Den første banegård.
Lå nærmest 'ude på landet'
Klik på billedet
Århus første
banegård blev bygget i 1862. I dag har vi den tredje hovedbanegård.
Herudover har byen haft yderligere tre banegårde.
Den første banegård.
Lå nærmest 'ude på landet'
Klik på billedet
se også Jernbanen kom til Århus
Den første banegård blev bygget i 1862 og var 80 alen lang og stor efter datidens forhold. Det var en gulstensbygning tegnet af den engelske overingeniør F.J. Rowan. Den overdækkede perron havde støbejernssøjler lavet af den lokale jernstøber Søren Frich. I 1871 blev den ombygget så vestibulen blev udvidet i længden. Banegården lå i niveau med perronen.
Der var tre ventesale, en for passagerer til 1. klasse, en til 2. klasse og en til 3. klasse. Der blev indrettet postkontor, restauration og banens hovedkontor. I området blev der opført lokomotivremise med plads til 12 lokomotiver (som nogle borgere syntes var alt for stor), værksteder med smede, tømrer, malere og sadelmagere. Endvidere tjenesteboliger til maskinmester og værkfører og andre.
Den 2. og 3. september 1862 indviede kong Frederik VII Århus første jernbaneforbindelse via Langå til Randers, med afgang fra Århus kl. 10.
Under krigen i 1864 var Århus besat af general Eduard Vogel von Falckensteins tropper. Under okkupationen var banegårdens varehus og værksteder indrettet til sygehuslazaret, og havde samtidig indkvartering af mandskab og heste.
De første år efter banegårdens indvielse, kom der dog ikke megen bebyggelse omkring den. Det var først, da Ryesgade blev anlagt i begyndelsen af 1870'erne, at man begyndte at bygge omkring banegården.
I 1874 blev 88 tdr. land af området mellem jernbanen og den nuværende Sankt Pauls kirke indlemmet under Århus Kommune - tilhørte indtil da Viby sogn. Der blev lavet en bro over banen (nu Bruunsbro).
Den anden banegård
Omk. 1905
Klik på billedet
Opfyldning af Banegårdspladsen
ved Ryesgade. Gadeniveauet
hævet en etage. 1923
Århus tredje Hovedbanegård.
1929
Klik på billedet
Mursten med
den tredje
banegårds
opførelsesår
Nu kom der gang i trafikken, med alle de nye veje. Banegården skulle udvides, og den anden banegård blev bygget i 1884. Den var tegnet af Statsbanernes arkitekt Thomas Arboe. Denne banegård var en rødstensbygning, større og flottere end den gamle.
På Banegårdspladsen, tæt ved Banegårdsgade var et lille anlæg, hvor der blev placeret en buste af kong Frederik VII. I 1901 blev busten flyttet til Vennelyst, for at give plads til en buste af hedens beplanter Enrico Mylius Dalgas. Anlægget blev sløjfet i 1921, og Dalgas blev flyttet, først til Park Allé og senere til Filtenborgs Plads.
Også den anden banegård blevet for lille, og en ny måtte bygges. Den tredje banegård - og nuværende - blev indviet 15. juli 1929. I utallige af banegårdens mursten står årstallet '1927', der er det år, hvor byggeriet begyndte.
Forud blev et stort gravearbejde omkring banegården iværksat i starten af 1920'erne. Hele banegårdspladsen blev fyldt op, så området blev hævet med hvad der svarer til en etage. Dette betød også at man så, i modsætning til de to første banegårde, skulle gå et niveau ned for at komme til perronerne.
Den stejle Banegårdsgade fik derved et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen, og Ryesgade fik en stigning op mod Banegårdspladsen. Dermed kom den del af Banegårdsgade der går fra Banegårdspladsen mod Fredensgade til at hedde Ny Banegårdsgade, mens strækningen fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade.
Den nuværende Hovedbanegård
Blev tegnet af DSB's overarkitekt Knud Tanggaard Seest. Hallen er 28 m
lang og 14 m bred. Grundarealet er på 400 kvm.
Lamperne i hallen er tegnet af Poul Henningsen og leveret i 1929. De
18-armede lysekroner er model PH 'Akademi 4/3'. Der er endvidere 19
'Akademi 4/3' lampetter og 24 glaspendler. Lysekronerne var oprindelig
tiltænkt Københavns Hovedbanegård, men blev her afbestilt på grund af
protester.
læs mere:
Banegårdenes
historie i avisen
se også:
Hotel
Kronprinsen
Hammelbanegården i
Carl Blochs Gade 1905
Når den oprindelige banegård kaldes Hovedbanegården, hænger dette samme med, at vi efterfølgende fik yderligere tre banegårde i Århus.
I 1877 anlagde man Østbanegården ved Kystvejen, da jernbanen til Ryomgård og senere Grenå åbnede. I 1985 blev bygningen solgt til selvejende institution.
Århus-Hammel-banen, der fik banegård i Carl Blochs Gade, blev åbnet i 1902. Den blev i 1914 forlænget til Thorsø. Hammelbanen blev lukket i 1956. Bygningen var fra 2005 til 2011 en del af Århus Bymuseum. Herefter blev det en del af frivillighuset Folkestedet.
I 1923 blev Godsbanegården i Mølleengen (Skovgårdsgade-Sonnesgade) taget i brug. Den fungerede frem til 2000 som knudepunkt for godstrafikken i Jylland.