Månedens navn kommer af den romerske gud Janus, der både kunne se forud og bagud i tiden.
I gamle tider kaldtes den herhjemme for glugmåned (at se ind i).
Indtil engang i 1800-årene blev den 1. januar også kaldt ottendedagsjul (Novi anni Festum på latin), da det var 8. dagen efter Jesus fødsel, og den dag hvor han blev omskåret (Circumcision).
Nogle steder blev den derfor også kaldt Jesudag.
Indtil år 153 f. Kr. var marts den første måned i det romerske år, til ære for guden Mars. Således fik de øvrige måneder navne regnet fra marts. Eksempelvis Oktober som kommer af octa, der betyder den 8. (måned i rækken).
Under Julius Cæsar indførte man i år 46 f. Kr. den julianske kalender. På grund af forskydninger i årets dage, kom dette år til at indeholde 15 måneder og 445 dage. Samtidig fastsatte man årets begyndelse til den 1. januar.
I Danmark blev januar årets første måned fra begyndelsen af 1300-tallet.
Den julianske kalender havde en årlig forskydning på 11 minutter i forhold til jordens faktiske omløbstid. Ikke meget, men med årene blev det dog til noget. Derfor indførte pave Gregorius XIII en ny tidsregning, den gregorianske kalender. Det skete den 23. februar 1582 i katolske lande. I Danmark blev den indført år 1700 - dette går gik man fra den 18. Februar direkte til den 1. marts.
Læs mere nytåret
Den første egentlige kalender var babyloniernes fra ca. 3.000 f.Kr. Den var baseret på et sol-måne år. Romernes kalender, der jo blev brugt før Kristi fødsel, blev beregnet ud fra Roms grundlæggelse (blev betegnet 'a.u.c.' - ab urbe condita, der betyder 'efter byens grundlæggelse'), som blev fastsat til det andet år efter den syvende olympiade, dvs. år 755 f.Kr.
Den kristne tidsregning blev først endelig fastlagt af munken Dionysius Exiguus (470-544 e.Kr.). Han tog afsæt i at Jesus var pint under Pontius Pilatus, som var romersk landshøvding i Judæa og Samaria 780-790 a.u.c. (26-36 e.Kr.), og gættede på, at Jesus var ca. 30 år, da han blev korsfæstet. Derved blev den kristne tidsregning fastlagt i år 525 (nogle steder siges år 532) efter Kristi fødsel.
Men der er tvivl om, hvornår Jesus blev født. Meget peger på, at han blev født 7 år før vor tidsregning. Udgangspunktet for vor tidsregning er imidlertid, at Jesus var 30 år, da han blev døbt og trådte offentligt frem. Det skete i det år, hvor kejser Tiberius havde regeret i 15 år, hvilket var i år 28-29. På den måde har man regnet sig frem til år 1.
Jøderne tæller årene fra verdens skabelse, som man har regnet sig frem til skulle have fundet sted i år 3761 før Kristi fødsel.
Muslimernes tidsregning regnes fra år 622 før Kristi fødsel, nemlig da Muhammed flygtede fra Mekka til Medina.
Kinesernes tidsregning stammer ifølge legenden fra den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da kejser Huang Ti introducerede den første astrologiske cyklus. Månekalenderen er baseret på månens cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtraf ved fuldmåne. År 2014 svarer således til det gamle kinesiske år 4711. Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført.
Læs mere Tycho Brahesdage | Om nytåret
Moths ordbog fra 1700-tallet
I Moths Ordbog fra starten af 1700-tallet kan man læse, at man havde forskellige tidsregninger i blandt andet Sjælland og Jylland.
"År-regning er en mærkværdig gerning, hvorfra tid og alder regnes. Bønderne i Sjælland regner deres alder fra Københavns belejring år 1659. Bønderne i Jylland fra den kejserlige krig år 1527. Bønderne i Norge fra den tid, hvor deres sidste konge var. Tiden i Danmark regnes fra Verdens skabelse, vor Frelsers fødsel, fra troens forbedring år 1517. Grækerne regner deres tid fra de Olympiske spils begyndelse. Romerne fra byens Roms bygning. Jøderne fra Verdens skabelse, og alle kristne fra den tid, hvor vor Frelser kom til verden."
1. januar er ordensdag for Elefantordenen.
28. januar er ordensdag for Dannebrogsordenen,
i anledningen af Frederik IV's fødselsdag (1671-1730).