Det gamle danske navn er høstmåned.
August er opkaldt til ære for Cæsars adoptivsøn Octavian, den senere kejser August. Måneden hed oprindeligt Sextilis, da det var den sjette i året. Legenden fortæller, at den oprindeligt havde 30 dage, men at den ikke måtte være ringere end Julius Cæsars juli måned. Derfor fik august også 31 dage.
Det er årets 8. måned, men i den gamle romerske kalender var det den 6. måned.
Høstkælling ?
Pigerne var ikke begejstrede for at binde det sidste neg på marken. Ved at binde det sidste neg risikerede man at øve vold mod kornånden, så grokraften kunne forsvinde fra marken. Derfor søgte man at undgå at binde det sidste neg. Pigen, der bandt det, blev drillet med, at hun ville blive gift med en stodder; derfor måtte hun ved høstgildet danse den første dans med det sidste neg - "stodderneget" eller "høstkællingen" - så hun kunne indstille sig på denne ægteskabelige status.
Den 10. august er Laurentius-dagen, opkaldt efter Nordens mest kendte helgen Laurentius. Han var skatmester hos pave Sixtus i Rom i 200-tallet. Da paven skulle martyrdræbes, ønskede Laurentius at følge ham, hvilket skete 3 dage senere. I Norden gik sagnet om Helliglars (som han kaldtes her), at han byggede domkirken i Lund med hjælp fra den slemme trold Find. Troldens medhjælpere skulle som arbejdsløn have både sol, måne og Laurentii klare øjne, hvis kan ikke kunne gætte troldens navn. Det kunne han, og Domkirken blev bygget og indviet til Laurentius. Helliglars er beskytter for både fattige, kokke, bagere og bryggere.
Hvis solen skinner på Larsmesse (Laurentius) dag, får man en mild høst men streng vinter.
Og tordner det for meget i august, bliver mennesker og dyr lettere syge.
Den 1. august siges at være den dato, hvor Satan blev udvist fra Himmerige.
Den 4. august kaldes Dominicus dag, efter stifteren af dominikanerordenen. I 1216 stiftede paven hans første munkeorden. De levede asketisk og talte næsten ikke sammen. De var klædt i hvid kjortel og sort kutte, der i Norden gav dem tilnavnet sortebrødrene. Dominikanerne kom til Danmark i 1200-årene, og i Lund i Sverige byggede de den første kirke i 1233 - 12 år efter Domicius' død i 1221.
Den 29. august har dette dramatiske navn efter Johannes Døberen der blev halshugget efter ordre fra kong Herodes (Matthæus kap. 14,3-12). I Norden kaldtes dagen tidligere Hansdag, hvor traditionen sagde at man på denne dag skulle borthugge alle udskud på træerne.
Den første mandag i august er Handels- og kontorfunktionærernes dag i Island, og er en fridag. I 1894 fik islandske arbejdere og andre ansatte i islandske virksomheder deres første feriedag (den danske ferielov kom først i 1938). Denne feriedag blev lagt i september. I 1897 flyttede man dagen til den 2. august. Men i 1902 begyndte den islandske afholdsbevægelse at arrangere sin egn afholdsfri fejring af dagen. Derfor flyttede man i 1934 Handels- og kontorfunktionærernes dag til den første mandag i august.
Den 8. august er den svenske dronning Silvias navnedag (se >navnedage).