Svensk vodka
Svensk vodka
Det er en myte, at man ikke kan købe almindeligt øl i butikkerne. Det kan man. Almindelige pilsner med op til 3,5% alkohol som fx en Carlsberg sælges i de fleste supermarkeder. Hvis du kan klare dig med 1% mindre alkohol, end en alm. pilsner holder i Danmark. Til daglig drikker svenskernelättöl, mellanöl eller folköl der holder omkring 2,8%.
Stærkere alkohol skal du købe i Systembolaget, som der kun findes én af i hver større by. Her kan du fra hylderne vælge stærkøl, vin og spiritus. Ordningen med at man skulle trække et nummer og stå i alenlange køer, blev afskaffet i 2002.
I Sverige må man ikke drikke øl hvor som helst, fx ikke på bænke i parkerne.
Priserne. Prisniveauet er ikke meget anderledes end i Danmark, til gengæld er udbuddet af vin og spiritus væsentligt meget større, end du finder det i nogen enkeltforretning her i landet.
Rødvine fås fra omkring 50 svenske kroner til flere hundrede. 1/1 Rød Ålborg koster 250 SEK, mens en Carlsberg Sort guldøl koster 12 SEK.
• Absolut vodka. Det tidligere svenske statsforetagende Vin och Sprit AB, som ligger i Åhus (blev i 2008 solgt til det franske firma Pernod Richard) producerer 65 millioner liter Absolut Vodka om året. 2 millioner drikkes i Sverige, mens 40 millioner sendes til USA. Den sælges i en flaske, som er lavet med en medicinflaske fra 1700-tallet som model.
• Det var en svensker, der designede den første Coca-Cola flaske.
Sverige er kendt for deres Systembolag (i folkemunde blot ”Systemet”, men det hedder officielt Nya System AB) som er det eneste sted, hvor man kan købe vin og stærk spiritus - de har eneretten til spritsalget. Hver større by har sit Systembolag, som holder åbent som alle andre butikker fra omkring kl. 10-18. Der er også åbent om lørdagen.
Trods en danskers nogen muntre holdning til Systemet, skal man ikke tage fejl. De er blevet moderniseret i de senere år, og i de større byer fungerer de i dag som et stort supermarked, med ta'-selv-hylder. I de mindre butikker skal man dog fortsat trække et nummer som på et apotek, og stille sig i kø.
Mad og sprog
En frikadelle hedder kötbulle
på svensk. En frikadell er en dansk
kødbolle.
tærte - paj
tårta
- lagkage
porre - purjolök
purløg - gräslök
porr
- porno
krydder -
veteskorpa
kryddor - krydderier
pølse - korv
fløde - grädde
flöde - (ord)strøm
dram - drama
sup - dram
Men udvalget af vine og alkohol er enormt, større end det findes i selv de mest avancerede supermarkeder herhjemme.
Ideen til dette monopol opstod i midten af 1800-tallet, hvor brændevinen flød rigeligt i Sverige. En gruppe borgere fik kong Oscar til at forbyde hjemmebrændingen, og henlægge spritsalget til nogle länsbolag, der ikke måtte have fortjeneste som formål.
Det kom til at hedde Göteborgsystemet, efter de udskænkningsbolag, som startedes dér i 1865. Antallet af disse bolag voksede hurtigt rundt om i landet. I 1955 blev de samlet under ét selskab, som først fik navnet Detaljhandelsbolaget för rusdrycker Aktiebolag.
Kort tid efter skiftede navnet til Systembolaget - eller 'Systemet' som svenskerne kalder det.
Systembolaget udgiver et ret informativt blad 'Bolaget' om bl.a. vine og opskrifter.
Madpriserne i Sverige er jævnligt til debat, de siges at skulle ligge 20 pct. højere end gennemsnittet i EU. For vi danskere, synes meget faktisk billigere end herhjemme, hvilket bl.a. skyldes, at den svenske krone (SKr. eller som det skrives i dag: SEK) kun koster omkring 70 øre (2009).
Her er lidt eksempler i svensk mønt (2009): 1 liter øko mælk 10 Skr., ½ kg kaffe 30 Skr., ½ liter piskefløde 17 Skr., 1kg kartofler 9 Skr., ½ kg hakket oksekød 40 Skr., 1 franskbrød 18 Skr., 1 tube mayonnaise 14 Skr., ½ kg hamburgerryg 40 Skr., 1 pakke cigaretter 48 Skr.
Dagens rätt fås i mange restauranter og cafeterier ved lunchtid (kl.11-15). For 60-70 Skr. får du en varm ret, salat, brød, lys øl eller vand og kaffe. Et godt og billigt måltid som bør prøves.
Mange svenskere går faktisk ud og spiser i frokostpausen, da mange virksomheder ikke har personalekantiner som herhjemme.
Svensk mad. Der er ikke den store forskel på svenske og danske madtraditioner. Rugbrød spiser de dog ikke. Deres hvedebrød (kaldes ofte under ét limpa), der findes i mange varianter, er anderledes: sigtebrød, og sødere end vores da det bages med sirup. Deres hamburgerryg (kassler) smager meget bedre. Sild (på dåser) gør de meget i.
Og ved midsommer er deres nationalret bl.a. jordbær (jordgubbar) - prøv dem, de er væsentlig mere velsmagende end de danske. En specialitet er ostkaka, som mest minder om en slags vaniljebudding. Prøv den med flødeskum (vispgrädde) og blåbær. Pyt i panna svarer til vores biksemad, blot med hakket oksekød (nötfärs) og hakkede rødbeder.
Se også: Janssons frestelse | Kanebullens dag