April kommer fra latin aperire, der betyder at åbne sig, blotlægge, klargøre.
Gammelnordisk navn var græsmåned eller fåremåned, fordi man satte fårene ud på græs.
1. april har tidligere haft navnet 'Alle tåbers dag'.
Det er en god bryllupsmåned.
Indtil den kristne kalender vandt indpas i Danmark, opdelte man året i to, sommerhalvåret, der begyndte den 14. april og vinterhalvåret der startede den 14. oktober.
I Island fejres den første sommerdag stadig på den første torsdag mellem 19. og 25. april. Ifølge den gamle islandske kalender var året kun inddelt i to: sommer og vinter. Og den første sommerdag blev betragtet som egentlig nytår. Først i slutningen af 1700-tallet blev den romerske tolv måneders kalender accepteret i landet. På den første sommerdag, giver man stadig hinanden sommergaver.
Bøgen springer ud
Bøgen udsprunget,
når bladet dækker
en to-krone
Vi siger traditionelt, at bøgen springer ud i maj. Men det er sket tidligere og tidligere de senere år. Man siger, at bøgen er sprunget ud, når flere end ét træ har grønne blade på flere end én gren. Bladene skal være udfoldet mindst 25 mm. Det svarer til, at de hver især kan dække en to-krone.
I 1960'erne sprang de første bøgetræer ud omkring 18. april. I dag springer de ud omkring 10. april. I perioden 2003 til 2017 varierede tidspunktet mellem 22. marts og 23. april. Yderpunkterne var faktisk 2013 med 23. april og 2014 med 22. marts.
Datoer for hvornår bøgen sprang ud
Judas årsag
til aprilsnar?
At narre april er en gammel kultisk narrefest. Den menes at stamme fra Frankrig, hvor man indtil 1564 fejrede nytåret samtidig med påsken. Men påsken flyttede sig jo fra år til år. Man flyttede derfor det gamle nytår til en fast dato, den 1. april. I 1566 ændrede man nytåret igen, tilbage til den 1. januar. Heraf opstod skikken at narre folk nytår endnu den 1. april.
En anden udlægning er, at Judas Iskariot skulle være født den 1. april, og at man siden har omtalt denne dato som ”uhæderlighedens dag”. Dette skulle være forklaringen på aprilsnar.
I Norden har man også tidligere haft en narreskik den 1. maj, hvor man blev majkat hvis man lod sig narre.
Børn født i april siges - efter nordsjællandsk folketradition - at kunne vise vand med en pilekvist
H.M. Dronning Margrethe 2.
Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid har siden 1940 haft fødselsdag den 16. april.
Og så var det jo den 21. april 2007, at kronprinsparret Mary og Frederik, og Danmark, fik en prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.
Den 23. april er Sct. Jørgensdag
Jørgen er det danske ord for navnet Georg (eller Gregorius). Georg var en navnkundig soldat hos kejseren i Kappadonien. Han blev martyrdræbt i 303 efter at være genopstået 3 gange. Derved blev han en af fortidens store helte.
Han var spedalskhedens helgen, og munkene byggede hospitaler for denne sygdom, som fik navnet Sankt Jørgensgårde.
Skt. Georg og dragen
Mange ridderordener gjorde Sct. George til deres skytshelgen. Han blev senere Englands nationalhelgen og spejdernes hovedfigur.
I Lunds Domkirke i Sverige er han skildret på alteret som ”den første ridder efter Vorherres fødsel”.
Han befriede, ifølge legenden, en ung prinsesse fra en grum drage.
Den 30. april fejres i Sverige og Finland Valborgsmässoafton på samme måde som vi fejrer Sct. Hans aften i Danmark: der tændes bål og synges. Fejringen af Valborg er en gammel skik fra Centraleuropa og har også keltiske traditioner. Tidligere fejrede vi også Valborgs aften i Danmark med bål på højene og majstang pyntet med grønt løv (se Valborgsdag).
Den 15. april er dagen hvor både Elefantordenens og Dannebrogsordenens kæder bæres, i anledning af Christian V's fødselsdag (1646-1699).