Janssons frestelse
Janssons frestelse
'Janssons frestelse', som vel nærmest er en svensk nationalret, findes næsten ikke i forretningerne eller på restauranterne: en gratin med ansjoser, kartofler, løg og fløde. Så man må lave den selv.
Der er flere historier om, hvordan den svenske nationalret Janssons frestelse, der er en ansjosgratin, fik sit navn.
En af dem er, at den skulle være opkaldt efter skuespilleren Pelle Janzon (1844-1899). Denne ret var oprindeligt en ansjosgratin med æg, løg og fløde. Senere blev æggene skiftes ud med kartofler.
I den svenske kogebog 'Prinsessornas kokbog' fra 1931 kaldes retten ”Ansjovisrätt á la Irma”. Retten har i forskellige kogebøger også været kaldt ”Janssons temptation” og ”Tentation de fils de Jean”
Elvira Stigmark
f. Dahlén
Det er imidlertid Stockholm-fruen Elvira Stigmark, der gav retten navnet inspireret af en svensk film, der hed ”Janssons frestelse”. Fru Stigmark var meget interesseret i den svenske skuespiller Edvin Adolphson, som hun blandt andet så i filmen ”Janssons frestelse” i 1928-29.
Da Elvira Stigmark omkring nytåret 1929 havde besøg af sine veninder, blev der serveret ansjosgratin med ansjoser, kartofler, løg og fløde. Inspireret af filmtitlen, kaldte hun gratinen ”Janssons frestelse”, da det jo i det finere borgerskab lød festligere at spørge gæsterne: ”vil du have mere frestelse”, i stedet for ”vil du have mere ansjosgratin.”
Selv husets kogekone, som stod for traktementet, Sofie Pauline Brogårde (død 1970), syntes om navnet, så hun gennem årene udbredte det til de familier, hun senere kom rundt til.
Filmen
Janssons frestelse
Filmen handler om en baron og en storbonde, der skændes om et vandfald på
grænsen mellem deres marker. Det er vigtigt for den forgældede baron at vinde.
Baronens datter kommer hjem efter at have studeret i Frankrig, og hun bliver snart
interesserede i storbonden, faderens ærkerival.
Filmen havde premiere den 26. december 1928, og var tilladt for børn over 15 år.
Skuespilleren Edvin Adolphson (1893-1979) havde rollen som Gunnar Jansson,
storbonde på Ekelunda gård.
Filmen Janssons frestelse havde premiere for fulde huse i Stockholm 2. juledag 1928. Den havde i øvrigt urpremiere ved et aftenarrangement på amerikakrydseren Kungsholms første amerikarejse med afrejse fra Göteborg 24. november 1928.
Filmen var oprindelig bygget over et folkelystspil fra 1914 af samme navn, skrevet af Sigurd Wallén. Det blev sidste gang opført i Stockholm i 1923.
Elvira Stigmark blev født i Trollhättan 1886 som datter af skræddermester Gustaf Dahlén og Mathilda. I 1907 blev hun gift med skolelærer Karl L. Nilsson. De flyttede til Stockholm og skiftede senere navnet til Stigmark.
Elvira var uddannet topograf, og startede senere hjemmearbejde med salg af brudeudstyr i sin forretning Orange-Magasinet. Elvira Stigmark døde i 1953, 67 år gammel.
I øvrigt har Elvira Stigmark fået relationer til Århus - hendes dattersøn er tv-journalisten Rolf Jonshøj (f.1943), der er opvokset i Århus.
Opskrift på
Janssons frestelse
Opskriften på en vellykket Janssons frestelse findes i den svenske
kogebog 'De fina familjerecepten' fra 1979:
10-12 mellemstore kartofler (Bintje)
1 dåse ansjosfileter (13-15 fileter)
3 mellemstore løg
4-5 spiseskefulde smør eller margarine
2-3 spiseskefulde rasp
1 dl piskefløde.
Skræl kartoflerne, skær dem i tynde skiver, som siden skæres i små
tændstiktynde strimler. Skyl dem rigeligt i koldt vand, og aftør dem
i et klæde. Pil løg, skær dem i tynde ringe, steg dem blanke og
bløde i halvdelen af fedtstoffet.
Læg lagvis kartofler, løg og små stykker af ansjoserne i et ildfast
fad, tilsat væden fra ansjoserne. Anret det øverste lag af
kartoffelstrimler pænt. Strø raspen over til sidst, og læg resten af
fedtstoffet på i små stykker.
Stil retten i 225 grader varm ovn i ca. 20 minutter eller til den
begynder at få farve. Hæld herefter fløden rundt langs siderne af
fadet, så det samles i bunden, og ikke kommer ud over kartoflerne.
Lad retten stå i ovnen i yderligere 20-25 minutter. Dæmp eventuelt
varmen til sidst.
Hovedkilde: Gunnar Stigmark, Gastronomisk kalender, Stockholm 1989