Månedens navn kommer fra Maja eller Majesta, navnet på frugtbarhedens og naturens gudinde.
Før den gregorianske kalender blev indført i år 1700, svarede den 1. maj til den 12. maj - og da var det mere sikkert, at bøgen sprang ud den 1. maj, så man denne dag kunne pynte med udsprunget løv.
I gamle nordiske almanakker hed maj også blomstermåned. I den ældste romerske kalender var maj årets tredje måned.
I de gamle bondealmanakker var Urbans dag, den 25. maj, begyndelsen til sommeren, hvilket formentlig hænger sammen med, at dagen dengang indtraf 11 dage senere efter den julianske kalender.
Skikken med at fejre 1. maj stammer fra Amerika, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for en otte timers arbejdsdag. Den første danske 1.maj demonstration fandt sted i 1890.
Det er midt i april, at bøgen springer ud - selv om vi mener det er maj.
Læs mere under april.
I Norden har man tidligere haft en narreskik den 1. maj (undertiden 31. maj), hvor man blev majkat hvis man lod sig narre. Det blev senere til aprilsnar.
Majkat kunne også tidligere være betegnelse for en kat, som er født i maj måned, og som if. folketroen har dårlige øjne, så at den ikke egner sig til at fange mus - eller om person med dårlige, rindende øjne.
I England siges det, at majbørn - ligesom majkillinger - er mere pivede end børn født de andre måneder. Nordmændene derimod siger, at lykkebarn er født i maj.
Den 1. maj er Valborgs Dag - Valborgsmesse, Voldermisse eller Valburgisdag. Det var navnet på den engelske prinsesse og abbedisse, der døde i 779. Hun var nonne i Hildesheim i Tyskland. Hendes relikvier, som anses for undergørende, blev i 871 overført til byen Eichstädt.
I gammel tid holdt man årsmøde på Valborgsdag, hvor bystævnet valgte oldermand. Valborgsaften, der fejres om aftenen den 30. april, vågede man for ikke at bliver overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Der blev opstillet en majstang, den bøgeløvs-pyntede stang, som symbol på sommerens komme. En tradition som er kendt i Norden tilbage fra 1600-tallet.
Majstangen bruges stadig i Sverige - men det er ved deres midsommerfester (Sankt Hans).
Store Bededag er en særlig dansk helligdag som falder på fjerde fredag efter
påskedag. Den blev indført af Christian den 5. ved en kongelig forordning
i 1686 på initiativ af den sjællandske biskop Hans Bagge. Den erstattede en
række ugentlige fastedage samt flere årlige bededage der havde været afholdt i
1500- og 1600-tallet. Dagen skulle højtideligholdes strengt, det var ikke
tilladt at arbejde, handle, lege med videre. Forbuddet gjaldt også
bagerne. Derfor fandt de på at bage hvedeknopper dagen før, som så kunne gemmes
og lunes på selve Store Bededag. Senere begyndte man dog at spise disse
hvedeknopper dagen før, altså Store Bededags aften.
Helligdagen findes stadig også på Færøerne, dýri biðidagur. I Island blev
bededagen, kóngsbænadagur, afskaffet i 1893.
Ærbar græsenke?
I 1585 forlød et rygte i England, at 60 eller 100 piger, Valborgs Nat gik ud i skoven, og kun en tredjedel kom tilbage med æren i behold!
Måske blev de
græsenker?
Anden søndag i maj er Mors dag i Danmark (og bl.a. også Finland, Tyskland, Schweiz og Kina), hvor familien skal vise moderen særlig omsorg. Skikken med Mors dag blev indført i Danmark i 1928.
En lignende skik var i gamle dage udbredt i England, hvor den fejres den fjerde søndag i fasten. Landbobørn som var ude at tjene, fik hvert år fri en søndag i foråret - 'Mothering Sunday' - og denne dag blev brug til at aflægge hjemmet et besøg. Børnene medbragte sædvanligvis en buket blomster til moderen. Men denne skik i England forsvandt i slutningen af 1800-tallet.
Mors dag
I Norge og Sverige blev skikken indført i 1918 - i Norge er det den anden søndag i februar og i Sverige sidste søndag i maj.
Den nuværende skik herhjemme kommer fra USA. Den 9. maj 1906 mistede frøken Anna Jarvis i Philadelphia til stor sorg sin mor. Herefter arbejdede hun for, at alle amerikanere hvert år på denne dag skulle hylde eller mindes deres mor. I 1913 vedtog den amerikanske kongres, at anden søndag i maj skulle fejres som Mors Dag overalt i USA.
Læs mere Fars dag