Juli er højsommer og skærsommer. Det gamle danske navn var ormemåned, der hentyder til, at der let går orm i kødet i sommermåneden. Men også til at hugorme og snoge gerne vil sole sig, og derfor hyppigst ses i juli.
Blev også tidligere kaldet rosernes måned (”Saaledes hengik Uger til Begyndelsen af Rosernes Maaned, den skjønne Juli”. Thomasine Gyllembourg - Ehrensvärd (1773-1856)).
Ormemåned
Det er Julius Cæsar der har lagt navn til juli måned - og til den julianske kalender. I år 46 f.Kr., to år før sin død, udsendte han loven ”Lex Julia Municipalis” der bestemte, at året skulle have 365 dage, og en ekstra dag hvert 4. år.
For at bringe orden i fortidens rodede kalender, blev der i år 46 f.Kr. indsat tre ekstra måneder, således at dette år blev på 455 dage. Det blev derfor kaldt 'forvirringens år'.
Forud for dette hed måneden Quintilis (den femte). I 1582 blev den afløst af den gregorianske kalender, som vi har i dag. I nordisk oldtid hed måneden sólmándr.
Den 6. juli siges at være dagen for Hellig Niels fra Århus. Han var byens lokalhelgen i 1100-årene. Grunden til, at denne dag er tillagt ham er, at han den 6. juli 1176 fulgte kong Valdemar 1., da denne skænkede Esrom Kloster et stykke land i Halland.
Læs mere om Hellig Niels i Århus
Den 6. juli er også den ukendte helgen Dions dag.
Kronprins Christian holder tale ved fejringen af
Den dansk-amerikanske dag i Solennitetshallen
på Landsudstillingen i 1909
Den 4. juli fejrer dansk-amerikanere USAs uafhængighedsdag i Rebild Bakker, den dato hvor USA i 1776 fik sin uafhængighed fra Kongeriget Storbritanien. Den første Rebildfest blev afholdt den 5. august 1912 - datoen var forskudt på grund af kong Frederik 8.'s død den 14. maj samme år. Herefter er festen siden blevet fejret hvert år den 4. juli.
Men dagens fejring skete faktisk første gang i 1909 i forbindelse med Landsudstillingen i Århus. Omkring 1000 tilrejsende dansk-amerikanere deltog i Landsudstillingen, hvor USAs uafhængighedsdag blev markeret, med tale af bl.a. kronprins Christian, den senere kong Christian 10. Dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker.
Fruentimmerugen (Fruntimmersveckan, flickveckan) kaldes i Sverige og Finland den næstsidste uge i juli (18.-24. juli), hvor alle ugedagene, undtagen den første (eller sidste), i den svenske kalender har kvindenavne. Navnedagen for den 18. juli er Fredrik. Herefter følger 19. Sara, 20. Margareta, 21. Johanna, 22. Magdalena, 23. Emma og 24. Kristina. Dagen herefter, den 25. juli, hedder Johan.
Den Store Hund
med
Sirius øverst
Hundedagene starter den 22./23. juli og varer 30 dage. Vejret på den første dag vil gentage sig til 23. august, og tiden mellem disse datoer er hundedagene. Et andet vejrvarsel siger, at den første dag i vejret gælder for første halvdel af perioden, mens vejret bliver modsat de sidste 14 dage af perioden. Et gammelt mundheld siger ”Som hundedagene tændes, vil de endes”. I Sverige kaldes måneden 'rötmånad', fordi alle madvarer lettere blev rådne i den varme tid
Navnet kommer fra stjernen Sirius, som netop går op på himlen den 23. juli. Sirius betyder 'brændende' efter græsk Seirios. Stjernen kaldes også Hundestjernen, som er den største stjerne i stjernebilledet Den Store Hund. På latin kaldes den Dies Caniculares (canis betyder hvalp).
Perioden er kendt fra ægypternes tid, hvor den markerede begyndelsen på Nilens årlige oversvømmelse og dermed nytåret i den ældste ægyptiske kalender. Antikkens grækere og romere mente, at Sirius gav solen ekstra varme, som kunne true dyr og mennesker. Så man ofrede en hund, for at forsone sig med gudernes vrede. Romerne - der mente dagene fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive sindssyge, og menneskene til at blive hysteriske - regnede hundedagene fra 3. juli til 11. august, mens perioden hos grækerne, der kaldte perioden Opora, strakte sig over 50 dage.
Olav den Hellige
med Olsok-krans
Nidarosdomen
i Trondheim
Den 29. juli er i Norge Olsok-dag, og er flagdag. Dagen er navngivet efter Norges nationalhelgen Olav Tryggvesøn den Hellige, der var norsk konge 1015-1030, og indførte kristendommen i landet. Han blev dræbt af norske bønder. Efter hans begravelse skete der mirakler ved hans grav, og han blev helgenkåret af paven i Rom.
Betegnelsen 'Olsok' betyder 'Olavs-vågen' eller 'vågenat', og henviser til, at man i den katolske kirke holdt sig vågen natten før en større kirkelig højtidelighed. Denne vågenat brugte man til bibellæsning, meditation og bøn. Visse steder i Norge er man så småt begyndt at genoptage Olsok-vågetraditionen.
I Danmark kaldtes dagen Sct. Olavs dag, Olufsdag eller Olsmesse. Dagen blev tidligere fejret i hele Norden med markeder og fester.