Hellig
Niels mindekors på
Sct. Oluf kirkegården i Århus
Hellig Niels, eller Sct. Nicolaus er en af Århus helgener. Han døde i 1180. Efter hans død sprang en hellig kilde ved Strandvejen som blev besøgt helt ind i 1900-tallet.
Hellig
Niels mindekors på
Sct. Oluf kirkegården i Århus
Niels Knudsen, Hellig Niels, Sct. Nicolaus eller Sanctus Nicolaus Arusiensis som han også kendes som, var kongesøn af kong Knud den 5. Magnussen, der blev dræbt i Roskilde 1157. Niels' mor døde umiddelbart efter drengens fødsel, og han blev opdraget hos mormoderen.
Som 7-årig fik han at vide, at mormoderen ikke var hans mor. Fra nu af ændrede han sit liv. Han lo kun sjældent, følte sig trang om hjertet, og elskede alt hvad der hørte til Guds tjeneste.
Sanct Nicolaus Arhusiensis
Som kongesøn opholdt sig en del ved hoffet, men levede dog mest på sine ejendomme i Viby ved Århus og i Skibby i Harlev sogn. I Skibby byggede han en kirke. Her døde han omkring 1180. På sit dødsleje anmodede han om at blive begravet ”i det lille kapel af træ ved havet”.
Han blev begravet i Århus i en trækirke, der var den nuværende Domkirkes forgænger - der lå tættere på havet end den nuværende. Denne kirke blev imidlertid skyllet i havet i 1791. Der blev derefter i 1797 opstillet et monument på Skt. Oluf kirkegård med påskriften ”Til Minde om den paa Sct. Olufs Kirkegaard begravede Prinds Niels”. Dette monument blev i 1847 afløst af det granitkors, der står der i dag. Dette har givet anledning til den (fejlagtige) opfattelse, at Hellig Niels oprindelig blev begravet på Skt. Oluf kirkegård.
Legenden om Niels' liv blev til ved Sct. Clemenskirken og blev nedskrevet omkring 1250, og i ændret form ca. 100 år senere.
Århus-bispen Peder Vognsen (død 1204) prøvede af flere grunde at aflive legenderne om Hellig Niels ved at bygge en domkirke over hans grav og gøre Skt. Clemens til den nye kirkes skytshelgen. Men det hjalp ikke, folket blev ved at tilbede Niels.
En senere biskop var dog mere formildet og forsøgte, med kong Kristoffers støtte i 1250'erne, at få Niels kanoniseret, det vil sige gjort til helgen, ved henvendelse til paven. To pavebreve fra 1254 og 1256 pålægger en samling af jyske gejstlige at undersøge indberetningerne om de jærtegn (overnaturligt, ofte guddommeligt varsel om kommende dramatiske hændelser) som var opstået omkring Hellig Niels. Det lykkedes dog aldrig at få ham kanoniseret. Så nogen rigtigt 'sankt' er han altså ikke. Men af folket var han kåret som hellig, og nød stor anseelse i de første århundrede efter sin død.
Sct. Nicolaus kilde i slutningen
af 1800-tallet da strandkanten
gik op til Hadsherredsvejen
På
Strandvejen i Århus, den tidligere Hadsherredsvejen, - dér
hvor Marselis Boulevard i dag munder ud - findes Sankt Nicolaus kilde (
Vis
kort). Kilden kaldtes også tidligere Hellig Niels' Kilde og Skansekilden.
Tidligere lå kystlinjen helt op til Herredsvejen (Strandvejen), hvorfra der var en skrænt ned til vandet. I dag er det havne- og fabriksområde.
Legenden fortæller, hvordan Hellig Niels' kilde udsprang. Men der er tre beretninger om dette.
Den første går på, at nogle tømmermænd, i Niels' nærværelse, var ved at fælde træer til Viby kirke. De var tørstige, og Niels bad til Gud om vand. Derpå lavede de fem huller i jorden med en stok, så de dannede et kors - og frem vældede vandet.
En anden legende går på, at Niels engang bad til Gud om at lade en kilde springe, det gjorde den så.
Den tredje legende er, at en blind engang blev sendt til Niels, og dér hvor de mødtes sprang kilden frem.
Både ved ved Hellige Niels' grav og kilden skete der flere mirakler.
Gennem århundrede har folk fra hele Jylland valfartet til Hellig Niels' kilde for at blive helbredt for sygdom. Det skete fortrinsvis på Valborgs og Sct. Hans aften. Helt op i vor tid har folk samlet sig ved kilden på Sct. Hans Aften for at se bålene ved bugten. Ved kilden har der også været en blok til indsamling af penge til de fattige.
Af de mange indberetninger om kildens undergørende virkninger er én, at en mand der havde været lam fra fødslen, fik sin førlighed. En anden, at en kvinde der var amme for en mægtig mand, havde ligget barnet ihjel. Hun vaskede barneliget ved kildens vand, og efter hun havde sovet, fandt hun barnet i live igen.
Nogle borgere fra København, der var i havsnød, kastede lod om hvilken helgen - Knud, Vilhelm eller Niels - de skulle anråbe om hjælp. Tre gange kom loddet ud for Hellig Niels. Og da de anråbte ham om hjælp, holdt uvejret op.
Sct. Nicolaus kilden
på Strandvejen i dag
Gennem århundrede har området omkring kilden været i forfald, og er blevet restaureret. Blandt andet sørgede, i starten af 1800-tallet, baron Güldencrone på Marselisborg gods for, at omgivelserne omkring kilden blev forskønnet. Der har også engang været en sten-døbefont hvor kildevandet blev opsamlet i. Den havnede senere som tjærebeholder på kommunens materialplads, men blev dog reddet af Århus Museum.
I forbindelse med Landsudstillingen 1909 blev kildestedet ved Strandvejen nedlagt. Men i 1980, 800-året for Hellige Niels' død, anlagde man et nyt monument omkring kilden ved Strandvejen, ca. 50 meter fra det sted, hvor den oprindelige kilde udløb. Så nu kan man atter søge helbredelse dér. Men vandet der løber i det nye kildevæld er dog ikke mere helligt. Kilden udtørrede i 1920'erne. Vandet der løber i dag kommer fra den kommunale vandforsyning!
I 2001 fandt man den ægte Hellig Niels' kilde i Viby, dér
hvor motorvejen krydser Viby Ringvej, ved det der tidligere
blev kaldt Gåsemosen (
Vis kort). Her fandt man en kildebrønd, som blev
dateret til år 1212, altså kun 32 år efter Niels' død.
I slutningen af 1860'erne blev der anlagt en mineralvandsfabrik lige i nærheden af kilden, ved Skansen på Hadsherredsvejen. De reklamerede med at tilvirke deres mineralvand af det fortrinlige vand fra Sct. Nicolauskilde. Virksomheden, der blev stiftet af forskellige farmaceuter, fik navnet 'Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt'. En af deres specialiteter var 'Sports-Selters' (den senere Apollinaris), der havde navn efter en tysk by, som var kendt for sit kildevand.
Virksomheden flyttede senere til Sct. Nicolaus
Gade i Århus. Herfra flyttede den i 1960'erne til Viby. Den lukkede i 1983.