et smil
- Ryd op i problemerne
- Følg din indre rytme
- Få selvindsigt
- Lyt til kroppen
- Føl friheden
- Forlig dig med dit liv
Som trafikken på en befærdet vej. Nogle farer frem med fuld knald, de kommer nok hurtigt frem fra trafiklys til trafiklys, men de følger ikke den grønne bølge, må til stadighed bremse op og sætte i gang igen. Andre lister sig af sted på vejen, tør ikke følge rytmen. De når ikke frem til den næste grønne lys, inden der er rødt. Og så er der dem, der kan finde ud af at følge trafikrytmen, det glider gelinde gennem alle de grønne trafiklys. De følger rytmen.
Vigtigt for sundhedsoplevelsen er selvindsigten. Og accepten af sig selv. At acceptere, at vi er den vi er. Og leve derefter. At være villig til at få større selvindsigt, og acceptere og måske være glad for det vi ser. Med selvindsigten og accepten, kommer også selvrespekten. Vi respekterer da os selv, for den vi er. Og når vi kan acceptere og respektere os selv, kan vi også respektere andre. Vi får da færre konflikter med omverden, fordi vi ikke i så høj grad projicerer egne utilstrækkeligheder ud på andre. Vi kommer derved også i harmoni med omgivelserne.
Vi er ikke kun sjæl og psyke. Vi er også krop. Det er sundt at reagere på sin krops signaler. Vi mærker dem alle sammen, i større eller mindre grad. Vi skal tage signalerne seriøst, og handle herefter. Det har også noget med accepten at sig selv at gøre.
Vi kan prøve at få en god fornemmelse af vores egen krop. Turde at forstå og reagere på det kroppen fortæller. Sige nej til noget, hvis vi i vores krop kan mærke, det er os imod. Være opmærksom på, om forkølelsen er et signal om, vi nu er for overanstrengte, og trænger til hvile et par dage.
At føle frihed er godt. Det drejer sig netop om følelsen af frihed. Der er et utal af ting, som kan få os til at føle denne frihed. Hvad der skaber denne følelse kan være forskelligt fra menneske til menneske. Det kan godt være, vi føler en frihed, uden objektivt at have den.
Det der kan være med til at give os en følelse af frihed, kan for eksempel, være friheden til at vælge vor egen måde at gøre tingene på; at vi har et vist råderum i situationen; at vi føler vi har alternativer til det vi gør, så vi kan vælge noget andet, hvis det er det vi vil. Det er især noget, der er fokus på omkring det gode arbejde, muligheden for at kunne vælge.
Tilfredshed med tilværelsen, er ikke altid betinget af det at være rask. Mange dødeligt syge mennesker kan komme til en følelse af tilfredshed med livet, på trods af. En afklarethed.
Måske har det noget at gøre med følelsen af, at acceptere sin skæbne. At forlige sig med den. Hvis vi handler i overensstemmelse med vor skæbne, får vi ro og harmoni. Hvis vi flyder med, og ikke sætter os op mod det uundgåelige.
Det har også noget at gøre med meningsfuldhed, at kunne se meningen med det der sker i sit liv. At sætte tingene ind i en større sammenhæng, som man kan se og forstå meningen med.
Ikke nødvendigvis fordi vi accepterer det er sådan, men vi forstår det.